29. september 2007

Den rigtige mand på det forkerte sted?

Skrevet af: Rasmus Bo Sørensen
Efter bare to år på posten som generaldirektør i Danmarks Radio kræver både medier og medarbejdere Kenneth Plummer fyret. Spørgsmålet er, om han overhovedet har fået en rigtig chance - eller om han bare ikke har taget den

Kenneth Plummer har oddsene imod sig. Hos spilleudbyderen Bet24 giver det pengene 1,70 gange igen, hvis DR-bossen forlader sin stilling inden 1. januar 2008 mod hele 2,10, hvis han bliver. Desværre for Kenneth Plummer er det ikke kun bookmakerne, der har mistet tilliden til hans ledelsesmæssige evner. De ansatte ved P4 Midt & Vest i Holstebro skrev deres mistillidsvotum i et åbent brev i forrige uge, og DR Undervisning gjorde det allerede i juni efter den første fyringsrunde i den nye spareplan. Og også uden for DR svinder tilliden til, at Kenneth Plummer stadig er manden, der kan få den vingeskudte public service-station i luften igen. I kølvandet på det kuldsejlede menneskechef-projekt, der blev afviklet, før det rigtig kom i gang, opfordrede såvel Politiken som Information på lederplads i sidste uge Plummer til at gå af: "DR fortjener en ny general, der kan vise vej ud af krisen - og udfylde tomrummet," skrev Politiken. Og Information fulgte i samme spor: "Generaldirektøren er ikke trådt frem en eneste gang, men har i stedet glimret ved sin tavshed. Han virker handlingslammet og burde gå af."

Det tegnede ellers godt, da Kenneth Plummer i august 2005 indtog direktionsgangen i Danmarks Radio. Ingen bebrejdede i sagens natur den nye generaldirektør det økonomiske kaos, der udgik fra DR Byen. Det var forgængeren Christian S. Nissens rod og ansvar. Plummer, derimod, varslede nye tider i organisationen - og gav også løfter. Kort efter sin tiltrædelse lancerede Plummer sine visioner for et 'DR i verdensklasse'. Den gamle public service-station skulle rustes til fremtidens medielandskab med øget konkurrence fra nye medier og udenlandske konkurrenter, og Plummer havde en plan. Men så begyndte byggeproblemerne i Ørestaden igen at dukke op i avisoverskrifterne, og dagsordenen blev nu erobret af nye budgetoverskridelser med spareplaner, massefyringer, arbejdsnedlæggelser og programlukninger til følge. I stedet for at bevæge sig mod 'verdensklasse' er Danmarks Radio gradvist sunket ned gennem divisionerne. Ingen havde fortalt Kenneth Plummer, da han trådte til, at byggerodet i Ørestaden ville komme til at klæbe til ham, som det havde klæbet til hans forgænger, og ifølge Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling ved Handelshøjskolen i Århus, er status i dag, at Plummer står tilbage med en rigtig strategi, men uden midlerne til at implementere den:

"Og det er en skam, for Plummers 'DR i verdensklasse'-projekt er rigtigt udformet i forhold til den rolle, Danmarks Radio bør spille på fremtidens mediemarked - det er en mere markedsorienteret tilgang til public service, som sætter kunden i centrum," siger Anders Drejer.

Desværre er det ikke nok at have tænkt den rigtige strategi, man skal også have ressourcerne til at føre den ud i livet - og det har Plummer ikke i øjeblikket, mener han:

"Byggeriet bliver ved med at tiltrække sig mediefokus og dét i en grad, så det har skabt demotivation i hele organisationen og fået en hel masse chefer til at forsvinde. Kunne Plummer bare få et lån, som kunne bringe sagen ud af verden, så ville der ikke være så meget mere at skrive om i medierne, og pludselig ville han kunne vende tilbage til at diskutere sin strategi, få implementeret sin organisation og få skabt nogle resultater. Men i øjeblikket er han i et dødvande, og jeg frygter, at fordi byggesagen ikke vil være ude af verden før 2009, så vil han ende med at være så handlingslammet, at man er nødt til at fyre ham."

