John Howard har været Australiens premierminister i 11 år. Bedømt efter gængse politiske kriterier har han gjort næsten alt rigtigt. Australien har oplevet et økonomisk boom uden fortilfælde takket være Kinas uudslukkelige tørst efter australske naturressourcer. Arbejdsløsheden ligger på laveste niveau i 33 år, og Howard har dygtigt appelleret til de racistiske instinkter hos mange australiere, med hård retorik, skrappe restriktioner for asylansøgere og begrænsninger i indvandringen fra Asien. Alligevel vil han efter alt at dømme tabe parlamentsvalget i morgen.

Meningsmålinger giver Labour otte procents forspring frem for Howards Liberale Parti (som rettere er konservativt). Intet skal tages for givet, for i Australien, hvor en tredjedel af vælgerkorpset først plejer at beslutte sig i sidste øjeblik. Alligevel er der én ganske bestemt grund til, at Howard formentlig taber: den globale opvarmning.

Offentlige opinion

Som så mange andre klimaforandringsbenægtende politikere har Howard justeret sine holdninger i det seneste par år for at imødekomme den offentlige opinion. Men Howard afviser stadig at underskrive Kyoto-protokollen og insisterer på, at 'teknologi' vil løse problemet, uden at der behøver at ske væsentlige 'livsstilsændringer'.

Nu har en kendsgerning, der ikke lader sig ignorere, imidlertid vendt op og ned på australsk politik: Landet døjer på syvende år med en tørkeperiode, der er den værste, siden de europæiske bosættelser begyndte for 200 år siden, og nu frygter australierne, at tørken er blevet permanent. Tørke er i reglen cyklisk forekommende og hører før eller siden op. Men hvad nu hvis denne tørke er et eksempel på, hvad klimaforandringer indebærer for lande på Australiens breddegrader? Hvad nu hvis den er kommet for at blive?

I så fald vil Australiens landbrugseksport være dødsdømt, og flertallet af nationens farmere skulle finde sig et andet job. Også vandforsyningerne til de store byer er ved at blive et alvorligt problem. At have John Howards holdning og pauvre resultatliste i forhold til klimaforandringer på dette tidspunkt er med andre ord noget rigtig skidt: I en nylig meningsmåling fra de valgdistrikter, som vurderes 'at være på vippen', gav 73 procent af vælgerne udtryk for, at klimaforandringerne ville få "stærk indflydelse" på deres stemmeafgivning.

Muligvis er det Howards tætte forhold til præsident Bush, der har låst ham fast i klimaforandringsbenægtelse, for konservative politikere andre steder - Merkel i Tyskland, Cameron i Storbritannien, Schwarzenegger i Californien - er i høj grad blevet opmærksomme på farerne ved at ignorere miljøspørgsmål.

Men som Tony Blair i Storbritannien blev Howard i kølvandet på 11. september forført af fristelsen til at koble sig på, hvad der forekom som De Forenede Staters ubegrænsede magt. Australien skulle være Amerikas 'vicesherif' i Asien, og Howard sendte ufortøvet australske soldater til Afghanistan og Irak. Bush kaldte ham en 'stålmand', og Howard solede sig i glansen fra den mægtige mand. Benægtelse af klimaforandringer var bare en del af den pakke, der fulgte med, og normalt så behændige Howard glemte, at han var australsk og ikke amerikansk politiker.

Nu er Howard så omsider begyndt at tale om klimaforandringer, men det er muligvis for sent. Labour har opstillet den tidligere diplomat Kevin Rudd imod ham, der med sine 50 år er 18 år yngre en Howard. Han er ikke nogen specielt farverig figur, men da han blev beskyldt for at være på striptease-bar i New York under en FN-mission for fire år siden, svarede han prompte, at han var for fuld til at huske, hvad der var sket. I det fleste lande ville den udtalelse have beseglet hans politiske dødsdom, men i Australien var dette det helt rigtige svar.

Ser slidt ud

Til sammenligning ser Howard slidt ud. Han eneste tilbageværende funktion er - med komikeren Bill Connollys perfide ord - "at minde os om, hvordan Harry Potter vil se ud, når han bliver gammel", og hans hovedtaktik i valgkampen har været at bestikke vælgerne med deres egne penge. Han skød sin kampagne i gang med et løfte om skattelettelser til 9,4 mia. australske dollar og har siden udlovet flere godbidder hver uge: De seneste runde omfattede skatterabatter til alle forældre med skolesøgende børn og førstegangskøbere af fast ejendom.

Labour derimod tilbyder kun skattelettelser på 2,3 mia. australske dollar, og Kevin Rudd ynder at fremstå som skattepolitisk konservativ. Det er lidt af en ombytning af de klassiske roller.

Hvad bliver den største forandring, hvis Labour danner ny regering? Set fra den øvrige verden vil det utvivlsomt være, at Australien - verdens næststørste CO2 -udleder - vil underskrive Kyoto-protokollen. Det vil kunne gøre en vis forskel, når der skal finde en ny forhandlingsrunde sted om, hvordan verden kommer videre efter Kyoto-aftalens udløb i 2012.

Oversat af Niels Ivar Larsen