FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, stod i fredags på Sydpolen og råbte om hjælp.

"Dette er en nødsituation. Og i nødsituationer må man sætte ind med nødplaner," lød det fra generalsekretæren, der forinden var fløjet hen over Vestantarktis og den Antarktiske Halvø foruden Patagonien, hvor gletscherne smelter.

"Forandringerne sker meget hurtigere, end jeg havde forestillet mig," lød budskabet fra FN-chefen, der især appellerer til i-landene om handling.

"Jeg har brug for politiske svar," sagde Ban Ki-moon med henvisning til de vigtige forhandlinger om en ny global klima-aftale, der starter på Bali om tre uger og efter planen skal afsluttes i København i 2009.

I går blev FN-chefens appel fulgt op af en næsten truende melding fra Yvo de Boer, generalsekretær for FN's klimakonvention, UNFCCC.

"Hvis man ikke anerkender, hvor påtrængende dette budskab er, og skrider til handling, vil det være intet mindre end kriminelt uansvarligt," sagde de Boer i Valencia, Spanien, hvor ledende medlemmer af FN's Nobelpris-belønnede klimapanel, IPCC, i går trådte sammen for at færdiggøre det ultimative budskab til det internationale samfund: IPCC's synteserapport, der sammenfatter de mange tusind siders videnskabelige analyser og konklusioner, som gennem 2007 er blevet fremlagt i form af tre digre delrapporter.

Information har talt med forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Det Jordbrugsvidenskabelige Institut på Aarhus Universitet, og klimaøkonom Kirsten Halsnæs, Risø/DTU, to ledende danske deltagere klimapanelet, om den syntese, de selv foretager på baggrund af det omfattende arbejde.

"Det, der har overrasket mig i denne proces, er at indse, hvor kort tid vi egentlig har til at reagere," siger Jørgen E. Olesen.

Selvforstærkende

Han henviser til IPCC-konklusionen om, at verden allerede om syv-otte år totalt skal have stoppet væksten i drivhusgasudledninger efterfulgt af radikale reduktioner gennem de kommende årtier, hvis man skal overholde en målsætning om højst to graders global temperaturstigning i forhold til det førindustrielle niveau.

Den korte tidsfrist skal holdes op imod det meget lange tidsperspektiv for virkningerne af drivhuseffekten - noget, som ifølge Olesen og Halsnæs ikke er trukket så tydeligt frem i dette års tre delrapporter fra IPCC.

"Udviklingen standser jo ikke år 2100, og det mest interessante er ikke, hvor meget verdenshavenes vandstand stiger i dette århundrede, eller hvad der sker med økosystemer i dette tidsrum. En opvarmning på to-tre grader vil bevirke, at vandstandsstigningerne fortsætter i mange århundreder med nogle effekter, som vi ikke nødvendigvis kan tilpasse os," påpeger Jørgen E. Olesen.

Han tilføjer, at der samtidig kan blive tale om pludselige og irreversible forandringer, hvis der ved temperaturer over to grader f.eks. starter selvforstærkende afsmeltning af ismasserne længst mod nord og syd på kloden.

Det gode ved IPCC's arbejde er ifølge Olesen og Halsnæs, at konklusionerne er konservative og dermed robuste, fordi det store forskerhold har brugt lang tid på at gennemgå alle videnskabeligt publicerede undersøgelser om emnet.

"Men når vi er konservative, betyder det også, at det sagtens kan gå værre, end IPCC's scenarier siger," understreger Jørgen Olesen.

Kirsten Halsnæs fortæller, at IPCC-forskere nu er ved at starte en ny scenario-proces, der udvider tidsperspektivet for modelstudierne til omkring 300 år, fordi det er over så lange tidsrum, at de globale effekter af vore dages udledninger af CO2 og andre drivhusgas-udledninger slår fuldt igennem.

"Dette handler om tidshorisonter, som hverken politiske beslutningstagere eller andre har erfaring i at håndtere," siger Kirsten Halsnæs.

Politisk korrekt

Derfor er hun heller ikke beroliget af den pludselige opmærksomhed, som klimaspørgsmålet har fået på bl.a. den politiske scene efter offentliggørelsen af dette års rapporter fra IPCC.

"Jeg er forundret over, at det så hurtigt er kommet på dagsordenen og blevet god tone og politisk korrekt at tale for klimabeskyttelse. Jeg spørger mig selv, om de virkelig har indset, hvad det egentlig indebærer at håndtere denne udfordring. Der er en overfladiskhed i de reaktioner, vi nu ser," mener Kirsten Halsnæs.

"Det er næppe helt forstået, hvilke gennemgribende forandringer det kræver, hvis vi f.eks. skal overholde to graders-målet," supplerer Jørgen E. Olesen.

"Det handler ikke bare om et teknologisk energifix, hvor vi får substitueret de fossile brændsler med noget andet, hvilket i sig selv er svært nok. Debatten om biobrændstof viser f.eks., at når man trykker problemerne ned ét sted, så popper de op et andet sted. Dette handler ikke blot om radikale ændringer i hele det teknologiske system, men også i vores måde at leve på."

Den del af udfordringen fylder ikke så meget i IPCC's tykke rapporter, erkender Kirsten Halsnæs.

"Det er jo fuldstændig klart, at dette ikke bare er et spørgsmål om at vælge en lille bil frem for en stor. Det handler om menneskers grundlæggende værdier, om vores syn på forbrug, fritid osv. Mange har været skuffede over, at vi ikke siger mere om dette behov for ændringer af livsstilen, men årsagen er ganske klar: Der er næsten ingen videnskabelig litteratur om det," siger Halsnæs.

Materielt forbrug

Hun tror ikke, at sociologer og andre samfundsvidenskabelige og humanistiske fagfolk har forstået, at de her formentlig har en vigtig rolle at spille.

"Jeg ved jo ikke, om de kan. Kan de mon forklare, hvordan man får folk til at ændre værdier, så vi går mindre op i at købe nyt dyrt køkken og andre former for materielt forbrug? Verden er desværre stadig inde på et spor, hvor det handler mest om det materielle," mener hun.

"Alle vil gerne være klimavenlige i dag," fastslår Jørgen E. Olesen, "men man er nødt til at se i øjnene, at det faktisk er enormt svært."

Derfor er de to danske IPCC-forskere ikke udelt opmuntrede af danske politikeres ivrige bekenden sig til den grønne sag.

"Problemstillingen og udfordringen er fuldstændig undervurderet på det politiske niveau, og derfor er jeg i virkeligheden mest rystet over, hvordan de rask væk lover det ene og det andet. Hvis vi virkelig skal nå de store reduktioner i udledning af drivhusgas-udledninger, så skal klimaperspektivet bygges ind i samtlige beslutninger, der træffes," siger Kirsten Halsnæs.

De centrale medlemmer af IPCC, som nu er trådt sammen i Valencia, skal ugen igennem forhandle om formuleringerne i den endelige, 25 siders synteserapport fra klimapanelet, som skal offentliggøres på lørdag.

Rapporten bliver det foreløbige punktum for adskillige års IPCC-arbejde.

"Nu er bolden sparket over på den politiske bane, i første omgang til forhandlingerne på Bali," siger Jørgen E. Olesen.

Bali-mødet finder sted fra 3. til 14. december og skal åbne realitetsforhandlinger om nye mål for drivhusgas-reduktioner, der kan gælde fra 2012, når den aktuelle Kyoto-aftale udløber.