Alternativ musik er ikke alternativ. Venstreorienterede vil ikke ændre samfundet. Ulighed er godt for verden, folk behøver ikke være så kritiske, og demonstranterne mod velfærdsforringelser var rent faktisk socialistiske ballademagere.
Dennis Nørmark er ikke bange for at provokere. Ifølge Nørmark, der er antropolog på Aarhus Universitet, findes der ikke nogen modkultur i samfundet, og det er “enerverende stodderromantik”, når Christiania og Ungdomshuset præsenterer sig som sådan. Det er absurd at tale om at gå imod ‘systemet’, for det findes heller ikke. Der er kun frie mennesker, der foretager frie valg, og det har venstrefløjen ikke forstået, mener Dennis Nørmark.
“Det at være venstreorienteret kan kaldes en slags psykosocialt fænomen, hvor man påtager sig holdninger, der ofte er ret irrationelle. Man tror på forestillinger, der ikke kan bevises, og taler ligesom religiøse mennesker om, at man skal åbne øjnene for noget eller vækkes til en forståelse,” siger Nørmark.
Han mener, at mange politiske fænomener bør undersøges med antropologiske briller, og at venstrefløjen er et oplagt felt at bedrive antropologi på. Nørmark siger, at han har forsket i venstrefløjens psykologi for at undersøge det irrationelle:
“Min fundamentale undren var: Hvorfor vælger man at gå på gaden i stedet for at få noget udrettet i det politiske system? Men så gik det op for mig, at man slet ikke vil have politisk indflydelse eller ændre noget.”
Nørmark har tidligere plæderet for borgerlighed i en ny tid og erklæret, at venstrefløjen “mest er for gamle statsansatte og unge narcissistiske gymnasieelever” og politisk set er ligegyldig. Han mener, at de venstreorienterede ikke ville vide, hvad de skulle stille op med magten, hvis de fik den.
“Venstrefløjen lever i opposition og har svært ved at håndtere magt. Man siger, at magt altid vil skabe ofre, men det er noget sludder. Magt er nødvendig; magt er et vilkår,” siger antropologen, der finder hele ideen om en modkultur “tåbelig”.
“Der er ikke noget i vejen med at lave alternativer eller at gå mod strømmen, men det er galt at påstå, at det er en kvalitet i sig selv at gå mod strømmen og være et alternativ. Det må bedømmes på, om det, man laver, opfylder et kvalitetskrav eller har bred offentlig appel. Den såkaldte modkultur latterliggør nærmest det almene: Jo flere, der kan lide en sang, desto dårligere må den nødvendigvis være. Det er en dybest set bizar måde at tænke på.”
Med til ideen om en modkultur hører ifølge Nørmark en romantisk forestilling om, at dem, der tænker på en anden måde, har set noget, resten ikke har set. Sandheden er snarere, at hvis mange opdager noget, er det nok, fordi det er bedre eller fungerer bedre end noget andet, siger han og fremhæver de canadiske filosoffer Joseph Heath og Andrew Potters bog Rebel - Modkultur som globalt brand, der ifølge Nørmark giver en “tankevækkende analyse af en af de mest åndssvage ideer i moderne tid”.
I virkeligheden er alle forsøg på at omgå kapitalisme og kommercialisering altså håbløse, for der er intet alternativ. Nørmark fortæller, at da Nirvana i 1993 udsendte en anti-kommerciel plade, blev det til bandets fortrydelse en kæmpe succes. Men passer diagnosen så også i dag, hvor tusindvis af musikere lægger deres musik gratis på nettet og dermed går direkte til lytteren uden om pladeselskaber?
“Ja da. Det er egentlig meget enkelt: Vi har nogle musikere, som har en musik, der ikke umiddelbart passer ind i pladeselskabernes smag. Derfor bruger de nettet til at komme af med den, og i den anden ende er der folk, der gerne vil have musik, der er nyt og alternativt og progressivt. Vi har en afsender, et publikum og en vare,” siger Nørmark.
