Dansk kunst skal stå stærkt både i New Delhi og Nykøbing Mors.

Kunstrådet sætter med sin nye handlingsplan ind både i det nære og det fjerne. To af rådets fokusområder for kunststøtten fremover er 'kunsten og globaliseringen' og 'kunsten og kommunerne'.

Målene gælder både for det overordnede Kunstråd og for fagudvalgene, der har hver deres pose penge til de forskellige kunstarter at dele ud af.

Når medlemmerne af Kunstrådet fortæller, bliver snakken om de nationale og internationale ambitioner ledsaget af et ekstra gennemgående tema: besparelser. Kunstrådets såkaldte frie midler er skåret ned fra 40 millioner til 15 millioner kroner årligt.

Kunst med kant

Mads Øvlisen, der er formand for Kunstrådet, spekulerer et øjeblik, da han får spørgsmålet om, hvad det er, Kunstrådet kan, når de kun har 15 millioner på årsplan.

"Jeg synes, man skal overveje Kunstråds-konstruktionen, når der ikke er flere penge at gøre godt med: Skal Kunstrådet overhovedet dele penge ud eller kun være et rådgivende organ?" spørger han.

Svaret giver sig selv for formanden. Han mener, at rådet stadig har en masse at komme med.

Mads Øvlisen fortæller, at Kunstrådet vil satse på få men markante kunstprojekter.

Rådet vil gerne skabe mere debat fremover - både ved at tage stilling til konkrete sager, både på nationalt og kommunalt plan, og ved at skabe 'kunst med kant' - værker der lægger op til diskussion af kunst og samfund.

"Debatten skal især skabes gennem fagudvalgenes arbejde: Som når Litteraturudvalget vil støtte litteratur, der ikke skal trykkes, men kun udspille sig aktivt som poetryslam," foreslår formanden.

"Eller når Billedkunstudvalget lægger op til en global kunstdiskussion på nettet, der siden hen skal munde ud i en fysisk manifestation, et kunstværk, i København".

Sammenhæng savnes

Jørn Langsted, professor og leder af Kulturpolitisk Forsningscenter, mener, Kunstrådet har valgt en fornuftig linje ved at satse ambitiøst på store projekter og melde sig ind i den kommunale debat.

Men forskeren undrer sig over, at Kunstrådets bevilling er skåret ned.

"Der mangler sammenhæng fra Kulturministeriets side. Hvorfor skal 10 kvalificerede mennesker sidde til en mængde møder for at dele så få penge ud? Man skulle tro, at der simpelthen var nogen, der havde glemt Kunstrådets bevilling på finansloven," siger han, og tænker videre:

"Hvorfor skabe et Kunstråd, der skal rumme de tværkunstneriske projekter, og derefter skære deres midler væk?"

Statsensemble nedlagt

Jørn Langsted fremhæver desuden den nu nedlagte ordning 'statsensemble for børneteater' - en ordning der for fire år siden blev skudt i gang på kulturministerens initiativ og nu er forsvundet i besparelserne. Jørn Langsted undrer sig over, at satsningen ikke er fulgt op fra ministeriets side - en undren han deler med Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Kunstrådets Scenekunstudvalg.

"Corona La Balance har fået meget ud af at være statsensemble, og det er ærgerligt, at vi ikke kan sende bolden videre til et andet børneteater," siger formanden for Scenekunstudvalget.

"Med de ekstra midler har statsensemblet fået synlighed og mulighed for at udvikle genren. Det giver god mening, og det er trist, at det ikke kan fortstætte."

Mikkel Harder Munck-Hansen beklager desuden at puljerne for ny-cirkus og ny dramatik nedlægges.

"Det er de eksperimentende og tværkunstneriske genrer, der bliver hjemløse støttemæssigt," siger han.

Rådet ønsker dog stadig at støtte eksperimenterende kunst, men de vil ikke binde deres midler i at fortsætte eksisterende ordninger.

De vil skabe deres egne projekter. Scenekunstudvalget har bl.a. søsat en ny aktualitetspulje.

"Vi vil gerne kunne handle hurtigt. Kunstnerne skal ikke være afhængige af at nå en årlig ansøgningsfrist," siger Mikkel Harder Munck-Hansen.

Et af det tidligere Kunst-råders store satsningsområder var samarbejdsprojektet 'DaNY Arts' - støtte til samarbejde mellem kunstnere i Danmark og New York.

Den slags internationale satsninger ønsker Mikkel Harder Munck-Hansen at kunne følge op med den nye pulje. Når kunstnerne er blevet inspireret i udlandet, skal de med det samme kunne sende en ansøgning afsted og søge om støtte til at videreudvikle projektet.

Global indsats

Det internationale er et vigtigt punkt på dagsordenen for Kunstrådet.

"Vi har kaldt indsatsområdet 'globalisering'," siger Mads Øvlisen.

"New York-projektet var en succes. Men vi vil gerne fokusere på samarbejde med hele verden fremover - vi vil ikke holde os til USA og Europa. En fremtidig opfølger på DaNY Arts kunne sagtens finde sted i Tyrkiet, Indien, Kina eller Mellemøsten".

På musikområdet har man også internationale ambitioner. Her vil man bl.a. hjælpe unge musikere med at lægge karriereplaner, fortæller formanden for Kunstrådets Musikudvalg Giordano Bellincampi.

"Det er ikke nemt at slå igennem i udlandet. Derfor vil vi gerne gøre en indsats ved at hjælpe både den talentfulde klassiske musiker og det unge rockband med at deltage i masterclasses og showcases," siger han.

Mangel på albuerum

Det hjemlige står også højt på musikformandens liste. Planen er bl.a. at styrke det rytmiske vækstlag og de mere specielle genrer som world og eksperimenterende jazz, ved at forpligte de lokale statstøttede spillesteder rundt i Danmark til at arrangere koncerter med både ung og eksperimenterende musik.

Når alle planerne skal sættes i værk, klager musikformanden dog over udvalgets råderum.

"Mange midler er bundet til drift af orkestre eller til puljer som ministeren har lagt ud," siger Giordano Bellincampi.

Det er en tendens, Kunstrådets formand kan genkende på de fleste kunstområder.

"Mange midler er øremærkede. Armslængden savner albuerum," mener Mads Øvlisen.