Prøv at smage lidt på udsagnet: Kvinder er en barriere for, at deres mænd tager en omgang orlov med bleer og sutter, og hvad dertil hører.

For ikke så mange årtier siden, ville dette have været en absurditet. Men det er ikke bare for sjov, at vi i disse år ser flere og flere mænd styre hjemmevant rundt på gader og stræder med den ene hånd skødesløst på 'rattet' (barnevognes) og den anden i lommen. Mændene er ved at finde sig til rette med en maskulinitet, der rimer på småkravl.

Og kvinderne mærker pustet i nakken.

Som en af dem siger om mænd på barsel i en ny kvalitativ undersøgelse, Mænd og barsel, foretaget af analyseinstituttet Gad's Research:

"Der går noget fra moderen - tid, fysisk kontakt - man mister eneretten. Mange vil føle det som et minus, selvom det rent ligestillingsmæssigt ikke burde være et minus."

Frygten for at miste domæne går igen:

"Jeg havde aldrig accepteret kun at gå hjemme i et halvt år. Jeg tror gerne, at han ville have haft mere, men jeg ville ikke afgive det," siger en anden af kvinderne i undersøgelsen, mens en mand konstaterer, at det er kvinderne, der styrer orloven og 'tildeler' manden en kvote.

"Du får jo en konflikt, hvis du modsætter dig," siger en af de deltagende mænd.

Undersøgelsen konkluderer, at kvinder på den ene side gerne vil have, at deres mænd tager del i omsorgen fra barnets første måneder, men på den anden side anser de i udgangspunktet barslen for at være deres og ønsker at bruge det meste selv. Hvilket de da ifølge statistikerne også gør. Kun seks procent af de danske mænd holder mere end 14 dages barsel.

"Undersøgelsen peger på, at kvinder på mange måder selv kan være skyld i, at de ikke opnår ligestilling i hjemmet," siger kønsforsker Kenneth Reinicke, Roskilde Universitetscenter, og forsætter:

"En mand i en af mine undersøgelser udtrykte det på den måde, at det ikke var godt for den mentalhygiejniske situation i hjemmet, hvis han krævede noget mere af barselsorloven. Kvinder skal altså afgive nogle privilegier og deres ejerskab til barslen, hvis de vil ligestilles."

Moderinstinktet

De traditionelle kønsrollemønstre gør, at man falder tilbage til at forklare moderens særlige tilknytning til barnet som noget naturligt:

"Det er et primærinstinkt, som gør, at barnet søger moderen, og moderen er mere omsorgsfuld," siger en mand, der ikke været på barsel med sit barn. Og en af kvinderne fortæller, "at det er helt naturligt," at kvinderne tager op til halvandet år på hendes arbejde.

Mændene er altså ikke på samme måde 'tvunget' til at gå på barsel. Kvinder kommer automatisk på barsel på grund af kulturelle forventninger om, hvad en 'rigtig' mor er. Mens mænd skal tage aktivt stilling til, om de overhovedet vil tage barsel, "Det er sværere for kvinder at sige: 'jeg vil ikke på barsel', end for mænd at sige: ' jeg vil gerne på barsel'," lyder det fra en mand, der har haft lang barsel.

Gruppen af mænd i undersøgelsen, der har haft lang tids orlov med deres barn, er da også kendetegnet ved, at de selv har taget initiativ til at få en del af orloven, mens det hos gruppen af mænd, der har tilbragt kortere tid på barsel, er konen eller kæresten, som har taget initiativet.

Forsker ved SFI og ph.d. i sociologi Bente Marianne Olsen har undersøgt arbejdspladskultur i relation til mænd og barsel. Hun advarer mod at se kvinderne som nogle, der 'sidder på' barslen. Der er mange faktorer, der spiller ind, når det handler om at forklare, hvorfor så få mænd tager barselsorlov.

Chefen mobber

Ud over de traditionelle kønsroller og kønsidentiteter, som vurderes som den vigtigste barriere, fordi den gennemsyrer de andre - tænk blot på, den opmærksomhed, kvindelige ministre bliver tildelt, når de vender tilbage til jobbet efter få uger med baby i lift - opregner Gad familiens økonomiske situation, mobning og drilleri på arbejdspladsen som forhindringer for mænds barselsorlov.

Mange mænd er bange for at træde ved siden af normen og frygter reaktionerne fra ledelsen på deres arbejdsplads, kollegerne, familie og venner.

"Enten er man på arbejde og præsterer noget dér, eller også bliver man i værste fald mobbet af sin chef," udtaler en mand. En anden fortæller, at hans chef sagde, at han kunne få to ugers barsel lige efter barnets fødsel og bare grinede, da den kommende far sagde, at han havde krav på seks måneder. Mændene oplever, at de skal have modet og viljen til at 'være mønsterbrydere' for at blive blandt de seks procent mænd, der tager barselsorlov.

