Finanskrisen i 1997, hvor et kraftigt fald i tiger-økonomiernes valutareserver sendte rystelser gennem Asien, er der nok få asiatiske statsledere, der har glemt. Men efter 10 års massiv vækst er der ingen overhængende fare for, at det kommer til at ske igen. Det enorme betalingsbalanceoverskud i lande som Kina og Indien har skabt så store valutareserver, at Den Internationale Valutafond (IMF) er blevet gjort stort set overflødig, skriver Økonomisk Ugebrev. Skulle verdensdelen igen opleve en krise som den, der ramte i 90'erne ville den ellers massive pengekasse i IMF da også stå magtesløs over for de gigantiske økonomier. Kina har en valutareserve på en milliard SDR (Special Drawing Rights, som er en samling af forskellige valutaer), Indien en reserve på 144.224 millioner SDR. Til sammenligning havde USA i juli 2007 en reserve på blot 45.171 SDR.