Belgien synker stadig dybere mod bunden af sin konstitutionelle afgrund. Efter fem måneders forgæves bestræbelser på at skabe en national koalitionsregering - regeringsforhandlinger, der selv for Belgien har været rekordlange - har flamsk- og fransksprogede politikere antændt lunten for endnu en omgang af denne nations ved-varende sprogstrid.
De flamske partier stemte i parlamentet for et forslag om at fratage titusinder af fransktalende vælgere i Bruxelles' forstæder retten til at stemme på fransktalende partier.
De fransktalende politikere havde advaret om, at en sådan afstemning ville blive opfattet som en "provokation", der kunne ødelægge de seneste forsøg på at danne en regering, som kan accepteres af begge den belgiske befolknings to største sproggrupper.
Men de flamske politikere insisterede på at fremture med afstemningen, efter at de fransktalende partier var udvandret fra parlamentets kammer.
Fransktalende politikere siger, at koalitionsforhandlingerne nu risikerer et sammenbrud, men antydede, at en eller anden aftale alligevel kan bringes i stand, så Belgien i det mindste kan få et forretningsministerium, imens gemytterne kølner ned.
Stemmerettigheder
Der så ellers ud til at være gjort gode fremskridt i forhold til at sammenstrikke et regeringsprogram, der dækkede spørgsmål som udlændingepolitik og økonomi.
Forhandlingerne strandede imidlertid på uenigheden om et fælles grundlag for sproglige og konstitutionelle rettigheder, herunder den igennem længere tid sydende strid om stemmerettigheder i Stor-Bruxelles.
Titusindvis af fransk-talende belgiere er flyttet ud af den hovedsagelig fransk-talende hovedstad og ind i de løvklædte, flamsktalende forstæder. I henhold til de gamle regler nød de fritagelse for en lov, som ellers gør det obligatorisk for alle vælgere i flamsktalende områder at stemme på flamsk-talende partier ved nationale valg. Et enormt valgdistrikt, der dækker hele hovedstaden og en stor del af dets forstæder, Bruxelles Hal-Vilvoorde, blev oprettet, hvori partier fra begge sproggrupper kunne opstille deres kandidater. Flamske politikere har imidlertid lige siden beklaget sig over, at dette slørede de klare skillelinjer mellem de to sproggrupper, som man i Belgien var enedes om i 1950'erne.
De flamske partier har nu stemt for at opsplitte valg-distriktet og har dermed, på nogle få tusind nær, tvunget alle de anslået 120.000 fransktalende i Stor-Bruxelles' forstæder til at stemme på flamsktalende politikere ved næste valg.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen