Hvorfor er så mange thailandske kvinder taget til den rige del af verden i Vesteuropa?
Som svar viser socialantropolog Sine Plambech to små turistfotos, hun har taget i den samme landsby i det nordøstlige Thailand. Det ene foto viser et lille, faldefærdigt og traditionelt træhus, mens det andet viser en stor og moderne gasbetonvilla omkranset af smedejernsstakit med en knejsende port.
De to fotos er bragt i Plambechs speciale fra sommeren 2007 om thailandske kvinders migration, og billedteksten skærer forskellen ud i pap: Mens det fattige træhus er opført i den traditionelle byggeskik af landsbyens bønder, er den store villa opført af en nyrig familie. Familien er nyrig, fordi den har en datter i England…
“Det er dét, det hele drejer sig om. Arbejde, arbejde, arbejde - og sende penge hjem. Udgangspunktet for mange af de thailandske kvinder, der emigrerer til Vesteuropa, er at forbedre sit eget liv og hjælpe familien. Det er der meget stor ære i,” fortæller Plambech.
Hun tror ikke på, at et dansk forbud mod køb af sex vil bringe thailandske kvinder ud af prostitution.
“Jeg har interviewet flere thailandske sexarbejdere i Danmark netop om det spørgsmål, og de er ikke i tvivl om, at de vil fortsætte med at sælge sex, selv om tilværelsen som sexarbejder bliver mere vanskelig og sårbar, hvis sexkøb gøres kriminelt,” siger Plambech og tilføjer, at ‘kun’ anslået 15-20 procent af de thailandske kvinder i Danmark har erfaring med prostitution.
Ifølge tal fra Københavns Kommune er hver fjerde prostitueret i hovedstaden af thailandsk afstamning.
“Alle de thailandske sexarbejdere, som jeg har talt med, er mod en kriminalisering. Først og fremmest fordi det vil gøre deres tilværelse farligere, og fordi det vil gå ud over deres indtjening,” forklarer Plambech, der mener, at et forbud mod sexkøb kun vil være symptombehandling.
“Diskussionen om kriminalisering af kunderne har det nemlig med at fortrænge den dybereliggende diskussion om, hvorfor fattige kvinder fra den anden side af kloden rejser hertil for at sælge sex, og hvorfor der i vores samfund er sådan en efterspørgsel efter købesex,” som hun siger.
“Jeg er først og fremmest interesseret i, hvordan kvinderne skal klare sig. Med et forbud vil de ikke få kondomer eller oplysning om hygiejne og sikker sex. Til gengæld er jeg fløjtende ligeglad med, om kunderne kan købe sex,” som hun understreger.
Det giver ifølge Plambech ikke mening at tale om en ret for mænd til at kunne købe sex.
“Derimod synes jeg, at det er en ret for alle at kunne forsørge sig selv,” siger hun og tilføjer:
“Hvis formålet med at kriminalisere sexkøb er at hjælpe de kvinder, der sælger sex, så er det en forkert medicin. Er formålet med et forbud derimod at sende nogle moralske signaler, så er det en anden sag. Men så skal man da sige dét og ikke hykle, at man vil hjælpe kvinderne.”
De thailandske sexarbejdere forudser, at prisen for sex vil stige med 3-400 kroner, hvis kunderne bliver kriminaliserede. Der vil ikke længere være tale om massageklinikker som i dag, i stedet vil der ske en stigning i escort-virksomhed. Også bar-prostitution vil stige mærkbart.
“Nogle af kvinderne har allerede lavet aftaler med deres faste kunder om, hvordan de i tilfælde af et forbud skal vedligeholde kontakten,” siger Plambech og konkluderer:
“Alt i alt vil en kriminalisering gøre tilværelsen farligere og mere usikker end i dag, hvor der på den samme klinik kan være op til fem-otte kvinder, der kan hjælpe hinanden.”
