“Den historie, der startede med at være urimelig, bliver mere og mere grotesk. Jo mere de forsøger at forklare sig, jo værre bliver det.”
Mille Buch-Andersen, tidligere specialestuderende ved Københavns Universitet
Sagen om Mille Buch-Andersens speciale er vitterligt uheldig for Københavns Universitet (KU). Det må ikke ske for et universitet, at en udefrakommende part kan true sig til at få ændret i universitetets forskningsresultater. Alt tyder imidlertid på, at det lykkedes for DR’s ledelse at få ændret konklusionerne i Mille Buch-Andersens speciale fra Sociologisk Institut. Specialet var stærkt kritisk over for ledelsen i radiosymfoniorkestret, men efter en henvendelse fra DR’s ledelse, hvor man truer med at afbryde alt fremtidigt samarbejde med KU, får Mille Buch-Andersen at vide, at hun gør klogt i at trække specialet tilbage, fordi det indeholdt ‘alvorlige metodiske fejl’.
Hun havde ellers få uger forinden fået grønt lys af sin vejleder til at aflevere det, og fejlene i specialet har da heller ikke været større, end at DR’s ledelse er enig i dets konklusioner. I hvert fald er man i disse dage i gang med at afskedige orkestrets leder. Da Information skrev om specialet den 5. oktober, ville ingen på KU kommentere sagen. Det virker altid mystisk, når nogen ikke vil kommentere en så klar kritik, men endnu mere mystisk blev det imidlertid, da dekan Troels Østergaard Sørensen i sidste uge langt om længe kom med en udmelding. Han havde nemlig undersøgt det juridiske, og man kan slet ikke trække et speciale tilbage, blot fordi der er fundet ‘metodiske fejl’. Derfor var det nu på grund af et ‘uheldigt vejledningsforløb’, at Mille Buch-Andersen kunne trække sit speciale tilbage. Det var det stik modsatte af, hvad Mille Buch-Andersen både mundtligt og skriftligt havde fået at vide i første omgang, nemlig at ‘vejledningsforløbet ikke har givet grund til kommentarer’.
Den tydelige mangel på en ordentlig forklaring mere end sandsynliggør desværre, at Mille Buch-Andersen har ret, når hun siger, at universitetet har censureret hendes speciale. Dertil kommer, at universitetet har behandlet hende på en uværdig måde. Den unge og uprøvede specialestuderende er blevet tromlet af de store drenge, KU og DR. Universitetets usympatiske ageren og manglende forståelse for magtforholdene illustreres meget godt af, at dekanen i sit svar lægger vægt på, at Mille Buch-Andersen ‘selv valgte at trække specialet tilbage’. Når institutleder og vejleder siger til den studerende, at det ‘får alvorlige konsekvenser for karakteren’, hvis ikke hun trækker det tilbage, så er der altså ikke tale om et valg, men et regulært pres fra oven. Det kan man kalde uheldig vejledning.
Et universitet bør værne om sin forskning og om sine forskere - og beskytte dem mod påvirkning af interesser udefra. Også selvom der kun er tale om en specialestuderende. Det har KU desværre ikke gjort.