Er det ikke pudsigt, at når de røde lejesvende fra tv stiller op i politik, så er det altid hos borgerlige partier?
Hvad er det dog for en metamorfose, de gennemgår, når de forlader skærmen for at dukke op på Christiansborg eller i kommunal-politik?
Det gentager sig gang på gang, men afholder på ingen måde højrefløjen i dansk politik fra at fastholde, at især DR befolkes af undergravende venstreorienterede elementer. Sidst har Paula Larrain fra TV-Avisen og Vild med dans under stor mediebevågenhed kastet sig i armene på de konservative, men jeg kan faktisk ikke komme i tanke om en eneste tv-personlighed, som har kastet sig i armene på nogen som helst til venstre for Socialdemokraterne.
Sjovt nok er det især Venstre, som er populær hos TV-Avisens medarbejdere. En af de allerførste var Ole An-dreasen, som i 1968 fik dom for, at han ikke var rød lejesvend. Udmærket dokumenteret af, at han senere har gjort karriere i Venstre, blandt andet i Europa-Parlamentet. Den nu nærmest glemte studievært Kai V. Andersen - kendt under navnet ligkusken på grund af sin festlige udstråling - blev også valgt for Venstre. Han gjorde ikke meget væsen af sig på TV-Avisen og levede også et stille liv på Christiansborg, men Venstremand var og blev han.
De fleste har glemt - eller aldrig vidst - at den dengang i Danmark verdensberømte Bjørn Elmquist blev valgt ind i Folketinget for Venstre, siden gik han til de radikale, og nu har han forladt politik og virker som forsvarsadvokat.
Både den politiske reporter Bent Stuckert og tidligere studievært Morten Løkke-gaard er, eller har i hvert fald været, aktive venstrefolk. Bent Stuckert er bevis for, at man ikke nødvendigvis bliver valgt, selvom man er kendt fra fjernsynet.
Vandrepolitikeren Karen Jespersen kom meget omtalt fra den yderste venstrefløj, inden hun blev skærmkendt. Derfra blev hun valgt for Socialdemokratiet og er som bekendt for tiden minister for Venstre.
Den usammenligneligt mest succesfulde politiske karriere indehaves naturligvis af tidligere politisk medarbejder på TV-A Uffe Ellemann-Jensen, der brillerede i mange år som udenrigsminister med stor dygtighed.
Man kunne få den kætterske tanke, at TV-Avisen i en periode simpelthen var rugekasse for Venstre-talenter.
Hans Morten Rubin, der i mange år var en del af inderkredsen i Venstres ledelse, sad uantastet som leder af TV-Avisen, samtidig med at han tilrettelagde Venstres politik og mediestrategi. Og for at det ikke skal være løgn, var Henning Schmaltz Jørgensen, som i årevis var chef for TV-A’s valgdækning - det var vel at mærke dengang, der kun var en kanal - samtidig valgstrateg for Venstre.
Allerede dengang mumlede medarbejderne på TV-Avisen en del i krogene om, hvilket ramaskrig der ville lyde, hvis for eksempel SF havde en lignende dobbeltdækning.
De konservative har ikke - i hvert fald ikke endnu - haft samme dragende effekt på skærm-personlighederne, men nogle er det da blevet til. Sportskommentatoren Claus Borre stillede op for partiet ved sidste kommunalvalg, og Connie Hedegaard har taget turen begge veje. Fra Christiansborg til pressen, og tilbage igen. Hun var i en årrække en dygtig chef for Radioavisen, siden studievært på Deadline, og altså nu tilbage i politik som en konservativ miljøminister med gennemslagskraft. Hun gik i øvrigt som Deadline-vært kraftigt i flæsket på Venstremanden Karsten Madsen, da han i 2003 uden held forsøgte at profilere sig ved EU-valget ved at grave de røde lejesvende frem af mølposen og beskylde TV-Avisens medarbejdere for politisk ensidighed til fordel for venstre-fløjen.
Der er sikkert nogen, jeg har glemt, men man kunne faktisk godt få den tanke, at hvis folk er karismatiske og dygtige til deres arbejde, så virker det på en eller anden måde venstreorienteret.
I hvert fald hvis man er højreorienteret.