"Jeg tror, jeg har lyst, men jeg ville nok gøre det, når det måske var mere almindeligt (...), måske hvis det var 60 procent."

Kasper Andreasen, seniorkonsulent i Gad's Research, konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at hvis man vil gøre noget seriøst på området, kan man ikke lade ligestillingskampen foregå på arbejdspladserne eller i hjemmet. Men ingen af de mænd og kvinder, der medvirker i undersøgelsen, ønsker at øremærke en del af barselsorloven til mænd til trods for, at det er en ordning med bragende succes i de andre nordiske lande, hvor mænd nu tager meget mere orlov end i Danmark.

Den fleksible barselsorlov, som VK-regeringen indførte i 2002, og som giver mænd og kvinder ret til dele 32 ugers barsel imellem sig, har i hvert fald ikke fået flere mænd hjem til yngelplejen.

Signalet om et valg

Ifølge Bente Marianne Olsen giver den danske lovgivning ikke kvinderne særstatus til noget i relation til barsel.

"Men mændene tager ikke noget fra kvinderne, og min forskning har vist gennem alle årene, at store grupper af mænd ikke er klar over, at de har ret til den her orlov - og det gælder alle de ordninger, vi har haft med tiden. Lige så snart mænd og kvinder skal dele, signalerer man, at det er et valg mellem forældrene, og så breder naturligheden sig; hele kulturen om mødre, der får børn, fødselsforberedelse, mødregrupper og så videre bakker op om, at kvinden er den naturlige omsorgstager for børnene i de første år," siger Bente Marianne Olsen, der mener, at vi langt fra har udtømt potentialet for at gøre mændene opmærksomme på, at de har ret til orlov.

En af måderne at gøre det på er ifølge forskeren at følge eksemplerne i Island, Norge og Sverige, hvor den øremærkede del af orloven bortfalder, hvis mændene ikke tager den.

I Island tager cirka 90 pct. af mændene orlov. Men man kan ifølge Bente Marianne Olsen ikke umiddelbart sammenligne Island og Danmark. Da man indførte tre måneders øremærket orlov til mænd i Island, udvidede man nemlig samtidig orlovsperioden.

Win-win på Island

"Det er der næppe nogen, der vil gøre i Danmark, fordi vi i forvejen har knap et års barsel. Man havde en win-win situation på Island, det har man ikke i Danmark. Mange kvinder vil givet føle, at de skal afgive orlov, hvis en del blev reserveret til mænd," siger hun.

Kenneth Reiniche hæfter sig ved, at mænd ifølge hans undersøgelser ikke ser barselsorlov som en trussel mod maskuliniteten. På Island spurgte man mændene i en stor undersøgelse, før den første ene måneds øremærkede orlov blev indført, hvorvidt de var interesserede i at tage orlov. Det ville et overvældende flertal, hvilket lovgiverne ikke troede på var ærlig ment. Men efter at tre måneder ud af ni nu er øremærket manden, tager godt 90 pct. så orloven fuldt ud. Det er stadig alt overvejende de islandske kvinder, der tager de tre måneder, som er til deling i den islandske model.

"Hvis man vil gøre noget ved det her, må man speede processen op og øremærke orlov til mænd," siger Kenneth Reinicke.

Uddannelsesniveau

Ifølge nordiske undersøgelser er der en klar tendens til, at det er de højest uddannede mænd, der vælger mest orlov, mens de højest uddannede kvinder er dem, der er mest tilbøjelige til at dele deres orlov med barnets far.

Betyder det, at det vil være et forholdsvist snævert segment af veluddannede kvinder og mænd, der vil bruge orloven. Mens mænd og kvinder i andre samfundslag vil opleve en indskrænkning af den tid, de kan tilbringe sammen med barnet - til skade for barnets tarv?

"Der er sikkert mænd, der vælger orloven fra, men arbejdspladsundersøgelser bl.a. en SFI-undersøgelse fra 1990 og en anden undersøgelse fra 1997 viser, at mange mænd ikke er klar over, at de har ret til orlov. Derfor tror jeg, at der er et stort potentiale. Når man spørger norske mænd, om det er tvang, at de skal tage seks ugers fædrekvote, så svarer de nej. Jeg mener, at mænd har trang til orlov, hvorfor skulle der ellers være flere og flere mænd, der går med til fødsler og deltager i omsorgen for børnene. Den store barriere ligger ude på arbejdspladsen," siger Bente Marianne Olsen og henviser til undersøgelser, som konkluderer, at der, hvor arbejdspladsen er mest gearet til at tage orlov, typisk i det offentlige, der tager mænd også mere barsel.

"Det er ikke så underligt, at mænd ikke tager orlov, hvis der ikke er vikarordninger, og deres kolleger derfor skal løbe stærkere, eller at de bliver drillet af kollegerne," siger SFI-forskeren.