Nu har vi i generationer fået ørerne tudet fulde med, at vi ikke skal have positiv særbehandling af kvinder, for det må da være ydmygende for kvinderne selv at blive valgt “bare fordi de er kvinder”. Og det drejer sig vel ikke om kønnet, men om kvalifikationerne? Kvinderne skal bare se at kvalificere sig, så skal ligestillingen nok komme af sig selv!
Og det kan nok være, at kvinderne har taget budskabet om at kvalificere sig til efterretning. I en sådan grad, at 63,3 af de nyoptagne studerende på Københavns Universitet er kvinder. Tendensen er landsdækkende.
Mændene er direkte blevet trængt på nogle af de populære studier med høje krav til studentereksamensgennemsnit såsom læge- og dyrlægestudiet, hvor et flertal af de studerende nu er kvinder.
Og hvad sker der så? En pludselig stille konsensus om positiv særbehandling af mænd!
Man startede på Syddansk Universitet i Odense med en ordning, hvorefter kun halvdelen af de studerende til lægestudiet skulle optages i henhold til deres karaktergennemsnit ved studentereksamen.
“Gymnasiets flinkepiger” benævnte man nu nedladende de studerende, som blev optaget i kraft af deres karaktergennemsnit - deres kvalifikationer. Bemærk, hvordan kvalifikationer drejes til noget næsten negativt, når det er kvinderne, som besidder dem. Den anden halvdel af de studerende skulle optages som kvote 2-studerende og kunne komme ind med meget ringere karaktergennemsnit. Det erklærede formål var via kvote 2 at få flere mænd ind på lægestudiet.
Modellen fra Odense inspirerede De Radikale til et forslag om generelt at øge andelen af kvote 2-studerende på lægestudierne, så man tilgodeser mænd med lavere karaktergennemsnit end kvinderne.
På Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Landbohøjskolen) har man fulgt eksemplet fra Odense og besluttet at udvide kvote 2-ordningen med den udtalte begrundelse, at flere mænd skal ind på dyrlægestudiet.
Og i Berlingske Tidende, som er tættere på regeringen end mange andre, kunne man den 13. juli i år læse at “meget tyder på, at regeringen er på vej væk fra den holdning, at det alene skal være karaktergennemsnittet i gymnasiet, der afgør, om man kommer ind på bestemte videregående uddannelser.”
Det er vel at mærke den regering, som i øvrigt har gjort prøver og tests til en mærkesag, som nu kommer de trængte mænd til undsætning.
Nu har man hele tiden sagt til kvinderne, at de bare skal kvalificere sig til ligestilling. Når de så gør det ved at få høje karakterer, ændrer man kvalifikationskravene til fordel for mænd med lavere karakterer.
Ingen har fremført, at den positive særbehandling af mændene må være ydmygende for dem selv, eller at kvalifikationerne (karaktergennemsnittene) skal gå forud for kønnet.
Den formelle begrundelse for den positive særbehandling af mænd er, at man ønsker et mere bredspektret udbud af læger og dyrlæger, og det får man bedst, hvis kønnene er nogenlunde ligeligt repræsenterede på studierne.
Ligelig kønsfordeling er helt sikkert ønskværdigt på de fleste samfundsområder, men hvorfor lige starte med positiv særbehandling af mænd, der ikke kvalificerer sig til et universitetsstudium?
Den ulige kønsfordeling har jo ikke været noget problem, så længe mændene havde monopol på højere uddannelser og embeder eller så længe, de udgjorde flertallet af de universitetsstuderende.
Den ulige kønsfordeling er stadig ikke noget problem på alle de vigtige samfundsområder, som er helt domineret af mænd.
Den ulige kønsfordeling synes kun at være et problem på de attraktive studier, som ‘gymnasiets flinkepiger’ (kedelige typer!) kvalificerer sig bedst til.