Lektor Keld Kaltoft træder ind i kælderrummet og tænder lyset. Bag ham står Viggo Nielsen fra Aarhus Universitet. Den joviale driftsinspektør har eskorteret Keld Kaltoft ned i kælderen og låst døren op til det forseglede rum 42. Keld Kaltoft kan mærke det med det samme, han står i rummet. Det er som om, hans krop vejrer luften. Den er varmere end normalt. Luftfugtigheden høj. Pludselig ved han det. Lyden er tom. Ventilationen mangler. Det giver et sug i ham. Så drejer han hovedet. Der står den. Fryseren. Her ligger resultaterne af hans forskning gennem 30 år. Prøver med blandt andet genmodificerede celler står i fryseampuller i den grå fryser.

Udadtil ligner fryseren en stor udgave af en helt almindelig kummefryser. Det er den ikke. De frysere, hvor forskere som Keld Kaltoft opbevarer deres celler og mikroorganismer, kan fryse ned til minus 145 grader celsius og er indeni beklædt med så tyk isolering, at pladsen til prøverne er begrænset. Fryserne kører på tre forskellige kølesystemer, så kulden er konstant.

Et fintfølende alarmsystem skal sikre, at først driftsinspektøren og dernæst sikkerhedsselskabet bliver hidkaldt, hvis temperaturen ændrer sig. Skulle alt glippe, burde fryseren forsynes med flydende kvælstof. Men der er noget galt. Han fornemmer det med det samme.

"Jeg ser til min store skræk, at låget har løftet sig en anelse. På grund af varmen i lokalet har der dannet sig en tynd iskant under låget, og derfor er det lettet. Da føleren på alarmen sidder i bunden af fryseren, har den ikke reageret. Og fryseren var ikke sikret med flydende kvælstof. Og så ved jeg, at der er mulighed for, at de følsomme genmodificerede celler er ødelagte," fortæller Keld Kaltoft.

Begyndelsen

Ugen forinden har Aarhus Universitet flyttet fryseren fra det rum, den hidtil havde stået i, og som er godkendt efter helt særlige forskrifter fra både Lægemiddelstyrelsen og Arbejdstilsynet. Keld Kaltoft er blevet forment adgang til rum 42 med fryseren. Her er også de mapper, der indeholder hans forskning gennem 30 år på Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet.

Keld Kaltoft har brug for både mapperne og materialet i fryseren. Mapperne skulle han bruge til sit arbejde. Og cellelinjerne i fryseampullerne til en patient. En kollega på Aarhus Universitet har modermærkekræft i terminalstadiet. Kollegaen har ringet til ham, fordi han har hørt, at Keld Kaltoft har en behandling, som kan hjælpe. Det har Keld Kaltoft måske.

Hvert år får op mod 1.200 danskere konstateret modermærkekræft, og sygdommen rammer flere og flere. Opdages kræften i tide, er overlevelsen god. Men har den nået at sprede sig, er operationskniven stadig et af de bedste redskaber, lægerne kan tilbyde, for der findes ingen godkendt, medicinsk behandling. Derfor er forskning som Keld Kaltofts ikke blot pionerarbejde - det kan på sigt betyde forskellen på liv og død for disse patienter. Men Keld Kaltoft kan ikke få adgang til behandlingen, for fryseren er blevet låst. Forud ligger et forløb, som kun har tabere og ingen vindere.

Det begynder imidlertid langt lysere, da lektor Keld Kaltoft for mange år siden en dag opdager, at han kan dyrke de normale dræberceller, som er i enhver krop, i ubegrænset mængde og dernæst finder ud af, at det ikke ændrer cellernes funktioner. Det får Keld Kaltoft til at tænke: Hvis man har en ubegrænset mængde dræberceller, som beholder deres funktion, så er det eneste, man mangler, evnen til at kunne omdirigere dem, så de retter sig specifikt mod for eksempel kræftceller.

"Det ville jo være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre," siger han.

At hellige sig forskning

På opslagstavlen på Keld Kaltofts kontor på Aarhus Universitet hænger et A4-ark med den tyske digter Goethes ord om Helligelse. Der står blandt andet:

"I det øjeblik man definitivt helliger sig noget, da ændrer forsynet alt. (-) Derfor, hvad du end kan eller drømmer om at kunne, - begynd på det. Dristighed rummer genialitet, kraft og magi. Begynd, og begynd nu!"

Og Keld Kaltoft begynder og begynder om og om igen for at finde ud af, hvordan han med naturens egen hjælp skal målrette disse normale dræberceller mod kræftceller. Først da nogle amerikanere benytter sig af dna-kloning på en tilsvarende måde, finder han nøglen til gåden.

"Jeg prøvede deres metode på det, jeg havde fundet ud af. Og det virkede! Nu havde jeg en ubegrænset mængde dræberceller, der bevarede deres funktioner, og i dette tilfælde kunne jeg rette dem mod modermærkekræft."

Møde med storkapitalen

Så langt så godt. Keld Kaltofts opdagelse har potentiale. Men hvordan skal han komme videre? Keld Kaltoft har aldrig haft ret meget held med at søge penge fra det offentlige. Papirarbejdet huer ham ikke. Til gengæld har han meget positive erfaringer med at samarbejde med det private erhvervsliv omkring et andet projekt. Pengene kommer langt hurtigere fra private firmaer end fra det offentlige og han undgår at skrive ansøgninger i flere eksemplarer. Samtidig kommer pengene stort set uden krav om modydelse.

