Kit Louise Strand ligger tilsyneladende - ifølge Etisk Talt den 25. januar - også under for myten om eksistensen af det frie valg, når det kommer til forhandling om barsel i familien. Derfor vælger hun konsekvent at se bort fra det faktum, at der stadigvæk eksisterer meget forskellige forventninger til moderskabet og faderskabet i dagens Danmark. Manden og kvinden er jo langt fra frit svævende individer, der helt frit kan forhandle om fordelingen af orloven i familien. Moren forventes at tage hovedansvaret for barnet. At de første 14 uger af barselsorloven er øremærket til kvinder, bliver af samme grund ikke defineret som tvang. Nej, det anses for helt naturligt, at kvinderne er på orlov. Mænd derimod kan vælge, hvor meget eller hvor lidt de vil indgå som far på orlov, uden at det medfører omverdenens misbilligelse. Med Kit Louise Strands simple tilgang er problematikken derfor såre enkel: Hvis faren ikke tager mere orlov, er det fordi, han ikke har lyst, eller familien har vurderet, at det er bedst for familien, at mor tager hele orloven.

Men så simpelt kan det ikke gøres op. Udover de stereotype kønsrolleforventninger, forældreskabet sætter i gang - såvel hos omgivelserne som i en selv - skal man ikke ignorere de forhindringer, arbejdslivet sætter op for fædrenes (manglende) brug af orlovsmuligheder. Et politisk signal - også til arbejdsgiverne om, at fædre er at regne for omsorgspersoner, der skal have mulighed for at tage barselsorlov i en periode uden at risikere mobning, fyring etc. - vil således være til fædres og mødres samt familiernes fordel.

Og mænd vil gerne have orlov, for hvorfor skulle flere og flere fædre ellers vælge at tage del i fødselsforberedelse, jordemødrebesøg, scanninger etc. I dag er 95 procent af alle mænd med til deres barns fødsel - en kendsgerning, der var utænkelig for 50 år siden.

At mænd er med til fødsler betyder, at de får oprettet den første tætte kontakt til deres barn. Det sætter sig naturligvis spor i måden, de er sammen med deres børn på.

Når Kit Louise Strand bruger amningen som sit vægtigste argument for laissez faire politik på området er det efter min mening udtryk for en reaktionær og bagstræberisk kønsopfattelse. Omsorg er ikke kønsfarvet. Mødre og fædre er som udgangspunkt lige gode omsorgsgivere. Når man fremhæver amning som argument for, at kvinder bør afholde hovedparten af orloven, vælger man at ignorere vigtigheden af tætte relationer til begge sine forældre. Vi har pligt til at skabe ordentlige rammer for et ligeværdigt forældreskab, der sikrer hele familiens trivsel. Men Kit Louise Strand er tilsyneladende ude af stand til at betragte mænd og kvinder som ligeværdige parter - forældre og erhvervsaktive - ellers ville argumenter som amning, hormonforstyrrelse og bytte-hjemtagning ikke være så fremherskende i det manifest for svunde tider som Kit Louise Strands indlæg retteligt er.