På blot et halvt år - fra forårets tre rapporter udsendt af FN's klimapanel til weekendens 23 siders sammenfatning - registrerer videnskabsfolkene verdens sande tilstand så meget mere truende, at det ikke længere er næsten sikkert, at menneskene er medskyldige i Jordens opvarmning, i dag er skylden "entydig".
Endnu vigtigere er, at advarslen mod det såkaldte "tipping-point", vippe- eller vendepunkt, rykker helt anderledes op på videnskabens dagsorden. Vipper kloden over, går de uoprettelige, hinanden stadig forstærkende naturkatastrofer i gang: Opvarmninger til ulidelige grader de fleste steder, eventuelt Golfstrømmens slukning med permafrost til følge andre steder, nedsmeltninger, havenes vandstandsstigninger med op til 25 meter eller mere, ørkendannelser og vandmangel eller styrtregn, oversvømmelser og orkaner, plante- og dyrearters udryddelse i massevis, op til 70 procent for alle arters vedkommende. Og så videre - hvad angår gigantiske flygtningestrømme, krige, borgerkrige og samfundsomvæltninger
Klimapanelet har grund til at forstærke advarslen mod vippepunktet. For det skønner nu, at "det bliver stadig mere umuligt at holde temperaturstigningerne på under de to grader, som af eksperterne vurderes som grænsen for, hvornår man risikerer alvorlige konsekvenser".
Direkte alarmerende er det derfor, at sammenfatningen opererer med "en stigning af Jordens middeltemperatur på 1,8-4 grader allerede i dette århundrede". Og at "der omkring midten af århundredet sandsynligvis vil være alvorlig vandmangel i områder som Middelhavsbækkenet, det vestlige USA, det sydlige Afrika og Nordøstbrasilien".
"Rapporten understreger behovet for, at vi ikke kun fokuserer på at reducere CO2-udslippet i 2050. Klimapanelet viser klokkeklart, at vi ikke har ret lang tid tilbage til at få vendt udviklingen, og derfor er det vanvittig vigtigt at lægge maksimalt pres på, at der kommer globale reduktionsmål for 2020," siger miljøminister Connie Hedegaard.
Nye scenarier
De hidtil bedste hjemlige kommentarer til FN-rapporten er af ovennævnte grunde givet af to danske medlemmer af panelet, forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Det Jordbrugsvidenskabelige Institut på Aarhus Universitet, og klimaøkonom Kirsten Halsnæs, Risø/DTU, allerede for nogle dage siden i et interview her i bladet.
"Det har overrasket mig at indse, hvor kort tid vi egentlig har til at reagere," siger Jørgen E. Olesen.
Allerede om syv-otte år skal væksten i drivhusgasudledninger totalt stoppes efterfulgt af radikale reduktioner, hvis målet om højst to graders temperaturstigning skal overholdes. Hvad det bør, for "en opvarmning på to-tre grader vil bevirke, at vandstandsstigningerne fortsætter i mange århundreder med nogle effekter, som vi ikke nødvendigvis kan tilpasse os".
Hvortil kommer faren for vippe-punktet. Forskere starter nu en ny scenario-proces, der udvider tidsperspektivet for modelstudierne til omkring 300 år.
"Det handler om tidshorisonter, som hverken politiske beslutningstagere eller andre har erfaring i at håndtere," siger Kirsten Halsnæs.
"Jeg er forundret over, at det så hurtigt er kommet på dagsordenen og blevet god tone og politisk korrekt at tale for klimabeskyttelse. Jeg spørger mig selv, om de virkelig har indset, hvad det egentlig indebærer at håndtere denne udfordring. Der er en overfladiskhed i de reaktioner, vi nu ser."
"Det handler ikke bare om et teknologisk energifix, hvor vi får substitueret de fossile brændsler med noget andet, hvilket i sig selv er svært nok. Debatten om biobrændstof viser f.eks., at når man trykker problemerne ned ét sted, så popper de op et andet sted. Dette handler ikke blot om radikale ændringer i hele det teknologiske system, men også i vores måde at leve på," tilføjer Olesen.
Det handler dybest set ikke "om at vælge en lille bil frem for en stor. Det handler om menneskers grundlæggende værdier, om vores syn på forbrug, fritid osv.," forsætter Halsnæs.
Hun tror ikke, at sociologer og andre samfundsvidenskabelige og humanistiske fagfolk har forstået, at de her formentlig har en vigtig rolle at spille.
"Jeg ved jo ikke, om de kan. Kan de mon forklare, hvordan man får folk til at ændre værdier, så vi går mindre op i at købe nyt dyrt køkken og andre former for materielt forbrug. Hvis vi virkelig skal nå de store reduktioner i udledning af drivhusgas-udledninger, så skal klimaperspektivet bygges ind i samtlige beslutninger, der træffes."
Alle må kaldes til orden
Hidtil har det såkaldte moderne projekt i økonomisk og anden praktisk forstand opereret med naturen, som om naturvidenskab og teknik sikrede ubegrænset beherskelse og udnyttelse af den. Nu melder grænserne sig så stærkt for naturvidenskaben, at den må kalde økonomer, samfundsforskere, sociologer, psykologer, historikere og litteraturfolk, humanister alle slags, teologer og kunstnere - til orden.
For at sige det kort og godt.