Valg af transportform hænger både sammen med faktiske værdier og med identitet og branding.
Hvem gider i dag at sidde i kollektive transportmidler, som hurtigt og sikkert er ved at udvikle sig til et brand for tabere og tosser: Dyrt, langsomt, dårligt selskab osv. Mens bilen - uanset alle energimæssige bekymringer, mere end nogensinde før forbindes med frihed, fart, dynamik, modernitet og maskulinitet! En ny rapport fra Københavns Universitet viser, at eksisterende viden om kønnenes forskellige transportvaner kan være nyttige at inddrage. Både fordi det viser sig, at (nogle) kvinders transportmønstre er mere bæredygtige end (nogle) mænds. Og at transportpolitik udgør et væsentligt afsæt for nye veje og visioner i ligestillingspolitikken. Det generelle billede viser:
-Mænd og kvinder udnytter transportsektorens tilbud forskelligt, og at
-Mænd rejser konsekvent længere end kvinder og er mere tilbøjelige til at tage bil og fly.
-Kvinder benytter i højere grad de kollektive trafiktilbud, rejser mere lokalt og kombinerer flere opgaver på rejserne.
Togdesign for kvinder
I England har 'Transport for London' gjort køn til en prioritet i deres planlægning og taget en lang række initiativer for at forbedre kvinders muligheder for at bruge offentlig transport. Det indebærer eksempelvis udvikling af billetsystemer, der gør offentlig transport mere attraktiv for deltidsarbejdende, flere kvindelige chauffører (både tog, bus og taxi) og design af tog, bus og stationer. Både Sverige og Irland har indtænkt køn som del af transportpolitikken, og her er ligestilling indenfor transport del af en bredere vision om ligestilling i samfundet. Det indebærer bl.a. at transportpolitikken skal medtænke forskellige behov og ressourcer, som mænd og kvinder har. Det er ikke kun det offentlige, der har sat fokus på køn. Bilfirmaet Volvo har sat sine kvindelige designere til at lave Your Concept Car, en bil designet af kvinder for kvinder. Denne bil har eksempelvis forbedret bagageopbevaring, giver bedre udsyn, er nem at parkere, og er ikke mindst designet til kvinders størrelse og facon, hvilket giver forbedret sikkerhed.
Kønsmainstreaming
Ligestilling mellem kønnene er et emne, som formelt set er blevet opprioriteret i dansk politik i det 21. århundrede, med udpegning af en minister for ligestilling.
Også i ligestilllingsloven tales der om kønsmainstreaming eller kønskonsekvensberegning af alle love og statslige initiativer. Alligevel udgør transport fortsat et overset felt i ligestillingspolitikken. Selvom transportpolitik er en væsentlig medproducent af (u)ligestilling ikke mindst i forhold til job- og boligvalg.
Man kan også fundere over den mulige sammenhæng mellem de værdier, der dominerer dansk og europæisk trafikpolitik og så den kønsmæssige sammensætning i trafikpolitiske komiteer og forskningsudvalg.
I EU's banekomité: European Rail Research Advisory Council (ERRAC) er 95 procent af medlemmerne mænd. Lidt bedre ser det ud i European Road Transport Research Advisory Council (ERTRAC), hvor 72 procent af medlemmerne er mænd. I det danske Folketings trafikudvalg er kun 11,8 procent kvinder, selvom de kvindelige medlemmer af Folketinget udgør 37 procent.
I EU blev 2007 udråbt til året med lige muligheder for alle. Det gælder naturligvis også for en visionær trafikpolitik, at den skal skabe sammenhængskraft både nationalt og internationalt og tage hensyn til både gamle, unge, forældre med små børn, handicappede, fattige, ja, for alle.
Derfor kan det undre, at Infrastrukturkommissionen, udover en håndfuld tekniske og økonomiske eksperter, kun har repræsentanter fra erhvervslivet, de store interesseorganisationer som FDM, mens relevante eksperter på kultur, etnicitet og køn, og civile og sociale aktører som Dansk Cyklistforbund, Kvinderådet og Sociale foreninger og institutioner, er fraværende.
Retten til mobilitet
Retten til mobilitet er dybt rodfæstet i de liberale demokratier, men det er en rettighed, som lige nu kun bliver udbygget og fremskrevet for visse grupper og transportformer, mens andre bliver glemt og marginaliseret.
Ifølge de bidrag, der er kommet fra regeringens strukturkommission, ser der ikke ud til at være noget nyt under solen.
Også Danske Regioner med regional udviklingsformand Carl Holst (V)er skuffet over Infrastrukturkommissionens udspil. Som han siger: "Infrastruktur er ikke en asfaltdiskussion, men en værdidiskussion, om hvordan kan vi få et mere fleksibelt arbejdsmarked. I dag er der folk, som er forhindret i at komme på arbejde. Det kan gøres meget bedre."
Læs videre i rapporten: Transgen.Gender mainstreaming European Transport Research and Policies. www. sociology.ku.dk/koordinationen/transgen Hilda Rømer Christensen, ph.d, forskningskoordinator, lektor Koordinationen for Kønsforskning Sociologisk Institut, Københavns Universitet