"For at biobrændstoffer skal kunne levere en realistisk erstatning for konventionelt brændstof og leve op til bæredygtighedskrav, må der ske substantielle forbedringer i effektiviteten gennem hele forsyningskæden fra råvarer til slutanvendelse."

Det skriver Royal Society, det britiske videnskabernes akademi, i en ny rapport, der bidrager til at slå skår i det oprindelige billede af bio-ethanol og biodiesel som et grønt, bæredygtigt og problemfrit alternativ til CO2-belastende benzin og diesel. Også andre aktuelle undersøgelser tegner et tvetydigt billede af de nye motorbrændstoffer.

"Biobrændstoffer har en begrænset evne til at erstatte fossile brændsler og bør ikke betragtes som et Columbus-æg til håndtering af transportens udledninger," påpeger Royal Society, og lederen af akademiets undersøgelse, professor John Pickett, understreger, at man er "virkelig nødt til at se på, hvad det er for biobrændstoffer, og hvordan de er produceret, ellers kan de forværre det overordnede problem med udledning af drivhusgasser."

Rapporten er en af flere, der kommer umiddelbart før EU-Kommissionen præsenterer sit forslag til en EU-certificeringsordning for biobrændstof. EU vedtog sidste år, at 10 pct. af bilernes brændstof i 2020 skal være biobrændstof, men under den udtrykkelige forudsætning, at produktion og brug foregår bæredygtigt. Certificeringsordningen skal sikre dette, men allerede inden offentliggørelsen af Kommissionens forslag har en lang række europæiske miljø- og udviklingsorganisationer kritiseret det udkast, der er lækket fra Kommissionen.

Rapporten fra Royal Society forholder sig ikke til forslaget, men understreger behovet for både mere viden og forskning og klare regler.

"Hvert enkelt biobrændstof må vurderes på basis af dets egne egenskaber," skriver Royal Society.

"Nogle kombinationer af muligheder for fremstilling af biobrændstof kan indebære ganske små nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, og i værste fald kan de samlede udledninger af drivhusgasser blive højere end dem, der kommer fra benzin og diesel baseret på fossile energikilder," hedder det.

Det kan skyldes, at f.eks. rydning af skov for at give plads til bio-afgrøder kan frigøre store mængder oplagret CO2, eller det kan skyldes, at produktionsprocesser med brug af kunstgødning giver udledning af andre drivhusgasser end CO2.

Den britiske rapport betoner, at en bæredygtighedsvurdering af de enkelte produktionsmetoder og -afgrøder også må inddrage mulige sociale og økonomiske skadevirkninger for f.eks. berørte lokalbefolkninger.

"Specielt på disse områder kan utilsigtede konsekvenser mindske eller overskygge de forventede fordele."

I EU-kommissionens udkast til certificeringsregler opstilles en række miljøkrav, men der er ingen kriterier for vurdering af de sociale og økonomiske virkninger.

Konklusionen fra Royal Society er, at de rette biobrændstoffer produceret under de rette betingelser kan yde et væsentligt bidrag til at mindske transportsektorens klimabelastning.

Skærpet budskab

Budskabet fra det britiske videnskabsakademi skærpes i en schweizisk undersøgelse, omtalt i det seneste nummer af tidsskriftet Science. Undersøgelsen er foretaget af Rainer Zah og hans forskerkolleger ved det schweiziske EMPA Research Institute og består i en miljømæssig sammenligning af 26 forskellige biobrændstoffer med benzin og diesel. Biobrændstofferne er fremstillet af en række forskellige afgrøder og ved forskellige metoder, og miljøvurderingen samler en række påvirkninger i én indikator, der gør sammenligning mulig.

Konklusionen er, at 21 af de undersøgte typer biobrændstof reducerer drivhusgasudledningerne med mere end 30 pct., set i forhold til benzin. Men samtidig har næsten halvdelen - 12 af 26 - større samlede miljøomkostninger end de fossile brændstoffer, de skal erstatte. Det gælder f.eks. bioethanol lavet på majs i USA, brasiliansk sukkerrørs-ethanol, sojabaseret biodiesel og biodiesel af palmeolie fra Malaysia, alle blandt de i dag dominerende biobrændstoffer. De miljømæssigt klart bedste typer biobrændstof er produceret på affaldsprodukter som biomasseaffald og genanvendt madolie samt bioethanol lavet af træ og græs.

Artiklen i Science påpeger, at den schweiziske opgørelse ikke ser på de såkaldte anden generationsmetoder, som det planlagte demonstrationsanlæg i Kalundborg, hvor DONG Energy med brug af enzymer og på basis af halm og foderhvede vil fremstille bioethanol. Det langsigtede perspektiv er at anvende affald som råstof.

Dyrere mad

Rainer Zah og hans kolleger formår ej heller at vurdere de økonomiske og sociale konsekvenser af biobrændstofproduktionen, herunder virkningen på fødevarepriserne.

Det gør til gengæld en aktuel rapport fra det ansete International Food Policy Research Institute (IFPRI). I et økonomisk modelstudie har man skønnet, hvad satsningen på biobrændstoffer kan betyde for prisen på mad i 2020, hvis udviklingen realiseres efter kendte planer, og hvis satsningen fordobles.

"Under scenariet baseret på den planlagte biobrændstof-udbygning stiger de internationale priser på majs med 26 pct. og på oliefrø med 18 pct. Under det mere drastiske scenario med udvidet biobrændstofproduktion stiger majspriserne med 72 pct. og oliefrø med 44 pct.," hedder det.

IFPRI advarer imod de prisforvridende effekter af at give økonomisk støtte til produktion af biobrændstoffer, sådan som det sker i mange vestlige lande.

"I almindelighed er subsidier til biobrændstoffer baseret på landbrugets produktionsressourcer ekstremt negative for de fattige ('anti-poor'), fordi de indirekte virker som en skat på basale fødevarer, som udgør en stor andel af fattige menneskers forbrugsomkostninger og bliver endog større i takt med, at priserne stiger som påvist."

IFPRI understreger, at andengenerationsteknologierne, som bl.a. baserer sig på udnyttelse af affald og træ, men endnu ikke er konkurrencedygtige, vil rumme en række fordele.

"Men selv om den kommende teknologiudvikling i høj grad vil bestemme sektorens konkurrencedygtighed, vil den ikke løse problemet med konkurrence mellem fødevarer og brændstoffer. Konkurrencen mellem fødevarer og brændstof vil tværtimod blive accelereret, når biobrændstoffer bliver mere konkurrencedygtige i forhold til fødevarer og når - som en følge heraf - mere land, vand og kapital omdirrigeres til biobrændstofproduktion," mener IFPRI.

EU-Kommissionen ventes at fremlægge sit forslag til regulering af området på onsdag i næste uge.