1) I begyndelsen var Prozac
I 1971 var der ikke mange, der talte om depression. Ordet var knap nok brugt af læger, og i stedet koncentrerede man sig om sindslidelser som ‘angst’ eller ‘nerver’. Depressioner blev kun behandlet medicinsk på psykiatriske afdelinger og som regel med valium, lithium eller andre stoffer med betragtelige bivirkninger. Men 1971 kom til at markere et vendepunkt for den måde, vi opfatter sindslidelser på. Det var det år, stoffet LY110141 blev udviklet.
Den amerikanske medicinalmastodont Eli Lilly havde oprindelig udset sig stoffet til at være det nye vidundermiddel mod for højt blodtryk, men efter utallige forsøg stod man tilbage med et stof, der kun havde kun effekt på nogle dyr og slet ikke på mennesker. Herefter var planen at bruge stoffet mod fedme, men heller ikke det virkede efter hensigten. Stoffet havde godt nok en effekt på appetitten, men egentlige vægtændringer var der ingen forsøg, der kunne dokumentere. Da man første gang forsøgte at bruge stoffet mod psykiske lidelser var det under navnet Fluxetin. Det foregik med psykotiske og stærkt deprimerede patienter på en lukket afdeling, men stoffet havde ikke nogen umiddelbar effekt på patienterne, bortset fra et par enkelte, der fik det en hel del værre.
Først da Eli Lilly testede stoffet på fem moderat nedtrykte forsøgspersoner, begyndte der er komme skred i tingene. Alle fem fik efter få dage humøret igen, og det var de ikke de eneste, der fik. I 1999 tegnede LY110141 sig for 25 procent af Eli Lillys omsætning, der det år rundede 60 milliarder kroner. Da var stoffet i mellemtiden blevet kendt under det hårdtslående navn Prozac.
Prozac var klar til de amerikanske drugstores i 1987. Året inden havde landsdækkende oplysningskampagner, betalt af Eli Lilly, sørget for at omdele otte millioner brochurer om Depression: What you Need to know, og mere end 200.000 plakater blev hængt op over hele USA. Prozac blev markedsført massivt, og hvor tidligere antidepressiva havde et dårligt ry og nogle slemme bivirkninger, var Prozac tilsyneladende uden alvorlige bivirkninger. Det var vidundermidlet, verden havde ventet på, og allerede samme dag, det kom i handlen, bad patienter lægerne specifikt om Prozac.
Siden har en række lignende antidepressiva i kategorien ‘SSRI’ (Selektive Serotoningenoptagshæmmere) ramt markedet over hele verden, men Prozac er stadig den mest brugte pille. Den er udskrevet til mere end 54 millioner mennesker og gives blandt meget andet for tvangshandlinger, angst, depression, spiseforstyrrelser, skizofreni, smerter, panik-forstyrrelser, stemningsforstemthed, narkomani og personlighedsforstyrrelser.
2) Prozac er ikke en lykkepille
Ordet ‘lykkepiller’ er den populære betegnelse for psykofarmaka inden for gruppen SSRI, hvor Prozac hører til. Ordet har været stærkt udskældt af læger, psykologer og psykiatere, ja selv patienterne har været utilfredse med den lidet dækkende betegnelse for et præparat, der ved sin optimale effekt skal genoprette en kemisk ubalance i hjernen. Altså frem for at gøre folk decideret lykkelige, skal pillen blot stabilisere dem og gøre patienten ‘normal’. Alligevel steg forekomsten af ordet’lykkepiller’ fra 25 artikler i danske aviser i 1994 til små 500 i 2003. Man bruger ikke et lignende ord på engelsk i samme omfang.
3) Depression blev en folkesygdom efter Prozac
Med ren statistik er det svært at påvise, at vi skulle have fået det bedre med Prozac. Depression antager i dag nærmest en epidemisk karakter, og det skønnes, at mindst 20 procent af danskerne vil blive ramt af depression i løbet af deres liv. Nogle forskere taler ligefrem om, at hver tredje dansker på et tidspunkt vil opleve en depression.
