“Når mennesker får penge på lommen, begynder de at tænke.”
Den sætning har brændt sig fast på hjernebarken fra undervisningen i filosofihistorie ved nu afdøde idehistoriker Hans Jørgen Thomsen. Jeg troede, det var en historisk-materialistisk pointe, jeg alligevel ikke forstod - hvad det nok også var.
I læsningen af ERGO gik det op for mig, at sætningen har andre betydninger. Historisk set har abstrakte systemer til repræsentation og manipulation af sagsforhold i verden - det være sig penge, tal, teorier eller computere - været forudsætninger for filosofiens, ja, alle former for videnskabers udvikling. Mere prosaisk kan Thomsens ord omskrives til:
“Når mennesker begynder at repræsentere, starter videnskaben.”
Det er hvert fald den fortælling, som Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen præsenterer i deres bog om naturvidenskabens filosofiske historie. Første halvdel former sig som en videnskabshistorisk tour de force fra antikkens tænkere til det 20. århundredes kulturelle og erkendelsesmæssige opbrud. Denne del er primært skrevet af Siggaard Jensen, leder af Learning Lab Denmark og “et godt bud på en polyhistor”, som Frederik Stjernfelt for nylig kaldte sin nærmest alvidende kollega.
De græske tænkere opfandt naturerkendelsen i moderne forstand. De benyttede sig af matematisk beskrivelse og dannede nye teorier om verdens indretning. Thales, måske verdens første naturvidenskabsmand, formulerede en række lovmæssigheder uden henvisning til guderne, altså en slags naturlove.
I den græske antik skabtes også egentlige forskerakademier med biblioteker og undervisningsfaciliteter. Tanken blev frigjort fra myten og dertil institutionaliseret i form af fællesskaber for observation og argumentation.
Det bliver senere til en endnu større og meget opmuntrende historie, hvis man som Siggaard Jensen følger i sporet af opfindelserne, opdagelserne og de store tænkere. Fortællingen viser, hvordan empirisk naturvidenskab voksede sig stor og stærk med følge af systematisk teknologisk innovation og produktionsvirksomhed. Og hvordan naturvidenskab efterhånden fik monopol på pålidelig viden. Men også, hvordan naturvidenskab i form af Einsteins relativitetsteorier og kvantemekanikken har været med til at omstyrte egne opfattelser af, hvad virkelighed og videnskab egentlig er for nogle størrelser.
I dag giver det ikke længere mening at tale om et naturvidenskabeligt verdensbillede, ligesom forestillingen om naturvidenskaben - i ental og som ren erkendelse - er en saga blot. Siggaard Jensen slutter sin del af bogen af med et kort blik på de seneste fire årtiers udvikling i forskningsbaserede studier af naturvidenskab.
Siden videnskabshistorikeren Thomas Kuhn i 1962 fremhævede naturvidenskabernes historisk-sociale dimensioner, har forståelsen af videnskab ændret sig meget. Kuhns arbejde gav, som Siggard Jensen skriver, et frisk pust til de meget abstrakte, videnskabsteoretiske spekulationer. Det var med til at placere de naturvidenskabelige erkendelser som led i en mere almen historisk udvikling og som produkt af sociale arbejdsfællesskaber.
Robin Engelhardt, tidligere videnskabsredaktør ved Information, står for anden halvdel af ERGO. Han behandler med overblik en række store, videnskabelige temaer. De giver læseren et indblik i nogle af de erkendelser og spørgsmål, der driver videnskabsfolk i dag, som for eksempel informationsbegrebet i kvantefysiske og molekylærbiologiske systemer.
I almindelig tale er information lig med viden, der kan overføres fra afsender til modtager. I kvanteverdenen kan man opleve, at to såkaldt kvantekorrelerede partikler synes at besidde samme viden om hinanden, også selv om de ikke har mulighed for at udveksle information. Partiklerne er adskilt af tid og rum, men alligevel ‘sammenfiltrede’.
Sammenfiltring kan udnyttes til teleportation af kvanteinformation, der ikke kan repræsenteres med værdierne 1 og 0, sand og falsk. Alligevel kan man bruge kvanteinformation til kolossale beregningsopgaver i særlige kvantecomputere. Måske en dag også i det praktiske liv.
Inden for biologien er informationsbegrebet vigtigt for forståelsen af den genetiske kode. Her står man over for helt andre udfordringer. Informationen, som ligger gemt i generne, er nemlig langt fra tilstrækkelig til at forstå livets, endsige enkeltorganismers udvikling. Hertil er samspillet mellem genetisk information og anden information af biologisk, psykisk, social og kulturel oprindelse alt for komplekst.
ERGO rummer mange navne og megen viden, som vil egne sig til gymnasiets nye fag. I langt højere grad end sin idehistoriske forgænger, De europæiske ideers historie, som førnævnte Thomsen sikkert læste i gymnasiet, bidrager den til sætte naturvidenskaberne i (stort) perspektiv.