Komikeren Lars Hjortshøj og studieværten Tina Bilsbo gør det, stadig flere helt almindelige medarbejdere i helt almindelige virksomheder ønsker sig. Nemlig at hive stikket ud, pakke rygsækken og rejse verden tynd i noget tid sammen med ungerne. Hele 1.463.508 danskere i job ønsker sig orlov, også hvis de selv skal betale for den, viser en undersøgelse fra Synovate Vilstrup.
“Man kan vel sige, at vi stikker en kæp i centrifugen. Det har ikke været en let beslutning. Vores valg handler om at forfølge en drøm. Det er en drøm, vi har gået rundt med i mange år, men efterhånden er det gået op for os, at hvis det skal være, skal det være nu - om få år er børnene blevet for gamle til, at vi kan tage sådan en tur,” har Lars Hjortshøj forklaret til Jyllands-Posten.
Og det er en forklaring, der nærmest til forveksling ligner maleren Lasse Blaases og hans hustru Majas, der arbejder som pædagog. Sammen med sønnen Nikolaj på fem år har de revet tre måneder ud af kalenderen for at rejse rundt i Thailand, Malaysia og på Borneo. “Vi fik ideen, da vi fik vores søn. Allerede der besluttede vi at gemme noget af vores orlov for at kunne tage ud i tre måneder. Vi gør det for at få en på opleveren og noget samvær med vores søn, som vi normalt ikke har - på godt og ondt. Nogle gange i den normale hverdag handler alt om at spise og købe ind, og mange af dagene, synes man, ikke er gået med andet end skældud,” siger Lasse Blaase, hvis familieorlov bliver finansieret ved hjælp af den opsparede forældreorlov, nogle aktier, lidt lån i huset og en opsparing. For vi er efterhånden blevet så rige, at vi har mulighed for at tage væk i nogle måneder og opleve, at livet også er andet end arbejde, siger Birthe Linddal Hansen, der er sociolog og fremtidsforsker ved analyseinstituttet Kairos Future. Vores hverdag er så hektisk, at vi ønsker et modstykke, nemlig fordybelse og ro med familien. Og det giver orlov på en tropisk strand mulighed for.
“Men der er også gået prestige i at prioritere samvær og nærvær, for tid er blevet en luksusvare. At man har råd til at tage fri er prestige. Folk vil så gerne have det, de normalt ikke kan få,” siger hun.
Halvdelen af dem, der ifølge Synovate Vilstrup ønsker sig orlov, ville bruge den til at rejse. Og det er ikke underligt, mener Birthe Linddal Hansen, for der er store krav i tiden om, at der skal ske noget.
“Stilstand er død i vore moderne tider. Vi vil have tid til at blive inspireret og mærke, at vi er til. Vi er hele tiden under udvikling, og vi er hele tiden på vej, og derfor vil vi gerne besøge andre verdensdele og blive inspireret af andre kulturer. På en måde er vi oplevelsesjunkies.”
Men får man så en mindre stresset hverdag, når palmerne igen er skiftet ud med regnvejr? Ikke nødvendigvis, mener Birthe Linddal Hansen.
“For nogle er orloven bare en tiltrængt pause, en forlænget ferie, hvor man har tid til at være sammen. For andre betyder orloven, at de opdager, at livet har mere at byde på end at have travlt, og orloven er starten på en større forandring til at leve livet på et andet niveau. Måske opdager de, at de hellere vil sælge huset for at få mere tid til hinanden i hverdagen,” siger hun og understreger, at det stadig er et elitært fænomen at tage orlov. For det er ikke alle og enhver, der har råd til at tage et halvt år ud af kalenderen.
Undersøgelsen fra Synovate Vilstrup peger da også på, at det primært er højtuddannede mennesker fra storbyerne, der har orlov fra jobbet øverst på ønskelisten. 56 procent af de adspurgte, som godt kunne tænke sig at tage orlov for at rejse ud, er højtuddannede, mens kun 38 procent af dem, der udelukkende har en folkeskoleeksamen kan forestille sig at gøre det. De fleste af dem kommer desuden fra storbyen: I Storkøbenhavn var det hele 64 procent af de adspurgte, der kunne forestille sig at holde orlov uden løn, mens det kun var 44 procent i Nordjylland.
Det lyder meget sandsynligt, mener også Per Vejrup-Hansen, der er lektor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på Copenhagen Business School.
“At flere ønsker orlov er udtryk for et skift i værdierne i forhold til fritid og nok især familien. Men det forudsætter selvfølgelig, at man har økonomien til det, og derfor er det typisk eliten, der kan gøre det. Dem, der har en løn over gennemsnittet, it-folk og advokater,” siger han og påpeger, at virksomheden i nogle tilfælde tilbyder orloven ud fra et rekrutteringssynspunkt.
Nemlig at man kan se muligheden for orlov som et frynsegode på linje med en højere løn, for på den måde at gøre en virksomhed mere attraktiv for de bedste medarbejdere. Og det er især relevant i tider som nu, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft.
Men selv om der er et stigende antal danskere, der ønsker orlov, er der færre, der beder om at tage en del af kapitalpensionen ud for at tage orlov, siger pressechef hos PFA-Pension, Johannes Bøggild. Faktisk har interessen for orlov været faldende, siden den gamle forældreorlovsordning er blevet ændret, og nu har PFA kun tre til fire forespørgsler om måneden.
Personalechef hos Coloplast, Torben Würtz, ser heller ikke, at interessen for orlov er stigende. I snit laver virksomheden tre orlovsaftaler på et år. Og det er vel at mærke ud af en stab på 1.100 medarbejdere, siger han.
“Selvfølgelig får vi spørgsmålet en gang imellem, men ikke i stigende grad.”