"Det her er ikke et valg, for der er ikke noget at vælge imellem: Den såkaldte valglov forhindrer de fleste partier i at stille op. Det er en absurd teaterforestilling," lyder det over telefonen fra Ida Kuklina, en af lederne af menneskerettighedsorganisationen Soldatermødrene i Moskva. Hun fortæller videre, at den valgsituation, som præsident Putin og Dumaen har skabt op til parlamentsvalget søndag, tvinger vælgerne til at vælge imellem Putins kunstigt skabte parti Et Forenet Rusland, Kommunisterne og det småfascistiske parti Liberaldemokraterne, som er de eneste, der har en chance for at komme over de nødvendige syv procent af stemmerne.

"Der bliver ikke tale om et frit og demokratisk valg, når det hele er styret og fastlagt på forhånd, og når medierne er helt i lommen på Kreml og Et Forenet Rusland," siger Ida Kuklina. Hun mener alligevel, at valget som sådan er vigtigt ikke blot for regimet og eliten, men for Rusland som helhed.

"Rusland har trods alt brug for legitimitet via et valg, hvor absurd det end er, for de russiske myndigheder har haft en fæl stank af ikke at være legitime siden systemskiftet i 1991," siger hun.

Ikke noget at komme efter

Ivan Grisjin, tidligere dumamedlem, nu pensionist og ivrig tilhænger af Putin og Et Forenet Rusland, er helt uenig. I en telefonsamtale fra Moskva siger han, at valget vil komme til at foregå helt efter reglerne, og at resultatet vil være et klart udtryk for befolkningens vilje.

"Partierne får alle adgang til at tale deres sag på tv, det samme gælder præsidentkandidaterne til præsidentvalget. Der vil - selvom OSCE måske ikke kommer med så mange - være masser af valgobservatører fra både ind- og udland. Og de vil kunne overbevise sig om, at valgkampen og selve valget vil komme til at foregå på ordentlig vis," siger Ivan Grisjin.

Han afviser, at der er noget forkert i politiets brutale linje over for demonstrationer, "for disse demonstrationer var jo ikke sanktionerede af myndighederne, bl.a. af hensyn til trafikken".

Derimod indrømmer Grisjin, at Putin og Et Forenet Rusland har en fordel, idet de kan benytte de såkaldte 'administrative ressourcer', dvs. embedsmænd over hele landet, som lokker og truer folk til at stemme og har kontrollen med medier og pengemidler.

"Men det sker først og fremmest for at sikre, at så mange som muligt deltager," siger Grisjin.

Putin frygter sine egne

Ida Kuklina har derimod svært ved at finde en forklaring på, hvorfor myndighederne slår så hårdt ned på den i forvejen stærkt svækkede opposition. Så sent som onsdag blev en række oppositionsmedlemmer tilbageholdt i både Moskva og Sankt Petersborg under demonstrationer, der i øvrigt i modsætning til de demonstrationer, som i weekenden blev slået ned med hård hånd, var tilladte af myndighederne.

"Vi har jo i realiteten ingen opposition, så hvorfor så arrestere og forfølge folk? Det tyder på angst hos Putin og den herskende elite," siger Ida Kuklina og fortsætter:

"Putin er muligvis bekymret for en gentagelse af de farvede revolutioner, som væltede regimerne i Georgien og Ukraine, men han er, tror jeg, endnu mere bange for splittelse i sit bagland, den herskende elite. Han frygter den voldsomme interne magtkamp, som kan føre til, at regimet sprænges i stumper og stykker, og at hans parti, Et Forenet Rusland, bryder sammen i indbyrdes stridende fraktioner. Det er grunden til, at han selv vil stille sig i spidsen for partiet."

Gidslet i Kreml

Kuklina, som har mødt Putin mange gange, da hun sidder i præsidentens vejledende råd om menneskerettigheder, siger, at hun er sikker på, at Putin ikke ønsker en tredje periode som præsident, men at han er et gidsel for de magtstrukturer, han selv har skabt, og derfor kan blive tvunget til at finde en måde at vende tilbage til præsidentposten på.

"Spørgsmålet er ikke, om han kan blive præsident igen, spørgsmålet er, om han kan undgå det," siger hun.

Putin selv havde onsdag indkaldt alle udenlandske ambassadører til møde i Kreml, hvor han uden videre bad dem meddele følgende til deres respektive regeringer:

"Vi har gjort alt for at befri Rusland for indre rystelser og sætte en sikker kurs for en evolutionær udvikling. Og vi vil ikke tillade, at denne proces bliver ændret fra udlandet," sagde den russiske præsident, der tilføjede, at Rusland selv ønsker reelle og demokratiske valg, og at landet står fast på den demokratiske kurs.

Samme linje fulgte præsidenten i sin valgreklame, som blev sendt på tv i går. Her opfordrede Putin til at stemme på Et Forenet Rusland for at fortsætte kursen og sikre, at oligarkerne ikke får magten igen. Han blev samtidig støttet af Sovjetunionens sidste leder, ekspræsident Michail Gorbatjov, som opfordrede til at stemme på Et Forenet Rusland, "fordi dets leder er Putin".