Ordet elite er lige blevet fjernet fra beskrivelsen af kandidatstudiet i Humanbiologi på Københavns Universitet. Studieleder Bodil Norrild har prøvet det før. Eliteuddannelse er et ord, der til tider skratter i manges ører, derfor har den 19 år gamle uddannelse med jævne mellemrum undladt at bruge betegnelsen.

"Og nu er det åbenbart blevet upopulært igen," siger Bodil Norrild, der dog ikke går af vejen for stadigvæk at kalde humanbiologi en eliteuddannelse. At komme ind på studiet kræver ikke bare en relevant uddannelse inden for natur- eller sundhedsvidenskab, men også topkarakterer, erfaring fra forskningsmiljøer og et udpræget engagement, forklarer studielederen.

En af de specielt egnede er Mette Viberg Østergaard, der læser på niende semester. Oprindeligt læste hun bioteknologi på Landbohøjskolen, men da hun hørte om humanbiologi-uddannelsen, var hun ikke i tvivl. Hun ville gerne arbejde med mennesker frem for planter og dyr. At hun blev en af de 30 studerende, der hvert år bliver nøje udvalgt, skyldes ifølge hende selv høje karakterer og et højt ambitionsniveau.

"Den første dag på studiet var vi mange, der var spændte på, hvor nørdede folk egentlig var, når det nu var de klogeste og dygtigste, der blev valgt ud. Men vi var jo bare en flok helt almindelige mennesker. At høre til de bedste handler jo ikke kun om at score 13-taller, men om at brænde for sine studier og lægge et ekstra stykke arbejde i det du laver," siger Mette Viberg Østergaard.

Elite er negativt ladet

Hun har intet imod betegnelsen elitestuderende, som hun på godt jysk kalder 'et fyord.'

"Elite er et negativt ladet ord i jantelovens hjemland, men jeg kan ikke se, hvad der er galt med at være i eliten. Det handler jo bare om, at du er god til noget, gerne vil paces fremad og få muligheden for at suge så meget viden til dig som muligt," siger Mette Viberg Østergaard, der allerede inden hun startede på kandidatuddannelsen på humanbiologi havde undervist i kemi på sit studie og lavet to større forskningsbaserede projekter.

Biologer skal forske

Humanbiologi er et intenst studie. Med 25-30 timers undervisning og laboratoriearbejde om ugen, er der ikke meget tid til at supplere SU'en med studiejobs. Et års speciale med forskningstilknytning fylder også godt på skemaet, derfor var uddannelsen indtil for nylig normeret til 5,5 år. Men det er slut med de 2,5 års kandidatuddannelse.

Mette Viberg Østergaard går på det sidste hold, der får lov at læse et ekstra semester, og hun er lettet over ikke at være tvunget til at tage uddannelsen på et halvt år mindre.

"Der er pres nok på med at nå det hele allerede nu. Med et halvt år mindre kan vi simpelthen ikke nå at lære det samme. For jo kortere periode du har til at lære noget, jo hurtigere siver den viden også ud igen," siger Mette Viberg Østergaard.

Humanbiologi har som mål, at de studerende skal forske inden for medicin og nye behandlingsformer både i det offentlige og private.

"Det kræver selvfølgelig, at vi har mange flere timer end normalt. Udover den almindelige undervisning og laboratorieforsøg, så har vi f.eks. forskningsforelæsninger. Selv om det indimellem bliver for meget med alle de timer udover, hvad vi skal læse derhjemme, så er det fedt at følge med i, hvad der foregår inden for forskningen i ind- og udland. Det giver mig en ide om, hvad jeg gerne selv vil. Og så er det inspirerende at høre om noget, du ikke kan læse om i nogen lærebøger, og gå ind til en forelæsning, der ikke handler om, hvad der stod i kapitel syv," siger hun.

Humanbiologi er så komprimeret en uddannelse, at den for at opfylde kravet om, at de studerende højst må tage kurser for 60 ECTS-point om året, er nødt at tildele færre point til de humanbiologistuderende end til dem fra de øvrige uddannelser. Også selvom de har det samme kursus. For Mette Viberg Østergaard er det ikke noget problem.

"På universitetet er vi nået op et niveau i uddannelsessystemet, hvor det vel gælder om at få gjort de dygtigste endnu dygtigere," siger Mette Viberg Østergaard, der ikke mener det skal være på bekostning af de andre uddannelser på universiteterne:

"Det er vel ligesom i idræt. Der skal en bredde til for at du kan understøtte eliten."