I disse dage oversvømmes ikke mindst de nye medlemmer af Folketingets mailbokse med opfordringer fra diverse virksomheder, der ønsker at tale deres sag: Vindmølleindustrien vil have flere penge, lægemiddelindustrien vil have tilgodeset bestemte produkter, mens andre vil af med Post Danmarks monopol. Henvendelserne kommer ofte fra lobbyister, som er ansat af virksomhederne til at tale deres sag over for magthaverne. Men til trods for at den form for påvirkning af den politiske proces er markant voksende, er lobbyisme et stort set ubeskrevet blad i Danmark. I denne uge udkom bogen Public Affairs - lobbyisme i praksis på Informations forlag, og forfatter og ekstern lektor på RUC og KU Mads Christian Esbensen, der selv arbejder som lobbyist, efterlyser en åben debat om de værktøjer, lobbyisten bruger. Han efterspørger også et frivilligt register for lobbyister, ligesom politikerne skal lære at forholde sig til det voksende lobby-fænomen.

"Man har en lidt naiv opfattelse af, at vi bor i Korsbæk, hvor alle ved alt om hinanden, og at virksomhederne ikke er så store - at man ikke behøver at regulere på noget, der ikke findes," siger han.

Den gode lobbyist

Imens medierne flittigt har beskæftiget sig med politisk spin og rådgivernes indflydelse, har de stort set ikke fokuseret på lobbyister. Og det til trods for at der er mange, mange flere lobbiyster end spindoktorer, påpeger Mads Christian Esbensen.

"Lobbyisme er et udbredt fænomen, og der er behov for at afmystificere området. Myten er, at lobbyister er nogle lyssky typer, der lyver og bestikker politikerne for at fremme virksomhedernes sag, men sådan er virkeligheden ikke."

Der er behov for en uddannelse af lobbyister og langt større åbenhed for at sikre en demokratisk indsigt i de politiske processer, mener forfatteren.

"Det er jo ikke kun rige virksomheder, der benytter sig af lobbyister. Det gælder også for interesseorganisationer, som i stigende grad forsøger at påvirke den politiske proces. Beslutningerne er aldrig blevet taget af folketingsmedlemmer, der sidder i et elfenbenstårn. Der har alle dage været mennesker, der har talt deres sag over for politikerne. Derfor er det vigtigt at få åbenhed om, hvem der påvirker beslutningerne," siger Mads Christian Esbensen og tilføjer: "Jeg står ikke på et korstog mod lobbyisme, men forsøger at redde den."

For ligesom med spin er lobbyisme kommet for at blive. Lobbyister ansættes ofte fra sag til sag af virksomheder, der ønsker at påvirke lovgivningen. Ofte er det folk med en baggrund i centraladministrationen og statskundskaben, der har et godt kendskab til de politiske beslutnings processer: Hvornår er et lovforslag undervejs, hvordan kan det ventes at se ud, og på hvilken måde kan man sikre, at virksomheden rammes mindst muligt.

"Der er kolossale beslutninger på spil. Det er her magten i samfundet ligger."

Målet er brobygning

Men der er ikke nødvendigvis tale om, at den forurenende fabrikant forsøger at snige sig uden om lovgivningen. Ofte har erhvervslivet en interesse i at arbejde positivt med og gerne i tæt samarbejde med interesseorganisationer. Eksempelvis kan en virksomhed, der fremstiller miljøvenlig teknologi, gå sammen med Greenpeace for at presse politikerne til at lovgive om brugen af miljøvenlige fremstillingsmetoder.

"Og her er det afgørende for politikerne, at de får de rigtige informationer. Det kan den gode lobbyist hjælpe til med. Men der skal sættes ind på et tidligt tidspunkt, for når først et lovforslag er sendt til 1. behandling, er der ikke noget at gøre," siger Mads Christian Esbensen, der selv er tidligere ansat i Fødevareministeriet.

"I dag har vi ikke længere partier, der pr. definition tilgodeser et bestemt erhverv, hvis borgerne er imod. Derfor må lobbyisterne påvirke både politikere og medier for at varetage deres egen sag."

Forfatteren og lobbyisten erkender, at de store virksomheder har ressourcerne til at skaffe sig mest indflydelse, og at det kan være et betydeligt demokratisk problem.

"Men det gælder også for advokater, og dem er der jo ingen, der ønsker at afskaffe," siger Mads Christian Esbensen, der foreslår at Folketinget i første omgang nedsætter en kommission, der skal afdække lobbyismens omfang og i samarbejde med virksomheder, lobbyister, politikere og ngo'er udarbejder retningslinjer for public affairs på samme måde som det er sket inden for spin. Dernæst et - i første omgang - frivilligt register, hvor lobbyisterne kan optræde med navn og tilknytning til erhvervslivet. Tilmelder de sig ikke frivilligt, kan politikere og virksomheder vælge dem fra:

"Det ville sikre, at arbejdet foretages i åbenhed og af folk, der udviser etik i deres job. Og for borgerne betyder det, at de ikke mindst gennem medierne kan få viden om, hvem lobbyisterne arbejder for, og hvordan de påvirker politikerne. Sker det ikke, får vi et lukket samfund, hvor borgerne ikke ved, hvordan magten fungerer."