"Hvis fire venner tager S-toget til Klampenborg fra Vesterbro og tilbage, koster det tæt på 250 kroner, hvorimod i bilen vil den samme tur koste tæt på 30 kr i benzin. Svær beslutning....?"

Indlæg fra A.T. på Informations hjemmeside i debatten om prisen på kollektiv trafik

DEN KOLLEKTIVE trafik mister passagerer og billetindtægter. År for år går det stødt ned ad bakke for den fælles transport, færre finder det attraktivt at benytte busser og tog og kører i stedet individuelt i egen bil eller bliver hjemme. Antallet af biler på vejene stiger til gengæld i en grad, så det er blevet en samfundsøkonomisk belastning, at så megen kostbar tid spildes i motorvejskøer.

Der er mange årsager til den skæve udvikling - en af dem er den særegne kollektive prispolitik, som trafikselskaberne har fulgt. I fredags skrev Information, at prisen på en trezoners klippekort i hovedstaden siden 1980 er steget med 450 procent. 30 kroner kostede det at klippe 10 gange - i samme periode er benzinen kun steget til godt og vel det dobbelte. Med næsten faste intervaller har de regionale trafikselskaber reageret på de faldende passagertal ved at hæve priserne, og når de kommunale tilskud til den offentlige trafik samtidig er skåret ned, og kommunerne er underlagt stramme budget-rammer, så er den trafikform, som skulle begrænse den tiltagende trafik i byområderne og dæmpe forurening og udslip af CO2, og som skulle være med til at sikre lige muligheder for alle, endt i en ond spiral, der er svær at komme ud af.

MEN MÅSKE ER der et skifte i synet på den offentlige trafik på vej. Presset på regeringen og de bilistvenlige partier i Folketinget stiger i disse år. Dels betyder EU-krav til nedbringelse af CO2 at en langt mere offensiv trafikregulering ikke er til at komme uden om. Dels er vi ganske enkelt ved at sakke bagud i international sammenligning. Det er mange år siden, Danmark har været foregangsland på miljøområdet. Fredag offentliggjorde regeringen med syv måneders forsinkelse en meget kritisk OECD-rapport om dansk miljøpolitik. Danmark ligger i forhold til OECD-landene i den bløde, lidt lallende og uambitiøse mellemgruppe og bør gøre langt mere for at bekæmpe luftforureningen, ikke mindst i forhold til de kræftfarlige partikler. En million danskere udsættes for uacceptabel sundhedsbelastning, hedder det i rapporten fra den liberalt, økonomisk orienterede samarbejdsorganisation. Regeringen gør ganske enkelt for lidt for at kontrollere biltrafikken, landbrug og fiskeri foregår så intensivt, at det belaster naturen og vandmiljøet hårdt, og Danmarks indsats for at begrænse CO2-udslippet er også utilstrækkelig, fastslår OECD.

ANBEFALINGEN ER at tage de stigende trafikproblemer og den stigende forurening alvorligt, og den kommer samtidig med, at regeringen selv har bebudet en massiv grøn satsning på en udbygning af den kollektive trafik. Hidtil har satsningen dog mest været på det verbale plan, og ser man på regeringens politik, er der i dag en række elementer i skattepolitikken, som fortsat favoriserer privatbilismen til ulempe for den kollektive trafik.

Regeringen har blandt andet fjernet et årligt tilskud til trafikselskaberne på 400 millioner kroner, som skulle afhjælpe prisstigninger. Og da kommunerne på grund af de årlige aftaler med regeringen ikke har mulighed for at sætte skatterne op, så er det blandt andet gået ud over taksterne i tog og busser - foruden i parentes bemærket - taksterne i daginstitutionerne, vand- og vandafledningsafgifterne, portoen og meget andet. Pengene skal ind et sted fra. Og det alternative skattekilde er blevet brugt flittigt. Dertil kommer, at der med skattestoppet for 2001 er indført et loft over, hvor meget benzinpriserne kan stige, således at en liter benzin i Danmark i dag ligger i den lave ende i forhold til vore nabolande.

Transportfradraget er med til at gøre bilen mere attraktiv. I Holland omlagde man fradraget, så det kun gælder til den kollektive trafik - noget lignende er utænkeligt i Danmark alene af den grund, at den kollektive trafik mange steder er så elendigt udbygget, at bilen er eneste mulighed, hvis man vil kunne bestride et arbejde.

SÅ DER BURDE være en masse håndtag at skrue på i forhold til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Da regeringens infrastrukturkommission for nylig offentliggjorde sin rapport om fremtidige trafikinvesteringer, var der fokuseret meget på nye motorveje og jernbaner, men ikke på hverken miljøhensyn eller en kollektiv prispolitik, som kan understøtte brugen af busser og tog. Den kollektive trafik er et vigtigt middel til at nå de miljømål, som sættes i disse år, men fælles transport har også en betydelig social dimension. Som en debattør skriver på vores hjemmeside, så har en stor del af befolkningen slet ikke valget mellem bilen og bussen. De har valget mellem at betale hvad det koster eller blive hjemme. For dem betyder stigende takster og faldende passagertal blot at der må spares et andet sted i privatbudgettet.