DAVOS - Blackberry'erne sagde beep, mobiltelefonerne kimede i kakofoniske ringetoner, og alle mulige andre håndholdte dimser eksploderede pludselig i febrilsk aktivitet. For samtidig med at sneen faldt over kongresbyen Davos i Schweiz, og en voldsom storm rasede omkring bjergets top, hvilket forårsagede lukning af stort set alle det mondæne skisportsteds utallige lifte, bredte den nyhed sig, at den amerikanske centralbank havde sænket renten med 0,75 pct.

Med ét var dagsordenen for de forsamlede deltagerei World Economic Forum, der allerede i forvejen var domineret af kreditkrisen, recessionsfaren og rutsjeturen på aktiemarkederne, for alvor blevet sat af denne ud-afdet-blå-beslutning fra Ben Bernanke, formanden for verdens mest magtfulde centralbank.

Vil Centralbankens skridt blive opfattet som et rettidigt og velovervejet skridt blandt verdens politiske og økonomiske beslutningstagere? Eller vil det blive tolket som et tegn på panik, der afslører, at centralbankledelsen har mistet kontrollen over begivenhederne? Der findes lige nu intet bedre sted at få besvaret disse spørgsmål end i Davos med dets ekstraordinære koncentration af hjernekraft, rigdom og regeringsmuskler. Den største fare ved tirsdagens rentesænkning, der blev langt større, end nogen havde spået om, og meddelt ved et ikke-forhånds-planlagt møde i centralbankens Komité for Åbne Markeder, er just, at den vil blive udlagt som en panikbeslutning, der indikerer, at langt værre ting forestår for verdensøkonomien, end den hidtil herskende og forholdsvis optimistiske konsensus blandt verdens ledende økonomer har villet vide.

Selvransagelse

Bankfolk, erhvervsledere og politiske beslutningstagere, der i går tog fat på det årlige forums møderække, spørger sig selv, om der er noget, den amerikanske centralbank ved, som resten af verden ikke ved - måske en eller anden større bank, der er på vej ud i svære vanskeligheder eller et alvorligere økonomisk tilbageslag end frygtet.

Ved Davos-kongressen i år vil det for de deltagende bankfolk utvivlsomt blive tid til selvransagelse om, i hvilket omfang de uregulerede kreditstrukturer og kreditprodukter har bidraget til den aktuelle krise og gældseksplosion.

På private møder i tilknytning til Davos er der allerede ført feberhede diskussioner om den nu ret betydelige risiko for et gennemgribende reguleringsindgreb, efter at flere politikere på begge sider af Atlanten på det seneste har opfordret til, at der skrides ind over for investerings-bankernes praksisser.

Ikke siden Det Verdensøkonomiske Forums møde i 2002 - der blev holdt få måneder efter terrorattentaterne den 11. september 2001 og undtagelsesvis i New York som en solidaritetsgestus - har stemningen været så dyster. USA var også dengang ved at glide over i en recession, således som de fleste iagttagere også vurderer, er tilfældet i dag.

De økonomiske eksperter i Davos er dog stadig dybt splittet i spørgsmålet om, hvorvidt vi blot vil se en brat amerikansk opbremsning, der efter et politisk indgreb som det, den amerikanske centralbank netop har foretaget, snart vil gå i sig selv igen, eller vi allerede er indei forstadierne til en alvorlig konjunkturnedgang med tab af job, en bølge af fallitter og globale følgeskader.

Koordineret reaktion

Arrangørerne her i Davos sætter deres lid til, at den enorme koncentration af økonomisk ekspertise, koncernkapital og regeringsmagt, der har forsamlet sig her, vil resultere i en koordineret reaktion, der kan afbøde de værste konsekvenser af den aktuelle krise.

Timingen for dette års sammenkomst kunne knap nok være mere belejlig. Den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, den amerikanske skatteminister, Hank Paulson, den europæiske centralbankchef, Jean-Claude Trichet, den britiske premierminister, Gordon Brown, og hans skatteminister, Alistair Darling, og snesevis af andre højtstående ledere vil i Davos have rig lejlighed til at udforme en køreplan for finansiel stabilitet i løbet af de næste dages møder. Og lederskikkelserne fra verdens gamle økonomiske stormagter har desuden fået et hidtil uset stærkt selskab af magtfulde bagmænd bag udviklingsverdenens hastigst voksende økonomier, navnlig fra Kina og Indien.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen