Filosoffer og teologer har i tusinder af år forgæves forsøgt at føre bevis for Guds eksistens. Nu har ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Uffe Schjødt ved hjælp af en hjernescanner kunnet konstatere, at meget tyder på, at Gud findes - i hvert fald i hovederne på de indremissionske unge, han har brugt som forsøgspersoner.

"Den aktivitet, der er i hjernen, når de beder til Gud, følger præcis samme mønster, som når et menneske indgår i en social relation med et andet menneske," fortæller Uffe Schjødt.

Han bad også sine testpersoner om at sige ønsker til julemanden, mens de lå i scanneren. Og her var der slet ikke samme reaktion i hjernen, som når det var Gud, de indremissionske unge henvendte sig til.

"At tale til Gud i bøn kan altså sammenlignes med at henvende sig til almindelige personer," påpeger Uffe Schjødt.

Mod og styrke

Sognepræst Elisabeth Lidell underviser kommende præster i bøn på Pastoral Seminariet i Århus. For hende kommer Uffe Schjødts forskningsresultater ikke som den store overraskelse. "Mennesket kommunikerer med Gud gennem bønnen, vi får mod og styrke til at leve i hverdagen og kan lægge alt det svære i Guds hånd og bede om hjælp. Bøn er samtale, ikke envejskommunikation," siger hun.

At Uffe Schjødts hjernescanninger peger i retning af, at Gud optræder i hjernen som samtalepartner, finder Elisabeth Lidell nærmest indlysende.

"Det står meget smukt i Det Gamle Testamentes Davidssalme nummer 139, at 'Gud omslutter dig forfra og bagfra'. Gud er ikke bare uden for dig selv, men er dig nærmere, end du tror. Han findes også i vore hjerter og hjerne for den sags skyld."

Religionens opståen

Formålet med Uffe Schjødts forskning er hverken at føre bevis for Guds eksistens eller reducere religion til alene at være et spørgsmål om processer i hjernen. Grunden til, at han og andre religionsvidenskabsmænd interesserer sig for de fysiske processer i hjernen er, at det kan belyse religion som kulturelt fænomen fra en ny vinkel. Professor i religionsvidenskab Armin W. Geertz forklarer:

"Det, der adskiller mennesket fra dyrene, er, at vi bruger tegn og symboler, der refererer til væsener, værdier og handlinger, der ikke nødvendigvis har noget at gøre med den empiriske virkelighed at gøre, men som har enorm virkning på den empiriske virkelighed. Vi kender ingen kulturer, der ikke er religiøse, og så langt tilbage, vi kan dokumentere det, har mennesker haft religion og religiøse ideer. Med nye teknologiske redskaber har vi fået mulighed for at komme nærmere en forklaring på, hvordan religion opstår i den menneskelige psyke og forestillingsverden. Det er mildest talt interessant."