I den seneste tid har en række feminister følt sig kaldet til at forsvare religiøst konservative muslimske kvinders brug af tørklædet. Deres argumentation består i at fremhæve, at de berørte kvinder siger, at det er udtryk for et frit valg, at de går med tørklæde og at kvindekampen derfor forpligter feminister til at kæmpe for de muslimske kvinders ret til at tage dette frie valg.
Men hvornår er et valg frit? Hvis de religiøse normer, som en kvinde er opdraget med, fortæller hende, at Gud vil have, at hun skal gå med tørklæde, at han belønner hhv. straffer alt efter om hun følger dette krav, er hendes valg da frit?
Mange sekulariserede danskere tror, at konservative religiøse menneskers brug af begrebet frit valg svarer til den betydning dette begreb har fået her i vores senkapitalistiske forbrugssamfund, hvor det frie valg f.eks. består i, at man frit kan vælge mellem 30 forskellige mærker cornflakes.
Men for den konservative religiøsitet står valget mellem frit at vælge Guds anvisninger og dermed komme i himlen/paradis eller frit at vælge, ikke at følge dem, for så at komme i helvedet. Det svarer til, at samfundet siger til de ældre: I kan frit vælge, om I vil have privat eller offentlig hjemmehjælp, men vælger i det første, vælger I også automatisk at modtage aktiv dødshjælp.
1970’ernes feminisme forstod, at ligestilling ikke kun handler om jura og økonomi, men også om de patriarkalske strukturer, som vi kan finde i kulturerne og religionerne.
Men i mellemtiden har feminismen overtaget det borgerlige liberale frihedsideal. Frihed er blevet privatiseret, og den gamle parole om, at det private er politisk og det politiske privat, er blevet smidt på historiens mødding sammen med den kritiske analyse af patriarkatet. Derfor køber man uden videre konservative muslimske kvinder islamapologetiske brug af feminismen. Fordi man med rette ikke vil bruges i et højreorienteret felttog mod muslimerne lader man sig bruge af konservative muslimernes felttog for deres religions lyksaligheder. Og dermed undergraver man fundamentet for det feministiske projekt.
Vi skal ikke flå tørklædet af de muslimske kvinders hoveder. Ud over, at vi må respektere religionsfriheden, kan vi jo under alle omstændigheder heller ikke flå det ud af deres hoveder. Men hvis vi ikke tør kritisere de patriarkalske strukturer, som har placeret tørklædet i de muslimske kvinders hoveder, så de selv efterfølgende vælger at sætte det på deres hoveder, hvad er der så blevet af feminismen?