Verden omkring os er under hastig forandring. For ikke ret længe siden ville forudsigelser om en oliepris på over 90 dollar pr. tønde (sammenlignet med prisen på 40 dollar i foråret 2005) eller det, at den legendariske Nordvestpassage i det arktiske hav skulle erklæres 'fuldt ud sejlbar', være blevet mødt med stor skepsis. Begge dele blev virkelighed i år.

Faktisk er forsyningssikkerheden og klimaforandringerne blandt det nye århundredes største udfordringer. Det skønnes, at de fornødne investeringer i begge udfordringer beløber sig til billioner af euro, og om de økonomiske følger kan være positive eller negative afhængig af, hvilke valg vi træffer.

Europas valg er velkendte. EU har knæsat sammenhængende mål inden for vedvarende energi, energieffektivitet og emissionsreduktioner frem til 2020. Hermed er en afgørende milepæl sat på vejen til en bæredygtig fremtid. Men det er ikke nok. Tiden er kommet, hvor Europa må finde den bedste vej til at indfri forpligtelserne. Det betyder både en omfattende teknologivurdering og en langsigtet vision for omlægningen af det nuværende energisystem. Vi har behov for en køreplan til det mål der af Europa-Parlamentet blev kaldt intet mindre end en 'Ny industriel revolution'. Ligesom de tidligere industrielle revolutioner vil den blive drevet frem af teknologiske fremskridt.

I visionen forvandles Europas sikkerheds- og konkurrenceevne-dilemma på grund af stigende energipriser til en chance for økonomisk aktivitet og jobskabelse, alt imens miljøets behov respekteres fuldt ud. I energispørgsmål findes der ingen vises sten. Ingen enkeltteknologier kan alene love miljøvenlige, sikre og konkurrencedygtige fremtidsudsigter. Dette forhold sammen med de nye løsninger på 20-års horisonten kræver, at der investeres mere i tilgængelige, rene teknologier og en fleksibel køreplan.

Energieffektivitet har højeste prioritet. Den største, økonomisk tilgængelige energireserve ligger i energispildet. En fordobling af målet for energieffektiviteten i 2020 frem til 2050 vil blive muliggjort, hvis man omsætter de nødvendige teknologiske tiltag i nye byggevedtægter, standarder for hårde hvidevarer, kraftvarmeanlæg, industriens maskinpark og hybridbiler. En anden prioritet er en fremskyndet markedsføring af eksisterende forsyningsteknologier som vindmølleparker, vandkraft, førstegenerations biobrændstoffer og biomasse. En afgørende størrelse er sikringen af incitamenter og markedsvilkår, som øger den nuværende investeringsgrad i energisektoren. Herved fremskyndes en fuldstændig udnyttelse af teknologierne.

En målrettet forsknings- og udviklingsindsats i teknologier med det største anerkendte potentiale som havvindmølleparker, solenergi, anden generations biobrændstoffer og biomasse, bølgekraft, udskillelse af kulstof, kernefusion og brint er også af kritisk betydning. Og så er en radikal ændring påkrævet i netværksinfrastrukturen. Det kræver bedre forbindelser mellem landene, rigelig lagerkapacitet og højmoderne højspændingsnet. IT-revolutionen anvendt på højspændingsnettene vil muliggøre et lignende paradigmeskift, som da internettet trådte ind i kommunikationens verden. Opbygningen af et åbent, flervejs-netværk, hvor energiproduktion og transport styres i realtid, er et eksempel.

Mål og mangler

Europa er allerede i gang med investeringerne på alle disse områder og råder over betydelige aktiver til at fungere som spydspids for forandringer. Den væsentligste svaghed har hidtil været den manglende integration mellem de forskellige initiativer og et svagt forbindelsesled mellem forskning, udvikling og erhvervslivet. Det portugisiske formandskab og Europa-Kommissionen vil fremlægge en køreplan for at afhjælpe disse mangler. Den teknologiske udvikling skal opmuntres til at matche de politiske målsætninger, og de nødvendige midler må stilles til rådighed for indsatsen.

Europa har brugt færre offentlige midler på forskning og udvikling end USA og Japan, 2,1 milliarder euro sammenlignet med respektive 2,5 og 3,0 milliarder i 2005. For at bevare lederrollen inden for den teknologiske udvikling, bør Europa tredoble beløbet inden for tre år og derved sikre at indsatsen fordeles mere ligeligt blandt de mest lovende teknologier.

Ved at vise vejen til en ny industriel revolution, som bygger på en mere effektiv udnyttelse af energien, vedvarende energi, avanceret kraftvarme og åbne energisystemer vil Europa kunne leve op til udfordringerne fra forsyningssikkerheden og klimaændringerne og på bæredygtig vis opfylde løfterne fra Lissabon-dagsordenen.

Thomas Edison beviste, at teknologi kan forbedre tingene. Han sagde: "Hvis vi alle gjorde alt det, vi kan gøre, så ville vi i bogstaveligste forstand overraske os selv." Europa har nu fået en stor mulighed for at overraske verden med en energibaseret teknologisk revolution. Den må vi ikke lade gå fra os.

Manuel Antonio Gomes de Almeida de Pinho er økonomi- og innovationsminister i Portugal, og Andris Piebalgs er EU's energikommissær