Mille Buch-Andersen afleverede i februar sit speciale på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun havde skrevet om konfliktopbygning i det, som hun selv kalder “Et stort symfoniorkester”, fordi hun i henhold til den sociologiske tradition har anonymiseret objektet. Flere kilder, som Information har talt med, bekræfter imidlertid, at det er Danmarks Radios Symfoniorkester, der er genstand for specialets empiri.
Mille Buch-Andersens vejleder havde forinden sagt god for, at specialet var klar til aflevering.
“Jeg havde i flere mails fået at vide, at specialet var fint, og følte mig sikker på, at jeg snart var kandidat,” fortæller Mille Buch-Andersen.
Men sådan skulle det ikke gå. For Mille Buch-Andersen havde ligeledes i overensstemmelse med den sociologiske tradition sendt sit speciale ud til de personer, der indgik i undersøgelsen, herunder ledelsen af Radiosymfoniorkestret - og her kunne man ikke lide, hvad man så. Blandt andet kritiserede mange af de i alt 40 musikere, Mille Buch-Andersen havde interviewet, en af orkestrets ledere - og disse udtalelser havde Mille Buch-Andersen taget med i sin beskrivelse af konflikterne i organisationen.
Fjorten dage inden sin eksamen modtog Mille Buch-Andersen en mail fra den kritiserede leder - han ville på grund af “specialets alvorlige indhold” forelægge det for DR’s øverste ledelse.
Få dage senere kom der en mail fra divisionschefen i DR, Morten Pankoke. I mailen, som også bliver sendt til Mille Buch-Andersens institutleder og vejleder, kritiserer Pankoke specialets metode og antyder, at DR ikke længere vil samarbejde med Københavns Universitet, hvis der ikke sker yderligere i sagen:
“DR hverken kan eller vil fremover medvirke til samarbejde omkring specialer, hvis vi ikke kan regne med, at det sker i respekt for indgåede aftaler og i samarbejde med de mennesker, der har påtaget sig et ansvar for at drive DR som virksomhed,” hedder det.
Mille Buch-Andersen mener ikke, at hun har overtrådt nogen aftaler, og opfatter mailen som en klar trussel:
“Jeg synes, det er en meget alvorlig trussel. Der er studerende fra alle mulige institutter, der gerne vil ind og skrive om noget i DR. Det ville da være problematisk for universitetet, hvis det ikke længere kan lade sig gøre.”
Men det kan stadig lade sig gøre at skrive speciale om DR. For selvom der i de følgende dage fortsat er opbakning fra Mille Buch-Andersens vejleder, der sender flere mails, hvori han støtter hendes speciale og laver jokes om problemstillingen, så vender han pludselig på en tallerken og sender følgende mail til Mille:
“Jeg har talt med institutleder og studieleder om dit speciale. Der er en række alvorlige metodiske og forskningsetiske problemer, som der dog godt kan rettes op på. Du kan således få muligheden for at trække specialet tilbage.”
På et møde dagen efter får Mille Buch-Andersen at vide, at det vil få alvorlige konsekvenser for hendes karakter, hvis ikke hun følger instituttets opfordring om at trække specialet tilbage.
“Jeg følte ikke, jeg havde noget valg. Det er jo min vejleder, der skal bedømme mig. Så jeg valgte at trække specialet tilbage - og så besluttede jeg mig samtidig for, at jeg ville fortælle historien til pressen bagefter - måske kan det hjælpe til, at andre ikke kommer ud for det samme.”
For Mille Buch-Andersen var virkelig chokeret over Sociologisk Instituts håndtering af sagen:
“Jeg er meget skuffet over instituttet rent fagligt. Jeg er også overrasket - nej, jeg er målløs over det. Det er imod alt, hvad jeg troede, sociologi var. Og det er det stik modsatte af, hvad vi lærer i undervisningen. Her lærer vi, at der er sociologiens rolle at afdække magtforhold, magtmisbrug og konflikter i den forbindelse. Og at det er en del af faget, at vores rapporter af og til kan være ubehagelig læsning for nogle,” siger hun.
I de følgende måneder skrev Mille Buch-Andersen specialet om. Hun nedtonede kritikken af Radiosymfoniorkestrets ledelse og fremhævede et afsnit om, at hendes konklusioner ikke nødvendigvis var sandheden, og at der kan være flere sandheder.
Herefter afleverede hun igen specialet og blev kort efter kandidat.
På Københavns Universitet vil ingen kommentere sagen. Mille Buch-Andersens institutleder, Carsten Strøby, vil ikke udtale sig om konkrete sager. “Jeg vil ikke hænge nogen ud. Så det er sådan set af hensyn til Mille Buch-Andersen, at jeg ikke vil udtale mig,” lyder hans forklaring.
Lidt vil han dog gerne sige om den konkrete sag:
“Specialet indeholdt nogle så alvorlige etiske problemer - blandt andet i forhold til anonymisering, at vi blev nødt til at forholde os til det,” siger han.
- Hvis man afleverer et speciale, hvor der er nogle problemer, får man så ikke bare en dårlig karakter?
“Jo. Eller også kan vi være så venlige at tilbyde den studerende at trække det tilbage, så vedkommende kan ændre det og få en bedre karakter,” siger han.
Når det kommer til diskussionen om trusler og pres fra DR’s side, lukker Carsten Strøby imidlertid helt af.
- Hvordan tolker du den mail, som Morten Pankoke sender til Mille Buch-Andersen og dig?
“Nu er vi inde i den konkrete sag. Så det kan jeg ikke svare på.”
- Hvordan har I det så generelt med trusler på jeres institut?
“Ja, dem accepterer vi naturligvis ikke. Men der er også nogle forskningsetiske principper, der skal overholdes,” siger han.
Da Information har talt med Carsten Strøbye, har alle de involverede på Københavns Universitet straks efter fået besked på ikke at udtale sig om sagen.
Hverken Mille Buch-Andersen vejleder, Poul Poder, eller studievejleder på Sociologi, Allan Madsen, vil således udtale sig, da Information ringer op.
Heller ikke dekan Troels Østergaard Sørensen ønsker at kommentere sagen - han henviser til en endnu ikke besvaret klage, som Mille Buch-Andersen har sendt til dekanatet.
Hos DR vil Morten Pankoke derimod gerne tale:
“Jeg sendte mailen, fordi specialet endte med at være noget andet end det, hun indledningsvist havde informeret os om. Hun havde sagt, at hun ville undersøge, hvordan sådan en organisme fungerede, men endte med et helt andet resultat, og det mener vi ikke er videnskabsetisk holdbart. Og det gav både institut- og vejlederen os jo også ret i.”
- I den første mail, Mille Buch-Andersen modtager fra DR, står der ellers, at det er på grund af specialets indhold, at I reagerer?
“Jeg forholder mig til det formelle. Hvordan andre i DR forholder sig til det, kan jeg ikke svare på.”
- Men hvad synes I om specialets indhold?
“Vi synes, undersøgelserne har en uetisk karakter og kun belyser situationen fra den ene side. Det mener vi ikke, at man kan som forsker.”- Men det er vel ikke jeres opgave at vurdere den videnskabelige kvalitet af specialet?
“Det ved jeg ikke, om det er, men det er jo klart, at vi gerne vil have belyst vores virksomhedsstruktur så grundigt som muligt. Men jeg kan ikke se det helt store i det, for det viste sig jo, at vi var fuldstændig enige med universitetet i kritikken.”
- Havde I også reageret, hvis specialet havde haft en ufarlig konklusion?
“Det er et hypotetisk spørgsmål. Det kan jeg ikke svare på,” siger Morten Pankoke.