Skal Keld Kaltoft have sin forskning ud over rampen, skal han have den testet på patienter - og det koster penge. Flere penge end han nogensinde kan få fra det offentlige, det er han sikker på. Så træffer Keld Kaltoft en skæbnesvanger beslutning. Han vil lave sit eget firma.

Firmaet begynder -

Året er 2000, og med godt seks millioner fra private investorer bliver firmaet CellCure skabt. Kort forinden har Keld Kaltoft sikret sig en erklæring fra Aarhus Universitet, hvor der står, at han har retten til opdagelsen.

"Universitetet skal herved bekræfte, at du har foretaget rettidig indberetning af opfindelsen," skriver en fuldmægtig og fortsætter senere: "Dette indebærer, at universitetet ikke har ret til at få overdraget rettighederne til opfindelsen."

Laboratorielokalerne og forsøgene bliver sikret efter alle kunstens regler, blandt andet fordi cellelinjerne er genmodificerede. Medicinen bliver døbt C CURE 709. Endelig kan det første forsøg begynde. Og mens patienterne får sprøjtet behandlingen med den genmodificerede cellelinje ind i kroppen, får Keld Kaltofts behandling i 2004 den særlige Orphan Drug-status fra EU. Særstillingen betyder, at CellCure vil få ekstra favorable vilkår, når medicinen kommer på markedet. 15 alvorligt syge patienter får behandling med medicinen. Resultaterne er lovende.

CellCure får rejst yderligere 35 millioner kroner. Blandt andet fordi Keld Kaltoft overdrager visse rettigheder fra opdagelsen til CellCure. Det er mange penge, og investorerne forventer naturligvis et godt afkast. Det er nu tid til det næste forsøg, som også vil være næste skridt mod kommercialiseringen. Og her begynder tingene at gå gruelig galt.

...og firmaet slutter

Ifølge Keld Kaltoft viser det første forsøg, at medicinen fremover vil skulle målrettes patienterne meget mere, end han har regnet med. Derfor skal det næste vigtige forsøg foregå på en anden måde end først planlagt.

Konsekvensen vil ifølge Keld Kaltoft blive, at CellCure ikke kommer til at tjene så mange penge som antaget. Derfor er der behov for en anden strategi, hvilket han fortæller ledelsen i CellCure kort før jul for to år siden.

Hverken Aarhus Universitet, den tidligere direktør for CellCure eller virksomhedens bestyrelsesformand har ønsket at udtale sig om sagen. Men af et brev fra firmaets advokat fremgår det, at Keld Kaltoft nu bliver bortvist af firmaet, dels fordi han ikke møder op på arbejde hos CellCure, dels fordi han har optrådt "groft illoyalt" ved blandt andet at tage afstand fra de øvrige aktionærers ledelse af selskabet og mene, at han har solgt selskabet til "de forkerte personer", og at han ønsker nye samarbejdspartnere.

Keld Kaltoft bliver chokeret. Han kan slet ikke genkende den version. Ifølge Keld Kaltoft havde han undervist på universitetet og været syg. Og han kan heller ikke på nogen måde genkende påstandene om illoyal optræden.

Men striden bliver ikke mindre af, at den daværende direktør ifølge Keld Kaltoft tropper op på hans private adresse med venner, familie og kolleger - samt en alkoholkonsulent for at diskutere Keld Kaltofts problemer med alkohol. Et problem, Keld Kaltoft vedkender sig at have haft. Det er kort før jul 2005. Og da nytåret kommer, falder en bombe.

Hvem havde retten?

Med udsigt til et strandet samarbejde med hjernen bag opdagelsen, kontakter CellCure sidste år i januar Aarhus Universitet.

Af et referat fra firmaets advokat fremgår, at universitetet holder et møde med repræsentanter fra CellCure og bliver enige om, at cellelinjerne i fryseren tilhører CellCure, og at Aarhus Universitet skal modtage royalities for et eventuelt fremtidigt salg. Aftalen er i øvrigt betinget af, at Keld Kaltoft er indforstået. Det er han ikke. Keld Kaltoft er vred. Han mener, at han har retten til cellelinjerne. CellCure mener, det er deres.

Aarhus Universitet er nu midt i en strid mellem to parter: Keld Kaltoft og CellCure. Og så flytter Aarhus Universitet fryseren. Hvem der beslutter det, står hen i det uvisse. Keld Kaltofts vrede vokser til raseri.

"Jeg gjorde straks opmærksom på, at fryseren ikke måtte flyttes. Der er genmodificerede celler i fryseren. Rummet, som fryseren står i, er godkendt af Arbejdstilsynet og Lægemiddelstyrelsen. Selvfølgelig kan man ikke bare flytte fryseren uden at bryde myndighedstilladelser."

Men fryseren flyttes. I november sidste år sender CellCure med bistand fra Aarhus Universitet genetisk modificerede celleprøver til et laboratorium i England. Svaret bekræfter Keld Kaltofts værste anelser. Og det er næsten til at græde over.

Cellerne har totalt mistet deres funktion.