Han mener ikke, at det betyder noget, at der ikke indgår penge i varen:
“Der indgår en prestige, som senere kan veksles til opmærksomhed og penge. Det er en strategi til at nå et andet mål med, og det er svært at se det som et oprør mod pladeselskaberne.”
Heller ikke it-idealister skaber alternativer med systemer og programmer som Linux og Open Office, mener Nørmark.
“De mennesker, som har markedsført de her systemer, har jo gjort det, fordi de selv har manglet et eller andet i de oprindelige systemer. Det er ikke et forsøg på oprør; det er kun et spørgsmål om, at man vil finde på noget, der er lidt bedre. Mennesker vælger nye ting, og de bliver populære af den simple grund, at de virker.”
Lige siden romantikken og især siden Marx har mennesker ment, at vi bor i en tom verden, og at vi kan skabe et bedre alternativ, hvis blot vi vækkes af vores søvn, siger Nørmark. Han kalder det at være rebelsk og opstille alternativer for en ældgammel og nyttesløs idé, som blot er en flugt fra at tage ansvar for samfundsstyringen og magten.
“Det er derfor, den ekstreme venstrefløj aldrig rigtig kommer til at få nogen betydning magtmæssigt. Så snart de har med magten at gøre, ved de ikke, hvad de skal stille op med sig selv, fordi hele deres forestilling bygger på at være imod den her magt. Jeg hørte for nylig Enhedslistens Line Barfod brokke sig over, at SF var ved at sælge ud af sin venstrefløjsopposition. Som hun sagde sort på hvidt, så er venstrefløjens rolle at være i opposition til magten.”
- Og dette er ikke en demokratisk kvalitet?
“Nej. Det er en misforståelse at tro, at opposition altid er godt, og at vi for enhver pris skal være kritiske. At tro, at hvis der ikke er nogen, der er kritiske over for et eller andet, så er der noget i vejen. Det er en relativistisk idé om, at der aldrig kan være noget, der er rigtigt for alle. Men det kunne jo godt være, at nogle ting var sande i sig selv.”
Dennis Nørmark mener, at magt automatisk ses som noget negativt, fordi ulighed ses som noget negativt. Også det er en påstand, der ikke kan bevises, siger han.
“Folk bliver jo ikke mindre rige af, at nogle andre bliver mere rige. Det er en typisk venstrefløjsmisforståelse, at hvis vi i den vestlige verden bliver rigere og rigere, må de automatisk blive fattigere i Den Tredje Verden. Sådan hænger verden ikke sammen. Man kan ikke føre fra ulighed til, at det får negative menneskelige konsekvenser.”
- Har det ikke betydning for verdens fattige, at riges øgede velstand får priserne til at stige?
“Selvfølgelig er der masser af problemer med ulighed. Hvis min datter ikke kan gøre sig til over for sine klassekammerater, fordi hun ikke har lige så mange penge som dem, kan det få konsekvenser.”
- Kan ulighed globalt set ikke få konsekvenser som hungersnød?
“Jo, men ulighed er en nødvendig. For hvis der ikke var grundlæggende ulighed mellem mennesker, ville vi ikke handle sammen. Alt bygger på fundamental ulighed.”
Kun “forbrugshadende anti-liberalister” tror ifølge Nørmark på, at der findes noget, der er bedre end et ‘facadeliv’ med forbrugerræs. De er blevet ‘bevidste’ om tingenes tilstand og mener ikke, at folk frivilligt har valgt deres liv - og her tager de venstreorienterede igen fejl, for der er ingen undertrykkelse, kun mennesker, der handler frit, siger Dennis Nørmark.
- Foretager folk et bevidst valg, når de køber tøj og fødevarer, f.eks. bananer, der er produceret under problematiske arbejdsvilkår?
“Nej, det er, fordi mennesker synes, at det andet tøj er grimt. Længere er den ikke. Hennafarvet tøj appellerer ikke til de fleste mennesker. Det er et æstetisk valg, ikke et politisk.”
