Umiddelbart ligner udnævnelsen af Connie Hedegaard som klimaminister en massiv satsning på miljøet i Anders Fogh Rasmussens tredje regering. Men samtidig med, at Connie Hedegaard får travlt med at sætte vindmøller op og arrangere klimatopmøde, har hun ingen indflydelse på en af de alvorligste trusler mod klimaet i Danmark: Den voksende biltrafik.
Det område hører nemlig fortsat ind under Transportministeriet. Det bliver således den helt uprøvede transportminister, Carina Christensen, der skal tage imod Infrastrukturkommissionens rapport om fremtidens trafik. Den skulle efter planen være udkommet i slutningen af oktober, men blev udskudt på grund af valget. Nu regner et af kommissionens medlemmer professor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet, med, at rapporten er på gaden inden nytår.
Per Homann Jespersen, trafikforsker fra RUC, forventer ikke, at hensyn til klimaet kommer til at spille en rolle i rapporten.
“I Infrastrukturkommissionen og Transportministeriet har holdningen været, at vi ser bare på behovet for transport, og det der med klimaet må vi regulere på andre måder. Alt, som den har fremlagt indtil nu, har været skrevet i den ånd,” siger han.
Ifølge Per Homann Jespersen er Infrastrukturkommissionen gået meget traditionelt til værks.
“De har lavet en prognose af, hvor meget trafikken er vokset på vej og bane. Men biltrafikken er jo steget meget de senere år, fordi vi har ladet skinnenettet forfalde og har bygget nye veje. Og så bruger kommissionen det som grundlag for en fremskrivning. Det, synes jeg, altså ikke er særlig klogt,” siger Per Homann Jespersen.
Han peger også på, at Infrastrukturkommissionen blev nedsat i 2006 på et tidspunkt, hvor “regeringen var revnende ligeglad med klimaspørgsmål.” Og det afspejler sig i den måde, som kommissionen siden har arbejdet på.
For eksempel har den fået forbud mod at foreslå roadpricing (bompenge), da det er imod skattestoppet.
I miljøbevægelsen NOAH er man også skuffede over, at transport bliver sorteret ud af klimadebatten. Netop i forbindelse med Infrastrukturkommisionens arbejde kunne det gøre en stor forskel.
“Vi ved, at Infrastrukturkommisionen slet ikke har taget klimahensynet med ind, hvilket er meget sørgeligt. Her risikerer vi igen, at vi sætter gang i nogle projekter, der allerede fra start er forældede,” siger Palle Bendse, der bl.a. sidder i NOAH’s klima- og trafikgruppe. Selv om det ægrer ham, så undrer han sig sådan set ikke over, at transporten ikke indgår i klimaministerens portefølje.
“Det er jo ingen hemmelighed, at transporten slet ikke har været set på den måde. Selvfølgelig af og til i pæne taler, så kan sammenhæng nok etableres, men når det kommer til daglig politisk praksis, så gør den ikke. Vi har jo et vejdirektorat, ikke et direktorat for kollektiv trafik. Når talen går på at lave en forbindelse over Kattegat, så er det med det samme uden videre en motorvejsforbindelse og det samme med Femern.”
Ifølge Palle Bendsen er transportområdet et af de områder, hvor der virkelig kan gøres en forskel, hvis klimaspørgsmålet konstant var en del af optikken.
“Sammen med byggesektoren er det det område, hvor der kunne skabes gode resultater. Det er simpelthen de to vigtigste steder at sætte ind. Der er selvfølgelig også andet, men det er i hvert fald to steder, hvor man kan få meget hurtige reduktioner meget billigt, fordi der er meget stort besparelsespotentiale. Alle, der beskæftiger sig med det her, er enige om, at det er besparelser og energieffektiviceringer, der giver de allerhurtigste gevinster.”
Han ser mange gevinster ved at tænke klimaspørgsmålet ind i transporten, som han betegner som et ‘uregerligt område’.
“Det ville have givet en mulighed for at tøjle den. Det er jo ikke, fordi der mangler redskaber eller ideer til at tøjle det. Der er jo en kø så lang som fra Køge til København af gode forslag, som har været på tegnebordet i ti og 20 år, men det bliver jo ikke brugt - kun symbolsk. I små doser til at føre signalpolitik med. Men det med at sætte strategier i værk på landsplan, det mangler fuldstændig,” siger Palle Bendsen men tilføjer, at han ser positivt på, at klima og energi nu er slået sammen i ét ministerium: “Jeg må sige, at jeg var skuffet over, at transporten ikke var med - det ville have været ideelt. Men det er da positivt, at i det mindste energien er blevet koblet med. Hvor meget det får af praktisk betydning, er jo ikke til at sige. Men man må have lov at være optimistik, og jeg håber, at dette betyder, at man får en ny og stærkere klimastrategi. Det, kunne jeg godt forestille mig, ville være Connie Hedegaards ambition.”
Jørgen Abildgaard er direktør i konsulentfirmaet ECON Pöyry og tidligere rådgiver for Svend Auken, da han var miljøminister. Han mener også, at det er et stort problem, at den nye klimaminister ikke har ansvaret for trafikken.
“Overordnet er det jo en god idé at slå energi og klima sammen i ét ministerium. Men når vi taler klima, er transportområdet meget vigtigt. Og her har jeg meget svært ved at se, hvordan Connie Hedegaard kan få indflydelse,” siger han og peger på, at hun i forvejen er handicappet af, at sekretariatet for det kommende FN-topmøde om klima, der skal afholdes i København i 2009, er placeret i Statsministeriet.
Connie Hedegaard kan dog ikke selv se det store problem i, at hun skal arbejde for et bedre klima uden at have ansvaret for transportområdet.
“Hvis alle ministerier, der beskæftiger sig med klima, skal ligge under mig, så skulle jeg være minister for alting. Og hvis jeg skulle beskæftige mig med hele miljø-, energi- og transportområdet, så ville jeg ikke kunne lægge de nødvendige kræfter i det internationale klimadiplomati,” siger Connie Hedegaard.
Hun forventer dog, at Infrastrukturkommissionen tager hensyn til klimaet i den kommende rapport.
“Jeg har selv været med til at skrive ind i dens kommissorium, at den skal tænke på miljø og CO2. Så det regner jeg helt klart med, at den også vil gøre,” siger hun.
- Du forventer altså, at rapporten ikke primært kommer til at handle om, at vi skal have en masse nye motorveje og broer?
“Ja!”