Og depression kender ingen sociale grænser. Alle er udsatte. Rockstjerner, filminstruktører, supermodeller, skuespillere og kassedamer. Alle kan blive ramt. I USA fordobledes antallet af deprimerede fra 1991 til 2001, i Danmark indløste en kvart million danskere en recept på et SSRI-produkt i 2003, og WHO anslår, at i 2020 vil depression være den mest udbredte lidelse næstefter hjertekarsygdomme.
Der er i tidens løb blevet ytret et væld af meninger om den udvikling. Nogle ser det som et sundhedstegn, at vi i dag kan helbrede, hvad der før gjorde livet svært for så mange mennesker, mens andre taler om symptombehandling, nedsatte smertetærskler og masseudskrivninger af recepter til SSRI-præparater mod symptomer, som det ikke har en dokumenteret effekt på.
“Enten er depressionen taget til, eller også har grænset forrykket sig - og det sidste er uden tvivl tilfældet,” siger professor i psykologi ved Aarhus Universitet Esben Hougaard, der forsker i depression.
“Vi har fået meget større forventninger til vores liv og meget lavere tærskel for, hvornår vi skal have hjælp til at klare vores problemer, og faktisk tyder de eneste undersøgelser af depression - foretaget gennem interview over tid - på, at antallet af nedtrykte og deprimerede har været nogenlunde konstant siden 50’erne. Dog med undtagelse af yngre kvinder, der har fået det værre,” siger Esben Hougaard.
4) Sig ordet Prozac
Da Prozac stadig hed LY110141, videregav Eli Lilly stoffet til verdens førende brandingselskab, Interbrand. De har stået bag brands som Nikon, Sony, Microsoft og Nintendo og blev bedt om at tegne det nye vidundermiddels identitet. Navnet Prozac blev valgt blandt mange andre for dets zap-lyd. proZAC. Det lød hurtigt, hårdtslående og effektivt, og sammen med PRO kom det til at lyde professionelt, positivt og let. Det blev markedsført med det ligefremme en-pille-om-dagen-til-alle-koncept og skyllede hurtigt den grimme smag af valium og lithium væk.
Det betragtes stadig som et af medicinalindustriens stærkeste brands og er optaget i Cambridge Avanced Leaner’s Dictionary som både et udsagnsord og et navneord. Det er således helt i orden at betegne glade og opstemte mennesker for prozacted.
5) Prozac - tro på det
I de uafhængige undersøgelser, der er lavet af SSRI-præparaternes virkning, er ligheden mellem de testpersoner, der har fået placebo og de testpersoner, der har fået Prozac påfaldende stor. Ved lettere depressioner, der samtidig behandles med kognitiv psykoanalyse er forskellen mellem de medicinerede og placebogruppen næsten væk.
Hjerneforsker ved Oxford Universitet Morten Kringelbach udtalte for nylig under konferencen ‘Følelse og kognition’ på Københavns Universitet, at forskellen ofte var mindre end en procent. Den påstand bakkes op af Esben Hougaard, der netop har forsket i SSRI-præparaternes placebopatienter.
“Placebo-virkninger har hovedsagligt noget at gøre med forventninger til præparatets virkning. Man bekæmper det, man kalder depressionen over depressionen - tanken om at ingen kan hjælpe, og der ikke er noget at gøre ved det,” forklarer Esben Hougaard.
Han henviser til en stor undersøgelse samlet af The U.S Food and Drug Administration, hvor resultater fra mere end 8.000 patienter fra forskellige uafhængige amerikanske og canadiske undersøgelser er sammenholdt. I gennemsnit - fra de tungeste depressioner til nedtrykthed - var symptomreduktionen uden nogen form for psykologbistand 40 procent for den medicinske behandling, mens den for placebopatienterne var omkring 30 procent.
“Specielt for de lettere tilfælde af depression var ligheden stor. I andre store undersøgelser har man sammenlignet kognitiv adfærdsterapi og SSRI-præparater, og i de lettere ambulante tilfælde var der slet ingen forskel mellem medicinerede patienter og placebopatienter,” forklarer Esben Hougaard, som lakonisk konstaterer.
“Men når man har en behandling, må man også have en sygdom.”