For mange kokke -

Tidligere TV2-direktør Per Mikael Jensen, som har fulgt DR's kriseforløb fra sidelinjen, mener, at Kenneth Plummers største problem er, at han aldrig har fået isoleret byggesagen:

"Det har været et problem for DR, at så mange har følt sig kaldet til at diskutere et byggeri, som så få har forstand på, og som endnu færre kan gøre noget ved. Det skaber et meget uheldigt klima i hele organisationen, så man for alvor kommer til at ligne en institution i knæ," siger Per Mikael Jensen, der vurderer, at Plummer og den samlede DR-ledelse udefra set kunne have gjort mere for at undgå det:

"Man skulle have sagt: 'Venner, det her skal I ikke bekymre jer om. I skal bekymre jer om at lave verdens bedste radioavis og verdens bedste tv-avis og spille verdens bedste musik i alle jeres underlige orkestre'. Omvendt er det ikke noget, én mand kan gøre alene. Det er en fællesopgave at få isoleret problemet, og det er svært med den kultur, der hersker i Danmarks Radio, hvor det er mit indtryk, at høj som lav synes det er enormt interessant at diskutere ting, de hverken har forstand på eller kan gøre noget ved," siger han.

I sin korte tid som administrerende direktør for TV2 nåede Per Mikael Jensen at realisere en lang række synlige tiltag i form af en ny radiokanal og flere nye tv-kanaler. Kenneth Plummer, derimod, har koncentreret sine kræfter om spareplaner og interne strukturændringer i organisationen:

"Der er ikke kommet så mange nye ting fra Danmarks Radio det sidste stykke tid, men omvendt har DR's agenda også været en anden end TV2's - nemlig at spare penge. Og det er altså svært at effektuere en spareplan samtidig med, at man realiserer en hel masse nyt. Det er vel meget logisk," siger Per Mikael Jensen.

Intet udrettet

Alligevel er der grund til at være skeptisk over for Plummers indsats, mener journalist og vært på Krause på Tværs på DR's P1, Niels Krause-Kjær.

"Hvis den manglende synlighed i det offentlige rum blev modsvaret af en stor synlighed og beslutningskraft indadtil, så tror jeg såmænd alle, der forholder sig til Danmarks Radio, ville være vældigt godt tilfredse," siger han.

Men for Niels Krause-Kjær står der efter to år stadig tvivl om, hvad Plummer egentlig har udrettet som generaldirektør:

"Der er ingen tvivl om, at Plummer arbejder hårdt fra morgen til aften, men set udefra er det svært at se, hvor han præcis har haft sit fokus. Karakteristikken af Plummer, da han blev ansat, var, at han godt nok ikke vidste så meget om medieforhold og om det politiske spil, men hvad angik økonomi og organisationsstruktur - dér kunne han. Men i dag står det klart, at organisationen stadig ligner en uredt seng, efter at menneskecheferne senest har rullet rundt i lagnerne," siger Niels Krause-Kjær.

Skrotningen af menneskecheferne peger da også tilbage på en dybereliggende konflikt mellem Plummer og medarbejderne i DR, mener administrerende direktør for mediabureauet Carat i Danmark Mads Bredal:

"Der er ingen tvivl om, at der ved siden af de økonomiske problemer også finder en kulturrevolution sted i DR, som er svær, men nødvendig. Siden Plummer kom til, har han forsøgt at tilpasse den interne struktur i Danmarks Radio til de forandringer, der sker i medieverdenen, men jeg tror, han er blevet overrasket over kulturforskellen mellem den verden, han tidligere er færdedes i, og den verden, han nu er kommet til. Det har betydet, at han har måttet ændre sine store Human Ressource-planer, og nu sidder der en masse mennesker, som ikke er helt klar over hvilken retning, de er på vej i," siger Mads Bredal.

Mediesvipsere

Alligevel er Plummer stadig den rette til jobbet, mener han.

"Hvis jeg var bestyrelsesformand, så sad Plummer stadig i sædet om tre år. Han har den rigtige indstilling og de rigtige egenskaber i forhold til at løse opgaven med at få gjort DR moderne, men det kan ikke diskuteres, at han er trådt ved siden af i enkeltsager, og det er desværre i alt for høj grad kommet til at dominere agendaen for mediedebatten," siger Mads Bredal.

Han sigter blandt andet til Plummers gamle udtalelse om, at P1 ikke altid deler sol og vind lige, når det kommer til politiske holdninger.

Siden fulgte lovprisningen af Sonys nye PlayStation Portable og undsigelsen af DR's egen programflade i en tv-anmeldelse i Ekstrabladet.

Til rækken af mediesvipsere hører også billederne af en smilende Kenneth Plummer på Roskilde Festival iført en T-shirt med et logo for Ungdomshuset på Jagtvej 69 - og endelig kunne Ekstrabladet i marts fremvise en mail, Plummer havde sendt til Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, hvor han gav udtryk for, at han følte sig stødt over en karikaturtegning af ham som kulturministerens lænkehund, der er boltet fast til et hundehus. Tegningens ophavsmand, Roald Als, tog til genmæle i Ekstrabladet:

"Man kan sige det på den måde, at hvis han viser sig som et mandfolk og forsvarer sine ansatte imod det politiske pres, der er på DR, så kan jeg naturligvis ikke tegne ham som Brians lænkehund mere, fordi han så ikke er det længere".

