I børnesangen Elefantens vuggevise er det ikke længere en negerdreng, der bruges som rangle, men en kokosnød.
I Norge er der forsvundet en sang fra 1940 om en liten negergutt af børnebogsforfatteren Thorbjørn Egner, da der skulle udsendes en ny udgave af en visebog.
Og Pippi Langstrømpes far var i Astrid Lindgrens univers negerkonge på en sydhavsø, nu blot sydhavskonge. Alle eksempler som professor i børnelitteratur Torben Weinreich hiver frem som værker, der er blevet ændret fordi, der optræder - ja, ordet neger, som oprindeligt stammer fra de spanske, portugisiske og latinske negro og niger, der begge betyder sort.
“Det er et forsøg på at omskrive historien. Det er tåbeligt at ændre i noget, der er forgået tidligere. Det svarer til de berømte projekter, man havde i Sovjetunionen, hvor man fjernede Trotskij fra alle billeder ved at retouchere ham væk, så kun Lenin stod tilbage. Litteraturen er som, den er. Og der er nogen, der bliver omtalt som negre. Og sommetider også i en negativ kontekst. Men det var et billede på, hvordan man så på det dengang,” siger Weinreich, der mener, at det efterhånden er kommet dertil, hvor det er selve ordet neger, der udløser problemet.
Således også Tintins eventyr i Congo, der ifølge professoren skal læses, som det det rent faktisk er - en hyldest til de gamle kolonimagters måde at underlægge sig den tredje verden på.
Men det ældgamle billede på kolonitids-propaganda bør fjernes fra de svenske børnebibliotekshylder. Det mener i hvert fald Afrosvenskernes Landsforbund.
“Mange afrikanere bliver yderst krænkede af de grove karikaturer,” siger forbundets koordinator Kitimbwa Sabuni til Sydsvenska Dagbladet.
“Afrikanerne fremstilles som dumme, laverestående væsener. Tintin rejser til Congo og begynder at dele ordrer ud til højre og venstre. Og i slutningen af bogen bukker befolkningen for den ‘store hvide høvding’,” siger Kitimbwa Sabuni.
Derfor har forbundet anmeldt den svenske nyudgivelse af Tintin i Congo - førsteudgivelsen er fra 1930 - for at indeholde racistiske hadebilleder af afrikanere til den svenske ombudsmand. En hetz mod en hel befolkningsgruppe, mener Kitimbwa Sabuni. Tintin i Congo er et bemærkelsesværdigt album, der har været ivrigt debatteret i mange lande.
Hedest i Storbritannien og USA, hvor en britisk kommission for antiracisme har kritiseret albummet for at være racistisk, hvilket fik den britisk-amerikanske boghandlerkæde Borders til at fjerne bogen fra børneafdelingen.
Talsmanden for Commission for Racial Equality har i The Times udtalt, at boghandlerne bør holde op med overhovedet at sælge Tintin: “Denne bog indeholder billedsprog og ord, som er udtryk for grufulde racistiske fordomme, hvor de vilde indfødte ligner aber og taler som imbecile”.
Men også i Tintin-fader Hergés hjemland, Belgien, har der været problemer med Tintins over 75 år gamle eventyr i Congo. En congolesisk student har klaget til belgisk ret over bestsellerens måde at udstille afrikanere på. Det svenske forlag Bonnier Carlsen, der udgav den nye udgave i 2004, mener, at tegneseriealbumets indhold kan opfattes som racistisk, men lægger vægt på, at det er vigtigt at se Tintin i Congo en historisk sammenhæng. Informationschef Helene Martin peger på, at man i et forord til albummet pointerer, at det menneskebillede, der tegnes ikke er aktuelt i dag.
Carsten Søndergaard, der er den danske redaktør af Tintin, har aldrig hørt om nogen i Danmark, der ikke forstod Tintin i Congos historiske sammenhæng.
“Den indgår i Tintins værker, der samlet set er en beskrivelse af hele det 20. århundrede. Og man kan jo angribe adskillige andre Tintin-værker, hvis man ønsker at gøre det - ligesom man kan med masser at litteratur fra gammel tid. Forskellen er, at den her stadig findes på markedet i modsætning til meget andet litteratur fra 20’erne og 30’erne,” siger Carsten Søndergaard.
Han mener, at Tintin i Congo beskriver, hvordan den almindelige europæer så på afrikanere i 1930.
Da Tintin i Congo udkom i både Danmark og Sverige i begyndelsen af 70’erne var det under stor opstandelse. Forlaget Carlsen manglede kun at udgive en to-tre Tintin-bøger - en af dem var Tintin i Congo, og den daværende tegneserieredaktør Jens Peder Agger var netop blevet ansat.
“Direktøren for forlaget, Per Carlsen, havde besluttet ikke at udgive Tintin i Congo, da det lugtede af ballade,” siger Jens Peder Agger, der insisterede hårdt på, at det omstridte album skulle udgives.
“Det ville ud fra ethvert synspunkt være åndssvagt ikke at udgive den, så skulle man også lade være med at udgive nogle af Hemingways værker, fordi de er politisk ukorrekte i dag,” forklarer den tidligere tegneserieredaktør.
“Den er pokkers racistisk. Det er uden for enhver diskussion, men hvis det er problematisk, skal vi til at fjerne al verdenslitteratur, der er racistisk”.
Ifølge Agger betyder det, at man så kan fjerne det meste af den klassiske litteratur.
“Hvis man først begynder at ride med på den bølge, så har det ingen ende,” siger han.
Torben Weinreich nikker genkendende til debatten fra 70’erne, der var en periode med kraftig markering inden for pædagogik med en stærk venstreorienteret prægning, hvor man var meget ude efter racisme og kolonialisme.
“Problemet er ikke det samme i 1970’erne som det er i dag. Dengang var det mere politisk og handlede om kolonialismen i bredere forstand. I dag er det er særlig opfattelse af menneskerettighedsbegrebet og en form for nypuritanisme omkring skildringen af verden, der har sneget sig ind. Specielt, hvis det er noget børn kan få fat i,” slutter Weinreich.