Oplysninger om private borgeres telefonsamtaler og internettrafik skal registreres og lagres i et år. Danmark er det første EU-land, der sætter gang i et gigantisk lagringssytem af oplysninger om tele- og internettrafik. Den såkaldte ‘logningsbekendtgørelse’, der træder i kraft i dag, giver politi og efterretningstjeneste flere muligheder for at opklare og forebygge terrorisme. Men tiltaget er ifølge kritikere i bedste fald nyttesløs, i værste fald en alvorlig trussel mod almindelige menneskers retssikkerhed.
Logningsbekendtgørelsen giver ingen mening i forhold til det erklærede formål, mener IT-arbejdernes fagforening, PROSA, og IT-Politisk forening, en uafhængig organisation af it-kyndige.
De skabte tidligere på året debat med udgivelsen af Den Politiske Cd, der indeholder programmer, som kan kryptere og anonymisere al internettrafik.
“Det her system med lagring af data fanger ikke terrorister, for de vil have adgang til al mulig software, der kan skjule deres færden,” siger Niels Elgaard Larsen fra IT-Politisk Forening.
Det er i det hele taget en tåbelig bekendtgørelse, mener Charlotte Bagger Tranberg, adjunkt ved Aalborg Universitet, der har skrevet Ph.D. i behandling af persondata: “Logningsbekendtgørelsen dækker jo kun de email-adresser og den ageren, som foregår mellem teleselskaber. Så der er ret stor sandsyndlighed for, at de folk, der har terrorhensigter, vil bruge internetbaserede tjenester, som f.eks. gmail eller hotmail. Det bliver ganske almindelige borgeres aktivitet, der bliver logget,” siger Charlotte Bagger Tranberg, der har svært ved at forestille sig, hvad nytte politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil få af dataindsamlingen.
Men det var blandt andet elektroniske spor, der gav mulighed for finde frem til netværket omkring terroristerne bag anslagene i London og Madrid - og dermed gjorde politiet i stand til at forhindre yderligere død og ødelæggelse, fremhæver Peer Henrik Hansen, Ph.D.-studerende ved Roskilde Universitetscenter med speciale i efterretningsvæsen og koldkrigshistorie.
“Efterretningstjenesternes problem er, at de leder efter en nål i en høstak uden at vide, hvordan den nål ser ud. Der kan det her system være en hjælp i efterforskningen. Jeg siger ikke, det vil være et effektivt redskab, eller at det nødvendigvis er en god måde at gøre det på. Men det må komme an på en prøve, om det rent faktisk kan bruges,” siger Peer Henrik Hansen.
Men logningen vil bestemt ikke være nogen mirakelkur mod terror, mener Christian West, direktør for det private sikkerhedsfirma AS Solution.
“Det kan være en del af en værktøjskasse, men det vil langt fra være en endegyldig løsning. Folk, der planlægger forbrydelser, vil selvfølgelig finde måder at omgå denne her registrering, så det afgørende er stadig god, gedigen efterforskning.”
Uanset om registreringen vil kunne bruges til terrorbekæmpelse eller ej, skal politi og efterretningstjeneste nok finde på noget at bruge oplysningerne til, mener Niels Elgaard Larsen.
“Problemet er, at man systematisk overvåger alle borgere. Når først man har brugt så mange ressourcer på at indsamle data, vil man uden tvivl ønske at gøre brug af det. Det er en krænkelse af privatlivet, at al vores færden skal registreres,” siger Niels Elgaard Larsen, der blandt andet kritiserer, at PET kan få direkte adgang til data uden forudgående dommerkendelse.
Det bekymrer også Charlotte Bagger Tranberg:
“I PET skal de være mere end almindeligt sikre på, hvad de gør, for det vil forhåbentlig blive skreget ud i pressen, hvis PET uretmæssigt trækker data ud på en borger, uden efterfølgende at kunne opnå dommerkendelse.”
I EU er der mere overvågning og dataindsamling på vej, understregede Franco Frattini, EU’s justitskommissær, i en tale til Europa-Parlamentet i sidste uge. Med henvisning til de seneste anholdelser af terrormistænkte i Tyskland og Danmark, sagde Franco Frattini, at det er et fantastisk resultat at stoppe terrorhandlinger, inden de bliver ført ud i livet.
“Men det viser, at der intet rum er for at sænke paraderne. Jeg vil benytte lejligheden til at informere jer om, at en ny pakke af metoder er under forberedelse, og at den vil blive vedtaget af Kommisionen dette efterår. For at sige det klart: Mit mål er at styrke, ikke at svække vores muligheder for at forebygge og retsforfølge terrorisme på effektiv vis,” sagde Franco Frattini og understregede, at øget dataindsamling og øget udveksling af data EU-lande imellem er et centralt led i denne udvikling.
EU’s strategi for terrobekæmpelse beroliger ikke Niels Elgaard Larsen fra IT-Politisk Forening:
“I alle systemer sker der fejl. Data kan blive lækket, registre kan blive hacket, eller der kan være folk inden for systemet, der bevidst misbruger det. Det har vi jo set masser af eksempler på i historien. Principielt spiller det ingen rolle, om det er en maskine eller et menneske, der står for overvågningen - det er lige ubehageligt.”