- Er folk klar over, hvordan billige bananer produceres?
“Nej, det tror jeg, du har ret i, at de ikke er. Jeg tror meget ofte, at folk ikke er klar over det, og da må man så gøre dem opmærksom på det.”
- Er det så rigtigt, at folk ikke er fuldt oplyste om nogle politiske sammenhænge?
“Jo, folk har brug for flere informationer for at træffe nogle bestemte valg. Men man kan ikke sige, at bare fordi folk ikke er enige i, hvad jeg mener, er det fordi, de ikke er bevidstgjorte om, hvordan ting hænger sammen.”
- Er det så fornuftigt nok af venstreorienterede aktivister at oplyse de frie forbrugere om, at de sidder på skuldrene af mennesker i fattige lande, der ikke har frihed til at vælge?
“Man gør dem ikke nogen som helst tjeneste ved at iværksatte en modkultur. Man skulle droppe den her selvpromoverende strategi og rent faktisk gå ind i et politisk arbejde, der hjælper noget rundt om i verden. Det hjælper ikke det fjerneste, at der sidder nogle unge og hører punkmusik. Modkulturen er en narresut, en forestilling om, at jeg via min kritiske opposition kan gøre en forskel politisk.”
- Kan aktivister gøre en forskel ved at sælge fair trade-mad og andre alternative varer, der er produceret under bedre vilkår?
“Det er ikke et alternativ. Det er en del af markedet, og det er misforstået at sætte det ind i en optik om modkultur. Det er fint og flot og godt, at man vil hjælpe nogen, men det bliver det ikke modkultur af. Siger man det, bedrager man forbrugeren.”
Det politiske system er netop til, fordi markedet ikke har nogen samvittighed, siger Dennis Nørmark:
“Jeg er ikke drønliberalist overhovedet; jeg er medlem af Det Radikale Venstre, så jeg mener, at man skal regulere markedet. Men det skal ske i parlamentariske rammer. Modkulturen har intet at give os, og den skaber ingen politiske forandringer. Det er en udemokratisk og ret ubehagelig indstilling at rende rundt med, at man påstår, at flertallet tager fejl.”
- Var de store velfærdsdemonstrationer i efteråret også en udenomparlamentarisk protest?
“Nej, det var det ikke. Men der vil jeg give Fogh ret: Det var socialistiske ballademagere. Det var mestendels folk, der var imod dem, der sad på regeringsmagten. Det var bare ikke udenomparlamentarisk; der var masser af folk inden for murene, der havde sympati med dem. Det er en helt almindelig del af, hvordan systemet Danmark fungerer.”
- Kan man ikke skabe politisk forandring uden om verdens parlamenter? Det gjorde man vel også herhjemme med OOA’s kamp mod atomkraft?
“Jo, der er da masser af græsrodsbevægelser, der kan slå igennem, og bevægelsen mod atomkraft har da spillet en stor rolle. Der var uoverensstemmelse mellem, hvad de folkevalgte politikere mente, og hvad befolkningen mente, så den bevægelse har haft succes. Men du kan heller ikke finde på mange andre eksempler.”
- Hvad med kvindesagen, kampen mod apartheid, kampen for sortes rettigheder i USA eller Gandhis kamp mod britisk kolonistyre?
“Jo, men mange af de her ting er fra en tid eller et sted, hvor du ikke havde et parlament, som vi har i Danmark i dag.”
- Der var ikke parlamenter i USA og Sydafrika?
“Jo, men det var parlamenter, der ikke gav frie og lige rettigheder til sine borgere. Den situation har vi simpelthen ikke. Derfor giver det meget bedre resultater at indvirke på systemet gennem de kanaler, der rent faktisk findes. Hvis man så ikke får opbakning, må man sætte sig med sin leverpostejmad og være sur over det. Men det betyder ikke, at man er undertrykt, og at man derfor kan lave sin egen modkultur.”