Kulturminister Brian Mikkelsen (K) skal presses frem i skoene i kulturkampen. Det mener Pia Kjærsgaard (DF), der er gået ind i Folketingets kulturudvalg, hvor partifællen Karin Nødgaard er formand.

"Jeg tror, at Brian Mikkelsen mente det oprigtigt, da han begyndte kulturkampen. Til gengæld synes jeg, at han har mistet pusten. Han begyndte udmærket, men vi har ikke hørt meget til det siden hans indtræden," siger Pia Kjærsgaard og tilføjer: "men jeg skal ikke ind og spille bedrevidende, for jeg er ny i det udvalg, og nu skal jeg lige se tingene an."

I starten af ugen blæste Pia Kjærsgaards partifælle Søren Krarup også til fornyet kulturkamp fra forsiden af det luthersk-evangeliske tidsskrift Tidehverv:

"For seks år siden holdt statsminister Anders Fogh Rasmussen nytårstale til det danske folk og sagde, at der fandt en kulturkamp sted i landet, og at kulturkampens udfald var afgørende for, hvordan den danske fremtid kom til at se ud. Det havde han ret i. Og der er grund til at minde om det, også i forhold til Anders Fogh Rasmussen, for sansen for, hvad kulturkampen består i, er desværre ikke udpræget - heller ikke blandt dem, der proklamerede den."

Værdikamp

Netop kulturpolitikken er et område, hvor der er god mulighed for at fremhæve de danske værdier, mener Pia Kjærsgaard.

"Jeg ser det som en værdikamp. De sidste år har vi set en række overgreb på kunstnernes mulighed for at agere i forskellige sammenhænge," siger Pia Kjærsgaard.

"Man har øvet selvcensur omkring muhammedtegnerne, museer har været nervøse for at udstille islamkritiske værker, og Deutsche Operas opførelse af Idomeneo blev nær aflyst, fordi nogle islamister protesterede over, at guder optrådte med afhuggede hoveder. Vi er nødt til at håndhæve ytringsfrihed og mangfoldighed," siger Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard mener, at Dansk Folkeparti har meget at bidrage med på det kulturpolitiske område:

"I al beskedenhed har vi i DF nogle, der ved meget om kultur. Folk, der kender historien og kan være med i den tunge ende. Det tror folk måske ikke om os, men sådan forholder det sig faktisk," siger Pia Kjærgaard, der "ikke vil lægge skjul på," at hun også ønsker et opgør med det 'venstredrejede' kulturliv:

"Kulturpersoner står ofte bag protester mod regeringen og DF. Og hvad er det nu for noget? Venstrefløjen skal have lidt modspil, de har jo ikke patent på kulturen."

Politisk kunststøtte

Pia Kjærsgaard mener ikke, kultur skal være politisk styret, "men vi som politikere skal stå til ansvar for det, vi mener skal støttes og ikke skal støttes," siger hun - for ikke alt er lige meningsfuld kultur.

"Personligt har jeg svært ved at forstå, at to nøgne mennesker, der løber hen over en scene og siger pling, at det er kultur. Det kan ikke få mig til at klappe, men det kan måske gøre nogle andre meget begejstrede," siger Pia Kjærsgaard og understreger, det er meget svært at måle, hvornår kunst er for eksperimenterende:

"Der kan være forskellige opfattelser, og så må vi stå til ansvar for vores beslutninger som politikere. Kulturen er og skal være mangfoldig, men der kan også være genrer, hvor man føler sig til grin for egne penge."

'Armslængdeprincippet' fremhæves ofte som vigtigt i forbindelse med diskussioner om kulturlivets vilkår. Men ifølge kunsthistoriker Merete Jankowski er selve den historiske årsag til, at vi har offentlig kunststøtte i Danmark "forestillingen om, at kunsten har værdi som et politisk instrument til almen dannelse af den danske arbejderstand, der kan sikre Danmark som et sundt og levedygtigt demokrati og understøtte dannelsen af en national kulturidentitet," som Merete Jankowski udtrykker det.

At regeringen og Dansk Folkeparti har værdipolitiske ambitioner i den såkaldte kulturkamp er altså ikke et nyt fænomen. I artiklen 'Er det alt sammen Brians skyld?' fra netmagasinet Turbulens.dk, understreger Merete Jankowski, at kunststøtte altid har været et led i et større politisk program:

"Således i det 19. århundrede især som led i opbyggelsen af en særegen dansk kultur, der kunne afstive den vaklende danske nationalstat, der havde fået en ordentlig én på kassen i 1864."

God dansk kunst

Pia Kjærsgaard bakker op om regeringsgrundlagets vision om, at kunsten har en vigtig rolle som "formidler af danske demokratiske værdier", og Dansk Folkeparti definerer selv kultur som "summen af det danske folks værdinormer, tro, religion, sprog, sædvaner, holdninger og traditioner."

Alene det at fremhæve danske kunstnere er en del af kulturkampen, mener Pia Kjærsgaard.

"Vi har så mange fantastisk dygtige kunstnere i Danmark. Jeg kunne fremhæve både film, teater, opera, osv. I vores land gør vi det godt inden for alle kunst-arter. Det synes jeg, vi kan være stolte af, og det skal vi støtte," siger Pia Kjærsgaard, men understreger, at det er vigtigt at vurdere baggrund og substans i kunsten, før man bevilger penge.

"Meget kultur er støttet via statens midler. Det skal det forsat være, især til folk, der har vist, at de kan. Men man skal selvfølgelig også hjælpe folk i gang, det er jo en balancegang - for hvor skal man starte," siger Pia Kjærsgaard, der "glæder sig over det engagement" som præger dansk kulturliv.

Dansk Folkeparti er et parti i udvikling og har endnu ikke markeret sig nok på det kulturpolitiske, siger Pia Kjærsgaard:

"Vi har ikke kunnet spille på alle tangenter fra første dag, men har hen ad vejen taget nye emner op. Nu synes jeg, det skal være kulturen."