Rapporter udgivet under det amerikanske ‘Freedom of Information act’ afslører, at halvdelen af de 47 gange de seks førende SSRI-produkter har forsøgt at blive godkendt som lægemiddel, er det ikke lykkedes for dem at udkonkurrere sukkerpiller. Men det ville ikke være en god idé at udskrive Smarties i stedet, mener Esben Hougaard.
“Det ville ikke være etisk ansvarligt at give sukkerpiller - og de er i øvrigt ligeså dyre at producere som medicinen.”
6) Du er aldrig for ung til Prozac
Fra 1995 til 1999 er antallet af amerikanske børn imellem syv og 12 år, der har fået Prozac steget med 151 procent. Til børn under seks er det steget med 580 procent, og i 2004 var børn under fem år det hurtigst voksende marked for Prozac. Tendensen er ikke forbeholdt USA. I hele Europa stiger indtaget tilsvarende, og Danmark går ikke fri. Forbruget af medicin mod tristhed og stress er fordoblet blandt de 11-15-årige fra 1988 til 2006, viser en undersøgelse lavet af forskere på Københavns Universitet.
Britiske undersøgelser viser imidlertid, at Prozac til børn ikke vinder over placeboeffekten, og myndighederne har derfor valgt at advare om brugen af SSRI til børn. I Danmark er ingen af SSRI-produkterne godkendt til behandling af depression hos børn, oplyser Sundhedsstyrelsen. Hos nogle børn med depression skønner danske børne- og ungdomspsykiatere dog, at behandling med SSRI er velbegrundet. I 2002 var cirka 2.200 børn i behandling med SSRI-præparater herhjemme. I 2006 var tallet steget til 7.541.
7) Dyr holder også af Prozac
Sidste år fik Storbritanniens eneste isbjørn, Mercedes, i Edinburghs Zoologiske have, ordineret Prozac. Mercedes’ læge Romain Pizzi, er specialist i medicinering af vilde dyr og forklarer medicineringen overfor The Observer.
“Vi kan ikke sige, at det var depression, men den opførte sig unormalt, som vi ofte ser det ved dyr, der bliver holdt i fangeskab,” forklarer Pizzi.
“Isbjørne vågner fra dvale hvert år og foretager en lang rejse for at finde mad, og hvert forår begyndte Mercedes at svømme i ring, klø sit skin et bestemt sted og ryste sit hoved kraftigt. Prozac modvirkede en del af den adfærd.”
Papegøjer får også af og til ordineret Prozac, da det er et særligt intelligent dyr, der hurtigt begynder at kede sig, hvis den ikke bliver stimuleret. Katte og hunde derimod får ofte pillen som et middel mod stress og angst.
“En hund kan ikke ligge på en sofa og tale om sine bekymringer, men de kan løbe rundt i huset og hyle eller bide alting i småstykker,” forklarer Mark Johnston, der er specialist i mindre dyrs adfærd til The Observer.
En af de store SSRI-præparater, Reconcile, har netop udviklet en pille med kødsmag.
“Det lyder drastisk, men det kan rent faktisk redde dyrenes liv,” siger Mark Johnson til The Observer.
8) De kendte elsker Prozac
Prozacs store udbredelse hos de kendte var med til at gøre SSRI-pillerne til 90’erne designer drug nummer et. Der er efterhånden ikke den kändis, der ikke åbenhjertigt har fortalt om brugen af ‘lykkepiller’ - herhjemme med Lars von Trier som den helt store bannerfører.
“Jeg tager et kopipræparat, der er det samme som Fontex,” fortalte Trier til TV 2-journalisten Ole Kloster i 1999.
“Det er et virkelig godt præparat. Hold kæft, hvor er det godt. Mine film skal såmænd nok blive rigtig kedelige fra nu af. Det er der ingen tvivl om, men jeg vil faktisk hellere lave kedelige film og så ikke længere have denne stærke angst.” Det er ikke længere nødvendigt for de kendte at skjule deres depression. Det tabu fjernede Prozac. I dag er det nærmest forventet, at du skal have en depression, hvis du er kendt.
