Store humanistiske tanker kan i fremtiden få meget svært at komme ud til omverdenen, fordi nye retningslinier i forskningsrådene betyder, at der fra 1. januar ikke længere er midler specifikt til større publikationer som antologier og monografier. Netop bogformen er den mest udbredte måde at publicere på blandt de humanistiske forskere, derfor vækker beslutningen stærk bekymring på det videnskabelige forlag, Museum Tusculanum, der ligesom de øvrige universiteters forlag primært lever af at trykke humanistiske og samfundsvidenskabelige værker med statslig støtte fra forskningrådene.
Direktør for forlaget Museum Tusculanum, Marianne Alenius, mener, at den nye ordning er katastrofal for mange forskere:
"Den nye ordning giver store problemer, fordi forskere på det humanistiske område ikke nødvendigvis offentliggør forskning, der er en del af et samlet projekt. Folk har måske gået 15 år og tumlet med at afdække et specielt område ved siden af deres øvrige arbejde som forskere, undervisere eller administratorer. Det handler ikke om, at humanisterne sidder i et elfenbenstårn og er årevis om noget, men om en helt normal arbejdsmetode, som man også finder blandt humanister i resten af verden."
Års forskning går tabt
Det nye krav fra Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur (FKK) går på, at penge til publikation af større værker kun gives som en del af et større forskningsprojekt, forklarer formand for FKK, Kirsten Drotner:
"Vi har omlagt vores støtte til antologier og monografier for at undgå, at både forskerne og rådet bruger så meget tid på små ansøgninger om penge til publikation, men det er også en måde at animere forskerne til indtænke kommunikationen i deres forskning." FKK har uændret støtte til tidsskrifter og disputatser.
Problemet er bare, at langt de fleste humanistiske forskere ikke er del af et større forskningsprojekt, der er støttet af FKK, påpeger Marita Akhøj Nielsen, der er redaktør på Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
"Det er selvfølgelig fornuftigt nok, at forskerne skal indarbejde en ansøgning om midler til publikation allerede, når de søger penge til et projekt. Problemet er alle de forskere, som ikke har fået penge fra forskningsrådet, men som måske har flere års forskning liggende på hylden, som de nu ikke kan få støtte til at udgive," forklarer Marita Akhøj Nielsen.
Gråt og spildt arbejde
Især de forskningsinstitutioner, der ikke har eget forlag eller noget budget til at publicere forskning for, får problemer. Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet hører til et af de steder. Her vurderer tillidsmand Henrik Prebensen, at forskerne allerede nu bruger utrolig meget af deres forsknings- og fritid til at få udgivet deres forskning.
"Det er en usynlig eller grå del af vores arbejde, men det er sandelig synligt, hvis vi ikke gør det. Derfor frygter jeg også, folk giver op, hvis det bliver for kompliceret," siger Henrik Prebensen.
Problemet er, at der kommer til at ligge masser af forskning på hylderne rundt omkring, der ikke bliver offentliggjort, ikke fordi det var for dårligt, men fordi det var for besværligt at finde en åben publikationskanal, mener tillidsrepræsentanten på Humaniora.
"Det nytter ikke noget, at vi har en forpligtelse til at formidle eller offentliggøre, hvis vi ikke har nogle publikationskanaler. Det bør være en del af kvalitetsudviklingen på universiteterne at sørge for ressourcerne," ," siger Henrik Prebensen.