Kirsten Halsnæs fik skrubbe-prisen og en buket blomster i lørdags. En begivenhed af betydning.

Prisvinderen er økonom ved FN's Miljøcenter på Risø/DTU og medlem af det FN-panel, der sammen med Al Gore lige har modtaget intet mindre end Nobels fredspris og foranlediget klima-topmødet på Bali i disse dage.

Skrubbe-prisen er indstiftet af Landsforeningen Levende Hav. I lørdags på Klimaets Aktionsdag var foreningen ankret op i bunden af Nyhavn ved Kongens Nytorv i København med sin miljøkutter Anton. Hvorfra Halsnæs sammen med andre talte og kynismens mure blev væltet ved rundgang om torvet anført af et New Orleans horn-orkester, der virkelig var trut i.

Livet var det, økonomen fra Risø/DTU og FN-panelet ifølge sin tale ville have ind i klimasagen. Så den ikke udvikler sig til en ren topstyret, teknologisk/økonomisk affære for alverdens miljøministre for derefter risikere at gå helt død. Når den ofte noget foragtede fladfisk, skrubben, med rette har givet navn til Levende Havs pris, og den med rette er gået til Kirsten Halsnæs, er det fordi hun nok er den af alle anerkendte miljø-økonomer, der indtil nu har talt kraftigst for at lukke miljøet ud af miljøministeriernes ressort!

Alt er miljø

Miljøet, herunder klimaet, er ikke et specialområde ved siden af andre specialer, biblioteksvæsenet, fyr- og vagervæsenet, sygehusvæsenet, Det Kongelige Teater og dets Kongelige Parkering, sikkerhedspolitikken, velfærdsreformen osv. Alt er miljø. Livet selv.

"Problemstillingen og udfordringen er fuldstændig undervurderet på det politiske niveau, og derfor er jeg i virkeligheden mest rystet over, hvordan de rask væk lover det ene og det andet og de allesammen siger det samme. Hvilket er udtryk for, at vi i realiteten slet ikke er begyndt at rykke. Hvis vi virkelig skal nå de store reduktioner i udledning af drivhusgas-udledninger, så skal klimaperspektivet bygges ind i samtlige beslutninger, der træffes," sagde hun her i bladet for nylig.

Det gælder sikkert også for beslutningen om Danmarks kommende infrastruktur, kære regering, folketingsflertal, kommunalpolitikere, medlemmer af Dansk Industri & Dansk Metal, bilejere, ja, endda Det Kongelige Teater og dets Kongelige Parkering. Eller: "Vi har i debatten hørt om mest muligt miljø for pengene, og det har givet en opfattelse af, at hele verdens fremtid over århundreder (for det er, hvad der er på tale her), kan sættes på en pengeværdi. Det kan den ikke," sagde skrubbe-prisvinderen tidligere på året.

En skrubbe-kone af om ikke Guds så dog naturens nåde er Kirsten Halsnæs. Med sådanne koner og deres fisk såvel som børster er kloden som rimeligt beboelig for levende væsener endnu ikke fortabt.

På Bali i et orgie af CO2

Men når så dagliglivet rigtig skrubbes? Sidder min - også kære - kollega, Jørgen Steen Nielsen, tilbage og konstaterer, at han fører klimakamp på Bali i et orgie af CO2! Jævnfør hans dagbog her i bladet i lørdags (8. december 2007). Nielsen har skuret og skrubbet og fundet ud af, at da han ikke ror hele vejen fra København til Bali og hjem igen, har rejsen kostet klimaet ca. fem ton udpumpning af kultveilte. Halvdelen af, hvad en normaldansker udleder på et helt år ved alle gøremål. Og så er vores skibsfart ikke regnet med, for i så fald beløber normaldanskerens, herunder det danske normalspædbarns, årlige ødelæggelse af Jorden sig til ca. 16 ton. Hvad rejsen til Bali ikke bliver bedre af. Jorden kan kun tåle under to ton om året fordelt ligeligt på samtlige normalmennesker på den.

"Er det rimeligt at fyre et halvt års klimabelastning af på at deltage i dette møde? Bør man efter hjemkomsten sidde stille i seks måneder uden at røre en finger, endsige en kontakt?" spørger Informations udsendte.

Det er vel den slags skrubbede spørgsmål, Kirsten Halsnæs efterlyser? 42.000 ton CO2-ødelæggelse af livet har chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, beregnet, at dette Bali-møde samlet koster. Det er vel den slags konstateringer, verden har brug for i stedet for alle mulige pengeregnestykker? Ikke for at give alverdens Nielsener endsige fru Nielsen på Valby Langgade dårlig samvittighed, men for at sætte skub i det hele, så det rykker.

Jeg skulle være den sidste til at ønske, at Information ikke havde sendt Jørgen Steen Nielsen afsted med fly til Bali-mødet, som man ikke engang behøver at være FN-generalsekretær for at indse, i dag er det allervigtigste af alle de vigtigste møder i verden. Men jeg synes også det er dumt og selvretfærdigt straks at undskylde Information med, at vi jo pumper CO2-giften ud i den gode sags tjeneste, mens alle mulige andre fly- og bilrejsende er onde og bare kunne være blevet hjemme eller taget robåden, subsidiært cyklen. Det kan alle mulige andre ikke - bare. Spørg bare alle de læsere af denne artikel, som har taget bilen til og fra arbejde i dag.

Hvad alle derimod kan, er at vedkende sig det grønne hykleri, som Kirsten Halsnæs vil have frem i lyset. Så vi kan få kraft og lyst og håndfaste argumenter til at kræve nødvendigheden af hykleriet formindsket drastisk og hurtigst muligt.