De fleste amerikanske komikere, Johnny Deep. Robbie Williams, Winona Ryder alle har de fortalt vidt og bredt om deres pilleforbrug. Selv i døden følger Prozac de kendte. INXS-forsanger Michael Hutchence var på Prozac, da han begik selvmord, og da Anna Nicole Smith døde tidligere i år var det af en overdosis lægeordineret medicin - herunder Prozac. Fem måneder tidligere var hendes søn, Daniel Smith, død af en blanding af metadon og SSRI. Hendes hund, Sugarpie, var også på Prozac.
9) Prozac i fiktionen
I 1994 fik Prozac sin egen plads i litteraturen. Det skete med Elizabeth Wurzels Prozac Nation. Bogen er mere eller mindre selvbiografisk og handler om forfatterens eget jetset liv, som i en alder af 26 var stærkt præget af depression. Man følger Wurtzels liv ind og ud af psykiatriske afdelinger, gennem håbløse kærlighedsaffærer og sammenbrud på sammenbrud. Wutzael har et forfærdeligt liv (selv om hun har en kæmpe lejlighed midt i New York, er gudesmuk, bliver optaget på Harvard, vinder Rolingstones journalistpris, arbejder som kunstkritiker og kører rundt i en kæmpe BMW). Hun bliver først lykkelig, da hun får ordineret Prozac.
Bogen blev filmatiseret med Christina Ricci i hovedrollen og blev desuden udråbt som generationsroman på lige fod med On the Road og Generation X. Senere kom flere Prozac-bøger som f.eks. Prozac Diary af Lauren Slater og skuespilleren Brook Sheilds selvbiografi Down Came The Rain.
10) Prozac i musikken
Mindst 20 forskellige bands har lavet et nummer, der bare bærer titlen ‘Prozac’. En del bands har taget navn efter pillen f.eks. Housewifes on Prozac, Prozac Ruin, Prozac Memory, Prozac Children og Prozac +, ligesom Prozac også har lagt navn til flere sange: “Prozac Smile” (The Dead Stars on Holiday), “Daddy’s on Prozac” (Joseph Arthur), “Prozac Blues” (Ernie Southen) og “Prozac vs. Heroin” (Brian Jonestown Massacre).
11) Prozac for vægten
Allerede ved opdagelsen af LY110141 mistænkte man stoffet for at have en indvirkning på vægten. Det er dog aldrig blevet bevist, at man decideret taber sig af Prozac. Alligevel ser lægeverden eksempler på især unge piger, der ønsker at få udskrevet præparatet for at tabe sig, og i USA er det normalt, at lægerne giver, hvad patienten efterspørger. Selskabet Nutrisystem, der har specialiseret sig i vægttab har endda lanceret en diet, der kaldes ‘Phen-Por’, som kombinerer brugen af Prozac og Phentamin. Sidstnævnte holder appetitten nede.
12) Mindre sex på Prozac
Selv om Prozac er blevet lanceret uden bivirkninger, begyndte de op gennem 90’erne at dukke op. Et dårligt sexliv var desværre en af dem. Impotens hos mænd og generel manglende lyst hos kvinder. I bogen Why We Love: The Nature and Chemistry of Romantic Love, mistænker antropologen Helen Fisher ligefrem SSRI-produkter for at hæmme evnen til at blive forelsket og opretholde kærlighed til et andet menneske.
I dag antager man, at bivirkningen påvirker 60 procent af de medicinerede, men ifølge videnskabsjournalist Anna Moore tyder nyere forskning på, at det reelle tal er 98 procent.
13) Mere sex på Prozac
Til gengæld gives Prozac til mænd, der lider af for tidlig sædafgang.
14) Døden med Prozac
Den irske psykiater David Healy har gennem flere år kæmpet en indædt kamp mod SSRI-præparaterne. I bøgerne The Antidepressant Era og Let Them Eat Prozac: The Unhealthy Relationship Between the Pharmaceutical Industry and Depression har han kritisk gennemgået faktiske forhold omkring pillerne. En af Healys hovedanklager mod Prozac er, at én ud af 500 patienter, ifølge Healy, forårsager sin egen eller andres død under påvirkning af pillerne.
Siden lanceringen har Prozac været mistænkt for at kunne føre til selvmord - også blandt sunde forsøgspersoner. Og i Tyskland afviste man i første omgang præparatet efter 16 selvmordsforsøg under den test, der skulle have givte adgang til det tyske marked. To af de 16 havde i øvrigt held med det.