Den kritik slår hårdere end de utallige medie-svipsere, vurderer Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.

Mange medarbejdere i Danmarks Radio deler nemlig opfattelsen af, at Plummer har svigtet på den politiske bane: Han kunne og skulle have gjort mere for at forsvare DR mod det politiske pres, som blandt andet fulgte i kølvandet på dokumentarfilmen 'Den Hemmelige Krig', og som miskrediterede DR med anklager om partiskhed.

Ligesom Plummer også kunne og skulle have gjort mere for at tvinge politikerne til at tage et medansvar for DR's økonomiske nedtur. I stedet har han loyalt påtaget sig at føre de barske spareplaner ud i livet, lyder kritikken. Og kritikken er berettiget, mener Anders Drejer: "Da Plummer blev pålagt at spare, kunne han have været langt mere offensiv og have sagt: 'Fint, kære politikere, men kan I så ikke fortælle mig, hvad der ikke længere er public service?' Så kunne han have givet dem skylden for de brutale nedskæringer af blandt andet DR Sporten, som han i stedet selv fik meget ballade for. I hele det forløb mener jeg, han har været for pæn i forhold til politikerne, siger Anders Drejer.

Bunden er nået

Men det afviser hovedpersonen, generaldirektør Kenneth Plummer, selv:

"Der bliver sat nogle overordnede rammer af det politiske system, og inden for de spilleregler forsøger både ledelsen og bestyrelsen at operere så godt som muligt," siger han.

- Men kritikken - også internt - har været, at du godt kunne have forsvaret DR mere mod de hårde sparekrav - at du kunne have stået mere på medarbejdernes side?

"Det er ikke det, jeg oplever. Jeg oplever sådan set en fin opbakning fra vores fagforeninger til, hvordan jeg varetager mit ledelsesansvar. Jeg tror aldrig, der har været så fint et samarbejde mellem DR's ledelse og de faglige organisationer i DR som nu. Så det er ikke den virkelighed, jeg oplever i den dialog, jeg har med medarbejderne i DR," siger Plummer.

- Men kunne du have gjort mere for at presse politikerne med hensyn til sparekravene?

"Jeg har gjort rigtig meget - både foran og bag kulisserne. Der finder både en formel og en uformel dialog sted, og jeg kæmper hver dag en kamp for DR i relation til det politiske system. Men man skal også bevare en realitetssans, og det har jeg også," siger han.

Trods fejltrin har Plummer dog på mindst ét punkt sat foden rigtigt i sin tid som generaldirektør, mener journalistisk tillidsmand for DR Nyheder, Jørgen Laurvig. Det er en kendt sag, at DR i mange år har været præget af interne magtkampe mellem små stater i staten, der alle har forsøgt at rane mest muligt til sig af licensmidlerne. Da Plummer satte sig til rette i direktørsædet, var det med løftet om at 'øge samarbejdet i DR' og 'stoppe den uhensigtsmæssige interne konkurrence' - og med tilgangen af den nye økonomidirektør, David Hellemann, er det løfte blevet indfriet, mener Jørgen Laurvig.

"Der er blevet skabt et ensartet afregningssystem, så økonomidirektøren kan følge med i de andre direktørområder, og han har meldt ud, at der ikke længere er noget, der hedder rullende underskud," siger Jørgen Laurvig.

Heller ikke Mogens Rubinstein, der er den ene af medarbejdernes to repræsentanter i DR-bestyrelsen, mener, at det er fair at skyde DR's økonomiske problemer i skoene på den nuværende direktion.

"Ser man på den nye spareplan, står DR-byggeriet for halvdelen, økonomisk slendrian står for yderligere en fjerdedel, og den sidste fjerdedel skyldes den manglende finansiering af public service-kontrakten. Det sidste er sket i den nye ledelses tid. Men der kan man med god ret sige, at det heller ikke ville være noget problem, hvis DR ikke havde haft de andre økonomiske problemer at slås med, for så kunne man bare have omprioriteret," siger Mogens Rubinstein. Han slår dog fast, at den undskyldning ikke gælder fremover: "Vi har ramt bunden, så fra nu af er det den nuværende direktions og bestyrelses fejl, hvis vi ikke kan levere varen. Det har ikke været rimeligt at sige tidligere, fordi der er blevet ved med at vælte skeletter ud af skabene. Men nu er der ingen undskyldninger".

