For tiden er der en meget interessant – og urovækkende – juridisk proces i gang i London. Her kan domstolene finde på at tilkende ofre for injurierende og ærekrænkende journalistik så store erstatninger, at et mindre dagblad kan gå fallit.
Den islandske bank Kaupthing kræver et millionbeløb fra Ekstra Bladet, fordi avisen i en artikelserie havde beskyldt banken for ’skattefifleri’. En erstatning af »ikke ubetydelig størrelse«, som Ekstra Bladets danske advokat Karsten Kielland siger til berlingske business.dk
Islændingene har klaget til det danske Pressenævn, som frikendte avisen. Men Ekstra Bladet havde oversat artiklerne til engelsk og lagt dem på sin hjemmeside – der jo kan læses overalt i verden, herunder i Storbritannien. Derfor fandt den islandske bank på London-søgsmålet. Også fordi britiske domstoles krav til bevisførelsen er lempeligere end her i landet, og fordi selv massivt høje beløb er normalt ved britiske domstole. Modsat danske, der kun i ekstraordinære tilfælde tilkender erstatninger over 100.000 kr.
Da Financial Times i 2003 blev sagsøgt af virksomheden Collins, Stewart og Tullett fordi avisen havde viderebragt en tidligere medarbejders anklager om, at firmaet havde handlet ulovligt, var erstatningskravet 230 millioner pund (2,8 mia kroner). Domstolen afviste dette krav, men anerkendte derefter et krav på 37 millioner pund – ca. 430 millioner kroner. Fire år efter måtte avisen forlige sagen mod at betale en erstatning på 300.000 pund samt – og betale 2,2 millioner pund i sagsomkostninger. Altså mere end 25 millioner kroner i alt.
Morgenavisen Jyllands-Posten blev for nogle år siden sagsøgt af en forretningsmand i Californien, der krævede en millionerstatning fordi avisens påståede ærekrænkende artikler var blevet viderebragt på nettet på engelsk. Det kostede avisen godt en million kr. i advokatomkostninger i USA at få sagen afvist.
Nu slås Ekstra Bladets advokater med den islandske banks og ifølge chefredaktør Bent Falbert kan sagsomkostningerne sagtens komme op på en million pund eller knapt 12 millioner kroner – for slet ikke at tale om, hvad det kan koste avisen at blive dømt.
Skræmmende perspektiv
Der er skræmmende perspektiver i disse sager. Uanset hvad man synes om Ekstra Bladets artikler, så har det danske Pressenævn frikendt avisen. Sagen er ikke blevet indbragt for en dansk domstol.
Internettet er globalt og uden særlige begrænsninger. Danske journalisters artikler er tilgængelige overalt. Hvis retssagen i London gennemføres, er der åbnet en Pandoras æske, som i værste tilfælde kan medføre et invaliderende økonomisk tab for en dansk medievirksomhed. Og velhavende sagsøgere vil have muligheden for at rejse fra land til land og bruge lokale domstole efter forgodtbefindende.
Man kan med rette være tilfredse med en dansk tradition, lovgivning og retspraksis, som forhindrer at mennesker eller virksomheder – eller advokater – spinder guld på sagsanlæg. Dermed sikres både presse- og ytringsfriheden og borgere og virksomheder beskyttes mod misbrug.
Ekstra Bladssagen er et alvorligt faresignal i den globaliserede netverden. Bare truslen om et sagsanlæg i andre lande kan udløse millionbeløb i sagsomkostninger. Hvis sagerne vindes af sagsøgerne, er risikoen endnu større. Ekstra Bladets advokat Karsten Kielland har ganske ret, når han advarer om, at denne udvikling kan åbne for en »ladeport for søgsmål andre steder end i Danmark«.
Jamen, kan man så ikke bare lade være med at betale. Eller nægte at anerkende en udenlandsk domstols ret til at dømme om danske mediers indhold? Jo, men: Den amerikanske forretningsmand sagsøgte ikke kun Jyllands-Postens ansvarshavende redaktør, men samtlige 1.100 ansatte. Hvis avisen blev dømt og ikke betalte – kunne JP’s Washington-korrespondent eller enhver medarbejder på vej til New York arresteres på stedet. Derfor måtte avisen mobilisere dyre amerikanske advokater for at forhindre sagsanlægget. Det lykkedes dengang. Det er muligt, at det også lykkes for Ekstra Bladet i London. Men med ladeporten åben for erstatningssager hvor som helst når som helst er perspektiverne for danske medier og journalister ganske rigtigt meget skræmmende.