Mens statsministeren er på klimabesøg i Grønland og partierne på Christiansborg afventer en invitation til energiforhandlinger, viser tal fra Energistyrelsen, at det går den helt gale vej i bestræbelserne på at nedbringe de fossile brændslers andel af den danske elproduktion. Ifølge styrelsens foreløbige statistik for 2006 er det faktiske kulforbrug i Danmark nemlig ikke faldet siden årtusindeskiftet, og sidste år steg forbruget af kul 54, 4 procent.

Det bragte kul-Danmark tilbage til 1998-tilstande, og det gør ondt på det danske klimaregnskab. Som styrelsen skriver i en pressemeddelelse: "Som følge af især et højere kulforbrug på kraftværkerne var den faktiske CO2-udledning i 2006 ca. 16 pct. større end udledningen året før."

Og det ser ikke mere grønt ud, hvis man anlægger et længere tidsperspektiv. Med undtagelse af en enkelt stigning i 1996 faldtdet danske kulforbrug konstant op igennem 90'erne, men i 2000 vendte kurven, og forbruget har derefter ligget konstant indtil den markante stigning sidste år. Selv hvis man fratrækker eksporten af el til vores nabolande, skal vi tilbage til 2002 for at se et fald i kulforbruget.

"Det er jo deprimerende tal. Man kunne have håbet, at et land som Danmark efterhånden havde indset, at vi har brugt kul nok i vores tid. I stedet ser vi, at politikeren bare giver los," siger John Nordbo, klimamedarbejder i Verdensnaturfonden (WWF).

Også miljøorganisationen Greenpeace er bekymret.

"Regeringen har endelig samlet mod til at sætte nationale mål om at nedbringe andelen af fossile brændstoffer med 15 procent. De får svært ved at forklare, hvorfor det så konstant går den gale vej," siger Tarjei Haaland fra Greenpeace.

Vind, vejr og kvotepris

Det synes dog ikke at tynge transport- og energiminister Flemming Hansen (K), der forklarer, at det øgede forbrug af kul sidste år primært skyldes vejret. Det regnede mindre i Sverige og Norge, der derved fik mindre el ud af deres vandkraftværk og derfor købte mere el af de danske kraftværker, som konsekvens deraf måtte skrue op for produktionen.

Derudover var det et dårligt vindår for vindmøllerne. Energiministeren erkender dog, at der også er mere politisk bestemte årsager til, at de dansk elproducenter sidste år tyede til den gamle kending: kullet.

"Prisen på det internationale kvotemarked var historisk lav. Det gjorde det attraktivt for elproducenterne at øge forbruget af kul. Jeg forventer, at kvoteprisen vil stige som konsekvens af EU-Kommissionens skærpede krav til medlemslandenes allokeringsplaner. Det vil indebære et klart mindre kulforbrug i fremtiden," skriver Flemming Hansen i en mail som svar på Informations spørgsmål. Det har ikke været mulig at få ministerens vurdering af, om han også tilskriver vejret, at kulforbruget ikke faldt i de foregående seks år.

Markedsvilkår

Flemming Hansens kollega i regeringen, Venstres miljøpolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo, erkender, at Energistyrelsens tal måske vil komme bag på de vælgere, der troede, at kul gradvist var på vej ud af den danske elproduktion. Han ser dog personligt ikke noget stort problem i det stigende forbrug.

"El-selskaberne skal jo fungere på markedsvilkår, og man er derfor gået over til kul igen, fordi det er billigere. Vi kan jo ikke først sige til vores elproducenter, at de skal levere billig strøm til forbrugerne inden for de retningslinjer, som kvotesystemet opstiller, for derefter at forbyde dem at bruge kul," siger Eyvind Vesselbo, der også kan se flere fordele ved, at kullet er inde i varmen igen.

"Danmark har verdens reneste og mest effektive måde at forbruge kul på. Når selskaberne gerne vil bruge kul, må de jo arbejde for rent teknisk at nedbringe udledningen," siger Eyvind Vesselbo.

Den konservative miljøordfører, Christian Wedell-Neergaard, kalder udviklingen "uheldig", men han mener, at det stigende kulforbrug er en naturlig konsekvens af den stigende økonomiske aktivitet.

"Vi har jo et samfund i rivende udvikling og der har været en tendens til, at energiforbruget er steget i takt hermed," siger Christian Wedell-Neergaard.

John Nordbo fra WWF mener, at ordførernes holdning afspejler en generel tendens.

"Der er pt. en enormt ulyst til at gribe ind over for markedskræfterne og vi har i praksis overladt beslutningerne om, hvordan vores energisektor skal skrues sammen, til kræftværkerne. De kan fyre med hvad, de har lyst og eksportere det hele. Bagefter kan de gå ud og købe flere kvoter, uden at der politisk løftes et øjenbryn," John Nordbo.

Energiplan i valgskyggen

Martin Lidegaard (R) kalder udviklingen sørgelig, men forventelig.

"Hvis man har en høj vækst og samtidig udhuler de grønne afgifter og derved fjerner en vigtig adfærdsregulerende mekanisme, er det ikke så sært, at det går galt," siger Martin Lidegaard.

Ifølge SF's Anne Grete Holmsgaard stiller Energistyrelsens tal yderligere spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark bliver i stand til at leve op til kravet om at nedsætte det nationale CO2-udslip med 21 procent inden 2012.

"Det er ikke mange år siden, at regeringen sagde, at den aldrig kunne acceptere, at der blev pyntet på det danske regnskab ved køb af kvoter i udlandet. Med den her udvikling kan jeg frygte, at vi fortsætter med fuld damp frem til 2010 og så går i panik og køber varm luft i Rusland," siger Anne Grete Holmsgaard.

Partierne vil blive indkaldt til forhandlinger om den fremtidige energiplan i 'nærmeste fremtid' oplyser Transport- og Energiministeriet.

Men efterhånden som der kommer mere kød på valgrygterne, bliver det stadig mere tvivlsomt, at vi får en energiplan på denne side af et valg, mener Martin Lidegaard.

"Men det ville være meget dumt af dem at lade en dagsorden, der er ved at få stadig mere vægt hos vælgerne, stå helt åben i en valgkamp," advarer han.

Det anerkender Eyvind Vesselbo.

"Det ville være vanskeligt for os. Hvad skulle vi så sige. At energiplanen endnu ikke er på plads kunne være en meget lille brik i overvejelserne, om hvorvidt man vil udskrive valg," vurderer Vesselbo.