BERLIN - Det ligner et paradoks. Connie Hedegaard deltog i går på pressemødet i forbindelse med åbningen af en vindkraftkonference i Berlin.

Veloplagt fortalte den danske klimaminister, hvordan Danmark har tænkt sig at øge energien fra havvindmøller betragteligt. Hun fortalte om, hvordan nye danske vindmølleparker er på vej i 2009, i 2010 og også i 2012, hvis alt går vel. Hun understregede vigtigheden af vind som energikilde, men nævnte i samme åndedrag også biomasse og -gas som alternative energiformer. Det lød alt sammen rigtig godt. Men alligevel var det svært foreneligt med, at den statsejede danske energikoncern DONG Energy planlægger at bygge et gigantisk kulkraftværk i den tyske badeby Lubmin ved Østersøkysten.

DONGs kulkraftværk vil fordoble delstaten Mecklenburg-Vorpommerns årlige CO2-udslip. Den lokale turistindustri er bange for, at turismen, som er i stærk fremgang i området, vil blive ødelagt, og der er i det hele taget massiv lokal modstand mod kulkraftværket.

Information spurgte den danske klimaminister:

- Hvis Danmark vil gå forrest i forhold til en ny global klimaaftale, skal vores statslige energiselskab så tage til udlandet og bygge et kulkraftværk? Hvad mener du som klimaminister om, at DONG satser på kulkraft?

Connie Hedegaard har åbenbart forinden vendt spørgsmålet med sin svenske ministerkollega Maud Olofsson, for hun indleder med at sige:

"Ja, som vi for lidt siden talte om heroppe, så arbejder DONG som et uafhængigt firma, og derfor behøver jeg som klimaminister ikke at mene noget om det."

Dog mener klimaministeren noget om det alligevel, for hun fortsætter:

"Selv hvis vi når målet, at 20 procent af det samlede energiforbrug i EU inden udgangen af 2020 kommer fra vedvarende energikilder, så er der stadig 80 procent af energiforbruget tilbage. I Tyskland er energikilderne komponeret på en måde, der endnu involverer kul. DONG's planlagte kulkraftværk i Mecklenburg-Vorpommern vil inden for kulkraftværker blive en verdensmester, når det kommer til at forurene mindst muligt. Hvis DONG trækker sig ud, vil det være værre for miljøet, for så vil nogle andre bygge det. Der er mange gamle kulkraftværker i Tyskland, som skal erstattes af nye og bedre, og vi må lære at leve i den virkelige verden. Det betyder, at vi ikke kan sige, at vi ikke vil benytte os af fossile brændstoffer".

Europas økologiske kort

Connie Hedegaard var i Berlin for at underskrive en erklæring om det fortsatte dansk-tyske samarbejde i forbindelse med udnyttelsen af vindenergien i Nord- og Østersøen. Tyskland og Danmark skal satse endnu mere på vindenergi, Sverige er med på sidelinjen, og alle tre lande ser gerne mange flere europæiske samarbejdspartnere.

Den britiske energiminister, Malcolm Wicks, siger, at han føler sig lidt ensom, fordi han ikke får lov til at underskrive nogen erklæring i denne omgang. Han fremhæver Danmarks rolle i forhold til vindmøller: Den sidste vindmøllepark, han besøgte i nærheden af Liverpool, stod et dansk firma bag.

Michael Müller, der er juniorminister for miljø i Tyskland, siger, at europæerne spiller en central rolle.

"Når det kommer til vindenergi, har nordeuropæerne nøglen i hånden. Nordeuropa må ride forrest, for med de traditionelle råstoffer får vi et klimaproblem. Vores første skridt er at underskrive denne erklæring. Den er et centralt bidrag dels som et forbillede for resten af verden, dels som et alternativ til de fossile brændstoffer. Europa har den største chance, hvis det trækker det økologiske kort," siger Michael Müller.

Men før der spilles økologi- og havvindmøllekort, har Tyskland og Danmark lige et kulkraftværk ved Østersøen, de skal trumfe med.