"Give Hope Another Chance!" (Giv håbet/Hope en ny chance, red.)

Med dette slogan lagde republikaneren Mike Huckabee overbevisende fra land ved nomineringsvalget i Iowa med næsten 10 procents forspring til nærmeste rival.

Men hvem er denne hidtil ret ukendte provinspolitiker, der pludselig er rykket fra det politiske mørke og helt frem i favoritfeltet af republikanske kandidater til at blive USA's næste præsident?

Som Bill Clinton stammer han fra den lille flække Hope - 10.000 sjæle tæller den - i Arkansas. Og på samme måde som Clinton var han længe guvernør i denne uanselige, fattige sydstat. Som Clinton er han også fritidsmusiker: Han spiller bas i countrybandet Capitol Offense.

Men dermed hører lighederne også op. Den 52-årige Huckabee er søn af en brandmand, der samtidig måtte arbejde som bilmekaniker for at forsørge sin familie, og en mor, der var kontorist i et benzinselskab. Som 14-årig fik Mike sit første job som nyhedsvært på en lokalradio, læste senere teologi og virkede i 15 år som præst i en baptistisk menighed.

Bag Huckabees bratte opstigen til tinderne ligger en klassisk David-Goliath-historie af den slags, amerikanerne elsker: Underhunden kæmper sig helt til tops og triumferer over det etablerede. Blot 400.000 dollar brugte Huckabee på sin valgkamp i Iowa, mens hans nærmeste rival, Mitt Romney, pungede ud med det 20-dobbelte. Huckabee investerede dermed så lidt som 47 dollar per stemme i Iowa - for Hillary Clinton var det tilsvarende tal i omegnen af 500 dollar.

Huckabee giver den gerne som småkårsfolkenes talsmand og beskytter. Som han sagde i sin sejrstale i Des Moines:

"Som præsident vil jeg ikke høre til den herskende klasse, men til den tjenende klasse."

Civilisationens ophør

Hans styrke beror dog i nok så høj grad på modstandernes svaghed. Huckabees kernevælgere er frem for alt de konservative evangelister, som i Iowa udgør omkring 40 procent af det republikanske bagland. For disse vælgere er den flere gange fraskilte katolik Rudy Giuliani suspekt, og noget lignende gælder mormonen Mitt Romney, der som guvernør i Massachusetts gik ind for abort og bøsseægteskaber.

Her er Huckabees holdning anderledes klar: Homoseksuelle ægteskaber vil betyde "civilisationens ophør", har han udtalt. Også Darwins evolutionslære forkaster han, og som guvernør i Arkansas indførte han en særlig ægteskabslovgivning, covenant marriage, som kun tillod skilsmisse i tungtvejende tilfælde.

Udenrigspolitisk færdes han på mere usikker grund - det neokonservative stridsskrift Weekly Standard betegnede for nylig hans udenrigspolitiske dagsorden som "en ren katastrofe" og et totalt brud med arven fra Reagan. Og da han under valgkampen i Iowa fik stillet spørgsmål om situationen i Iran eller Pakistan, gled han fuldstændigt af på dem. På et punkt har han dog lagt sig fast: De amerikanske tropper skal blive i Irak.

Hvad han mangler i penge og politisk kompetence, forsøger Huckabee at kompensere for med sin gudstro. I det multireligiøse USA kalder han sig selv "den kristne kandidat", og han har i ramme alvor henvist til Guds vilje som forklaring på sin pludselige medvind i meningsmålingerne.

Indenrigspolitisk har han forsøgt sig med populistisk overbudspolitik. Indkomstskatten vil han således afskaffe og IRS, de forhadte skattemyndigheder, vil han nedlægge.

"De fleste mennesker frygter skattevæsenet mere end at blive slået ned på gaden," lyder en af hans udtalelser.

Vægttab

Huckabee har også søgt at profilere sig på sin viljestyrke til at gennemføre en drastisk slankekur. Siden han fik en stol til at bryde sammen under sin vægt i 2003, har han formået at nedbringe sin vægt fra 135 til 90 kg.

En stor del af Huckabees vælgerappel beror også på hans slagfærdige sans for at formulere sig i rappe one-liners. Han har bl.a. sagt følgende huckabeeisms:

"Måske kan vi sætte Hillary på den første raket til Mars", "hvis I synes Medicare (den amerikanske sygesikringsordning, red.) er dyrt i dag, så bare vent til 10.000 aldrende hippier en dag finder ud af, at de kan få gratis narko", "Jesus var for klog til at gå ind i politik" og "sig mig, tror mormoner ikke på, at Jesus og djævlen var brødre?"

Huckabee har nu bevist, at han har personlighed til at brænde effektivt igennem over for vælgerkorpset. Men vil han blot være en pauseklovn i den fortsatte nomineringskamp? Har han toppet for tidligt? Vil hans forkærlighed for forslagne bemærkninger bringe ham i knibe? Og kan han række videre ud end til sine socialkonservative og kristne kernevælgere? Om få uger vil vi vide, om Hope i Arkansas endnu en gang vil have fostret et politisk talent, der har potentiale til at gå hele vejen.