26. november 2007

USA når ikke strategiske mål i Afghanistan

Det Hvide Hus konkluderer i en hemmelig rapport, at USA med krigsførelsen i Afghanistan ikke har nået de strategiske mål for i år, skriver Washington Post søndag. Avisen citerer unavngivne amerikanske embedsmænd for at sige, at rapporten blev udarbejdet tidligere i denne måned af Det Nationale Sikkerhedsråd i Det Hvide Hus. Hovedkonklusionen er, at mens mange slag mod Taleban har været en succes, er der mangler på andre områder. Således synes det ikke at være noget problem for den ortodokse islamiske talebanmilits at rekruttere nye militsfolk i takt med, at andre bliver dræbt.

AFP


Source URL: http://www.information.dk/150946