SSRI-produkter er hundredvis af gange blevet hevet i retten af utilfredse brugere. Den første store sag var i 1989, da amerikaneren Joseph Wesbecker skød og dræbte otte kollegaer og sig selv efter en måned på Prozac. Eli Lilly og de efterladte indgik et forlig. En række lignende sager dukkede efterfølgende op.
15) Undgå døden med Prozac
Selv om David Healy har fyldt meget i debatten om SSRI-præparaterne, mener de fleste psykiatere, at risikoen for at begå selvmord på piller slet ikke nærmer sig risikoen for at begå selvmord uden piller. For mange mennesker kan det ligefrem redde liv, og statistikker viser da også, at selvmordsraten er faldet drastisk i samme periode som SSRI-produkternes udbredelse. Ifølge Center for Selvmordsforskning er af antallet af selvmord i Danmark faldet fra 1.428 selvmord i 1989 til 194 i 2001. Der er endda finske forskere, der mener, at antidepressive midler nedsætter risikoen for blodpropper og slagtilfælde.
16) Prozac i drikkevandet
I 2004 konstaterede man i både Canada og Storbritannien Prozac i drikkevandet. Det britiske miljøministerie mente, at rester af Prozac løb ud i floder og i grundvandet via lækager i kloaksystemet. Ministeriet mente dog, at mængden var så forsvindende lille, at det ingen betydning ville få. Andre brugte det som argument for, at Storbritannien havde et overforbrug af SSRI-præparater.
17) Kongen efter Prozac
Prozacs markedsføring blev i mange år betragtet som den bedste og mest succesfulde måde, et medicinsk præparat nogensinde var lanceret på, men i slutningen af 90’erne indtrådte en ny konge på tronen. Da Viagra havde været på markedet i to uger i USA, udskrev de amerikanske læger 40.000 recepter om dagen. Et tal, der hurtigt voksede og bredte sig til hele kloden.
18) Prozac-stormen mod Cruise
Da Tom Cruise rejste rundt og reklamerede for filmen Klodernes Kamp, var skuespilleren Brooke Shields i gang med at promovere bogen Down Came The Rain, der handler om hendes forhold til depression og SSRI-præparater.
Scientologer er imod enhver form for psykiatri og Tom Cruise udtalte derfor i NBC’s Today Show, at Brooke Shields var uansvarlig og burde spise vitaminer og dyrke motion i stedet for at spise piller. Brooke Shields svarede senere, at han skulle tage at koncentrere sig om at redde verden fra monstre og lade depressive kvinder bekymre sig om, hvad der var bedst for dem.
En storm af kvinder vendte sig imod Tom Cruise, og tre måneder senere var han fyret fra sit filmselskab Viacom. Viacoms direktør, Sumner Redstones, kone havde fulgt debatten.
“Sandheden er, at jeg lyttede til hende,” sagde Redstone senere til Vanity Fair.
“Hans opførsel over for hele verdens kvinder var helt uacceptabel, og han skuffede ikke bare dem, men også en masse mænd.”
19) Prozac og de andre
Selv om de fleste danskere formentlig kender brandet Prozac, har det aldrig været i handlen i Danmark. Sundhedsstyrelsen her derimod godkendt seks andre SSRI-præparater: Cipramil, Cipralex, Seroxat, Zoloft, Fontex og Fevarin.
20) Farvel Prozac
Alt godt har naturligvis en ende, og i 2001 udløb Eli Lillys patent på Prozac. På en dag mistede medicinalkoncernen 35 millioner dollar og 90 procent af de recepter, der blev udskrevet med Prozac det år. Men Eli Lilly er ikke et firma, der hviler på laurbærene, og de er nu klar med afløseren til Prozac: Cymbalta. Præparatet er allerede godkendt af det amerikanske sundhedsvæsen, men havde en lidt uheldig start, da en rask 19-årig collegestuderende hang sig i et af koncernens laboratorier efter en stor dosis Cymbalta. Cymbalta kombinerer antidepressiva og smertestillende medicin, for som det fremgår af præparatets logo, ‘Depression hurts’.