Historien om en leder, der blev indsat i en rodebutik og fik ryddet op, er da også den historie, Kenneth Plummer selv gerne vil fortælle:

"Vi har fået ryddet op i DR under min ledelse. Vi har fået gennemført en spareplan og fået større gennemsigtighed i økonomien, så vi fremadrettet kan lave bedre økonomistyring. Der er ingen grund til at skjule, at vi har været i defensiven det sidste år, men det er fordi, vi har været i en proces, hvor vi har flået skeletterne ud af skabene. Nu har vi løst problemerne. Vi har styr på strategien, og vi har styr på organisationen, og det betyder, at vi igen har et sundt fundament til at komme videre," siger Kenneth Plummer, der forsikrer, at han under ingen omstændigheder har planer om at følge visse mediers opfordring til ham om at gå af som generaldirektør:

"Jeg lader mig ikke påvirke af, hvad der skrives i de forskellige aviser. Det må stå for deres egen regning, om de synes, jeg skal gå. Jeg bliver, og sådan er det".

- Du bliver målt og vejet på mange kriterier. Hvad er dit eget succeskriterium?

"Jeg har succes, og DR har succes, hvis det lykkes os at fortsat at leve op til den vision, vi har om at være hele Danmarks medie- og kulturinstitution. Hvis vi når ud til alle danskere i løbet af en uge og berører dem i deres hjerner og hjerter med både brede og smalle programmer på vores forskellige medieplatforme, så er vi succesfulde. Så er jeg succesfuld".

Fakta: DR's kriseforløb

1998: DR's daværende generaldirektør, Christian Nissen, får ideen om et nyt mediehus til tre milliarder kroner.

1999: Folketingets finansudvalg siger ja til, at DR optager et statsgaranteret lån på 2,3 milliarder kroner.

2002: Det første spadestik bliver taget i Ørestaden, hvor den nye DR-by skal ligge.

2004: I maj kommer det frem, at budgettet er overskredet med knap 300 millioner kroner. Især byggeriet af DR Byens koncertsal har vist sig at være mere kompliceret end først antaget.

I oktober bliver generaldirektør Christian Nissen fyret af DRs bestyrelse. Kort efter går bestyrelsesformand Jørgen Kleener af.

2005: I august tiltræder Kenneth Plummer som ny generaldirektør. Måneden efter kommer den første sparerunde på 95 millioner kroner. 100 stillinger bliver sparet væk.

2006: I september kommer det frem, at DR Byen bliver 600 millioner kroner dyrere end forventet. DRs økonomidirektør, Bent Fjord, fratræder som følge af overskridelsen, og kort efter må også den ansvarlige for DR-byggeriet, projektdirektør Kjeld Boye Møller, gå af.

19. november sender TV Avisen for første gang fra de nye lokaler i Ørestaden.

2007: I februar præsenterer DR en budgetoverskridelse på 700 millioner kroner. DR skal nu låne yderligere 1,7 milliarder kroner.

24. april fremlægger Kenneth Plummer sin og DR-ledelsens spareplan, som årligt skal barbere budgettet med 287,5 mio. kroner og vil koste over 300 medarbejdere jobbet. Byggeriet i Ørestaden er kun den delvise årsag. En underfinansieret public service-aftale og økonomisk slendrian i DR har skylden for knap halvdelen af spareplanen.

12. september bringer den sidste prikkerunde det samlede antal afskedigelser op på 141 som konsekvens af sparerunden. I alt lander det totale antal nedlagte stillinger på 481 ud af en samlet medarbejderstab på omkring 3.400.

Samme dag demonstrerer Dansk Kunstnerråd i samarbejde med Dansk Journalistforbund imod nedskæringerne for at 'gøre opmærksom på, at DR med nedskæringerne ikke længere har mulighed for at bidrage til udviklingen af den danske kultur'.

13. september fratræder programdirektør Lars Vesterløkke sin stilling. Fire dage efter skrotter Kenneth Plummer den nye chefstruktur med menneskechefer og programchefer.

18. september meddeler medarbejderne på DR Midt & Vest i Holstebro, at de fuldstændigt har mistet tilliden til Kenneth Plummer: 'Med din seneste beslutning om at omgøre din tidligere beslutning om menneske- og programchefer i DR viser du, at man ikke længere kan have tillid til dig som chef for en virksomhed som DR,' skriver de i et åbent brev til generaldirektøren.

De følgende dage opfordrer flere aviser på lederplads Kenneth Plummer til at trække sig fra posten som DR's generaldirektør. Blandt andre skriver Information, at Kenneth Plummer 'virker handlingslammet og burde gå af'.

Kilder: TV2, DR og Ritzau


Source URL: http://www.information.dk/147114