Folkeskolen er konstant i fokus, og oftest er udgangspunktet negativt. Aktuelt kan Danmark ikke levere nok nye lærere, og undervisningens kvalitet er udsat for benhård politisk kritik. Lige før jul viste et stort flertal af landspolitikerne så, hvilket overraskende lille mod og forandringsparathed de er i besiddelse af. Den offentlige sektor, og hermed også folkeskolen, blev overhovedet ikke fremtidssikret med den ‘strudse-manøvre’, det store politiske flertal gik til juleferie med.
Hvad er det så lige, der kan siges om den skole, man i Danmark med stolthed har vist frem gennem generationer? Ja, skolen leverer altså stadigvæk varen, for hvert eneste år spytter den tusindvis af unge håbefulde, kreative og meget motiverede mennesker ud i verden. Unge mennesker, som er i stand til at begå sig i mange livssammenhænge, og som videreuddanner sig og supplerer Danmark med det råstof, vi alle skal leve af: Viden, kreativitet og ordentlighed.
Skolen har ikke ændret sig synderligt de sidste 100 år. Der er stadig tale om store, alvorstunge bygninger, med endeløse gange og ens klasseværelser på række. Tavlen er stadig placeret, så eleverne ser én vej, fra den stol, der altid har været træls og hård at sidde på i mere end en halv time, når man er ung, og det er stadig en klokkes ringen, der dirigerer elevernes adfærd og kundgør forskellen på arbejde og fri. Et håbløst levn fra det industrisamfund, vi med stormskridt har forladt.
Fremtiden byder på en helt anden verden. En verden, som på bedste kamæleonvis transformerer sig, via trends og modtrends i én lang uendelighed, hurtigere og hurtigere. En verden, hvor man arbejdsmæssigt er nødt til at yde en indsats, der er mere krævende for det hele menneske end nogensinde før i historien. Ja, det moderne menneske arbejder hårdere, og der stilles større krav til det at være dansker, end der blev til den generation, der er pensionister i dag. Glem alt om de larmende fabrikker og forholdene for landarbejdere i sidste århundrede. Hverdagen i dette årtusinde kræver energi, kreativitet, omstillingsparathed, uddannelse, hurtighed og mental formåen.
Ro og forudsigelighed er blevet en by i Øvre Volta, og det eneste afgørende faktum, der stiller vores generation bedre, er de langt bedre materielle livsvilkår.
Hvad er det så for krummer, en gennemsnits-16 årig skal være lavet af for at kunne surfe rundt i verden med succes og oprejst pande?
I en verden, hvor oplysningerne kommer til os i en hektisk strøm, er det selvfølgelig af allerstørste vigtighed, at man er i stand til at tilegne sig viden. Evnen til at kunne læse hurtigt og præcist og kunne forstå og analysere det læste, er al nutidig lærdoms ilt. Uden denne evne kan man placere sig i et lidet attråværdigt hjørne af arbejdslivet og for den sags skyld recitere kongerækker og levere fejlfri diktater. En hurtig forståelse og en rygmarvsreaktion på øjeblikkelig analyseaktivering af det læste bør være et hovedmål.
Vi bør som naturlig følge af ovennævnte indføre engelsk ligestillet med dansk senest fra 1. klasse. Det er på engelsk, kommunikationen med resten af verden foregår, og enhver nationalromantisk forestilling om det danske sprogs unikke kvaliteter hører ikke hjemme i den diskussion.
Mulighederne for manipulation med hele befolkningsgrupper er i dag blevet meget nærliggende, og er demokratiet i den vestlige verden stadig værd at kæmpe for, er det nødvendigt, at alle har en selvstændig og kritisk tilgang til oplysninger.
Netop selvstændighed i en vekselvirkning med samarbejdsevne er efterspurgte kvaliteter. Det er faktisk ikke så godt, hvis man har lært at sidde stille og modtage ordre med et pænt og indladende smil. Det er ikke ønskværdigt, at lærerne stiller sig tilfreds med elever, der ser ud som om de lytter opmærksomt og ukritisk ‘leger’ mønsterelever. Elever lærer hurtigt, hvordan man med søde smil og tilsyneladende iver for at være med kan snyde underviseren.
Der skal bruges mere krudt på at udvikle mennesketyper, som er drevet af lysten til at lære og til at sætte et kritisk og nysgerrigt lys på al ny viden. Det er dette talent for reel, levende nysgerrighed, der efterspørges i den nye verden. Sagt på en anden måde: De innovative talenters tid er over os.
Smileyordninger har vundet indpas i skolerne. Dette har afstedkommet reaktioner fra en omverden, der lader som om, den er overrasket over, at toiletterne på de danske skoler er ulækre, men helt ærligt - det har de altid været. De fysiske rammer for folkeskolen er bevis for, hvilken hierarkisk placering børn har haft til alle tider. De ansatte på skolerne har deres egne velordnede pauserum og toiletter. Det manglede selvfølgelig også bare, men hvad med børnenes fysiske arbejdsmiljø? Indlæres tolerance og respekt for værdier i et miljø, der til tider lugter som et banegårdstoilet i Bologna?
Skolens ansvar er ikke kun at uddanne supermennesker, som kan være Danmarks råstof. Målet for undervisning af børn bør stadig være at forme glade og selvstændige mennesker, som er svære at manipulere med, og som kan skabe et godt liv for sig selv og deres omgivelser.
Skal man nyudvikle en skole i verdensklasse, er det et kernepunkt at få skabt attraktive arbejdsforhold for lærere. Lønnen skal være højere, med slutlønninger på min. 40.000 kr. om måneden. Glem alt om at tiltrække nye generationer af lærere, hvis lønnen er lav.
Også de daglige arbejdsforhold trænger til et eftersyn. 20 elever i en moderne skoleklasse bør være absolut maksimum, og undervisningen skal foregå i moderne bygninger. Endvidere bør lærere forkæles med attraktive ordninger for mad, kørsel, arbejdstøj, pc-ere, velfærdspersonale etc.
Der er et akut behov for stort politisk mod, når det handler om at dyrke og fremtidssikre den viden og kreativitet, vi alle sammen skal leve af de næste 100 år. Der er reelt behov for en revolution og en saltvandsindsprøjtning på min. 50 mia.( det beløb man pt. overvejer at bruge på nye jagerfly), for at Danmark, via en nytænkning af uddannelse, foretager et positivt kvantespring ind i et stadig nyt årtusinde.
Søren Bøjgård er lærer i Fanø Kommune