Hendes synspunkt strider ikke imod, at det langt fra er uproblematisk at sælge sex, eller at nogle af de thailandske kvinder, der sælger sex i Danmark, har det af helvede til, forklarer hun.
“Mange af kvinderne vil da blive ved med at blive syge, og nogle af dem vil fortsat få depressioner. Forskellen vil bare være, at vi - altså resten af Danmark - ikke længere vil vide det, fordi hele købesexmarkedet vil blive mere anonymt og hemmeligt med et købesexforbud,” siger Plambech.
Plambechs interesse for thailandske kvinder startede med en undren over, at der på limfjordsøen Mors var en større gruppe thailandske kvinder. Hvordan var de havnet der?
“Den første opgave, jeg skrev om dem, skulle handle om migration i et globalt perspektiv med et lokalt udgangspunkt, så for fire år siden tog jeg til Mors for at snakke med dem,” forklarer hun.
I første omgang blev hun forbavset over, at det umiddelbare indtryk af de thailandske kvinder ikke passede sammen med stereotypen af thailandske kvinder.
“De thailandske kvinder har generelt en enorm vilje og dertil et meget stort mod. Det kræves der også, hvis man - måske uden at kunne læse og skrive - på egen hånd begiver sig om på den anden side af kloden for at arbejde. Kort sagt er kvinderne slet ikke så passive og tjenst-ivrige, som de tit fremstilles,” fortæller Plambech om sine første kontakter.
De indledende samtaler er siden blevet til flere opgaver samt et speciale, og hendes kontaktflade blandt thailændere i Danmark vokset til i dag at omfatte knap 100 personer, hvoraf en del sælger sex.
“Mange af kvinderne, jeg har kontakt til, har mødt deres danske mænd i et ‘red light district’, og mange af disse kvinder har et helt bestemt formål med at komme til Danmark. Med mindre der er tale om den store kærlighed, så er et primært formål at arbejde og sende penge hjem til familien. At kvinderne ikke blot er ofre, betyder ikke, at kvinderne i stedet er kyniske gold diggers, de allerfleste af kvinderne har stor respekt for ægteskabet.”
Kvinderne i prostitution skal typisk også forsørge deres danske mænd, der til gengæld med ægteskabet sørger for kvindernes opholdstilladelse i Danmark.
En stor del af de thailandske kvinder i Danmark bliver skilt fra deres danske mænd, så snart deres egen opholdstilladelse går i orden. Ifølge Plambech ender to ud af tre ægteskaber mellem danske mænd og thailandske kvinder med skilsmisse, hvad der svarer til 50 procent flere skilsmisser end resten af befolkningen.
“Jeg oplever, at mange af de danske mænd ikke altid er klar over, hvad der foregår. Og i hvert fald siger mange af de thailandske kvinder i prostitution, at deres største problem ikke er deres kunder, men derimod spillegæld og deres danske mænd,” fortæller hun.
I løbet af de senere år er det blevet sværere for thailandske kvinder at få visum til Danmark. I takt hermed stiger også rejseudgiften. Hvor det ifølge Plambech tidligere var en handling, der gav megen ære, hvis en herboende thailænder hjalp andre familiemedlemmer til vesten, så bliver der nu flere og flere, som scorer kassen på at få kvinderne herop. Aktuelt er den mest benyttede rute et turistvisum til Sverige, hvorefter kvinderne tager til Danmark for at arbejde i nogle uger eller måneder. Et svensk visum kan sagtens koste langt over 10.000 kr.
“Stramningen af adgangen til Danmark, som egentlig skulle modvirke kvindehandel, har medført, at kvinderne skal betale for at komme til Danmark og derfor må knokle mere,” vurderer Plambech.
Der er mange penge på spil i det thailandske prostitutionsmiljø: “Nogle tjener på at skaffe et turistvisum, andre tjener på at leje et lokale ud til klinik, og andre igen tjener på pengeudlån. Og det hele bygger på, at nogle af kvinderne tjener penge på at sælge massage og sex,” siger Plambech.