Det gælder om at være omhyggelig, når danske studerende vælger, hvilken uddannelse de gerne vil gå på. Når først bachelorgraden er i hus, kan det nemlig blive en dyr fornøjelse at skifte til en kandidatuddannelse på et andet universitet.

"For at komme ind på en kandidatuddannelse, skal du opfylde nogle krav. Hvis du ikke gør det, og du for eksempel har læst en bacheloruddannelse, som ikke er helt tilsvarende med den bachelor, andre har læst på RUC, skal du selv betale for at opkvalificere dig. Det foregår under åben uddannelse, som vi ikke får noget tilskud fra staten til og som ikke er SU-berettiget," forklarer studiechef på RUC, Inger Rossing Jensen.

Brugerbetalingen på RUC svinger fra 13.000 til 19.000 kroner pr. halvår alt afhængig af, hvad den studerende gerne vil læse. Og da man på RUC skal læse to fag, kommer regningen for nogle studerende helt op på 38.000 kroner samtidig med, at de ikke får SU i et helt år svarende til 60.000 kroner før skat.

"Der er rigtig mange, der er nødt til at tage rigtig meget erhvervsarbejde ved siden af for at kunne betale for studierne. Og det er jo aldrig godt," siger Inger Rossing Jensen.

På få år er antallet af studerende, der vælger at skifte til en af RUC's kandidatuddannelser da også faldet drastisk. Fra at have et optag på omkring 400 studerende om året fra andre universiteter, har RUC i dag et optag på omkring 150 studerende.

Lovfæstet

Tidligere blev studerende optaget på RUC's kandidatuddannelserne, samtidig med at de supplerede med de kurser, de havde behov for. Alt betalt af staten og inklusiv SU. Men universitetsloven fra 2003 har endeligt slået fast, at universiteterne skal kræve betaling fra de studerende, der kommer med en bachelorgrad, som ikke matcher med den kandidatuddannelse, de gerne vil læse. Al uddannelse, der ligger ud over tre år på bachelor og to år på kandidat, skal de studerende selv betale for.

"Vi må følge landets love og regler. Vi må ikke lade studerende gå og trække ressourcer fra de andre studerende," siger Inger Rossing Jensen.

Samme melding kommer fra Videnskabsministeriet.

"Det er en ren administrativ udmøntning af det, som Folketinget har besluttet. De skal opkræve brugerbetalingen for ikke at bryde loven," siger direktør for Universitets- og Bygningsstyrelsen, Jens Peter Jacobsen.

Smuthul

Men ifølge Jacob Lange, der er studiechef på Københavns Universitet, er der faktisk en måde, hvorpå de studerende stadig kan få deres uddannelse betalt, selv om de vælger at skifte universitet efter endt bacheloruddannelse. Ifølge ham handler det om at tænke lidt anderledes.

"I stedet for at insistere på at starte på kandidatuddannelsen, skal de studerende bare skifte studium og så søge om at få merit for de kurser, som de mangler for at starte på kandidatniveau. Hvis de så ikke får merit for et antal kurser, vil de kunne tage dem uden at skulle betale en krone. Det er en helt anden måde at gøre det på, som i sidste ende kan betyde det samme," siger Jacob Lange, der ikke er helt sikker på, at metoden er helt efter bogen.

"Det er jo tænkt sådan, at de studerende selv skal betale, når de skal tage supplerende kurser for at leve op til kravene ved en kandidatuddannelse på et andet universitet. Men man har jo ikke nødvendigvis sat en prop i, der er effektiv nok til at sikre, at folk går den vej. Det er stadigvæk lovligt at skifte studier, og hvis man gør det, skal man selvfølgelig have merit for det, som man kan få merit for," siger Jacob Lange.

På RUC går Inger Rossing Jensens overvejelser mere på at reducere den mængde kurser, som de studerende skal følge for at kvalificere sig til de forskellige kandidatuddannelser.

"Vi skal ind og kigge på, om det nu også er nødvendigt, at de skal betale for et halvt års studier, eller om de for eksempel kan nøjes med tre kurser, som jo vil gøre det en del billigere. Vi vil ikke bede dem om at tage mere end højst nødvendigt," siger hun.

Betaling ad bagvejen

Inger Rossing Jensen mener, at brugerbetaling stille, men sikkert sniger sig ind ad bagdøren på de danske universiteter.

"Allerede nu er der jo i høj grad brugerbetaling på de danske universiteter. Det er der ingen som helst tvivl om. Vi har masteruddannelser, åben uddannelse, som denne her problematik falder ind under og alt muligt andet. Så der er jo brugerbetaling i spil mange steder," siger hun.

Og den vurdering deler studiechefen for Københavns Universitet også.

"Det er jo ret mange penge, hvis du med den ene hånd ikke kan få SU, og du med den anden hånd skal betale en afgift, der er forholdsvis stor. Hvem har råd til det? Jeg synes faktisk ikke, at det er i tråd med det ønske, som mange politikere har om, at vi skal øge uddannelsesniveauet," siger Jacob Lange, der vurderer, at mange af de studerende skifter studier fordi de opdager, at udsigten til et job er bedre på et andet studie.

"Hvis folk med en bacheloruddannelse vil skifte til en kandidatuddannelse med bedre erhvervsudsigt, hvilket der i mange tilfælde er tale om, så synes jeg bestemt ikke, at vi skal lægge hindringer i vejen for det," siger Jacob Lange.