Søndag aften trådte den anglikanske kirke ind og forsvarede ærkebiskoppen af Canterbury, efter denne var blevet udsat for kritik af flere parlamentsmedlemmer, muslimske ledere og aktivister i forbindelse med udtalelser om, at optagelse af dele af sharia-lovgivningen i England var ‘uundgåelig’.
I et memorandum til parlamentsmedlemmerne benægtede den engelske kirkes parlamentariske udvalg at ærkebiskoppen var fremkommet med noget forslag om, at sharia skulle fungere som et retssystem parallelt med de engelske domstole og insisterede på, at hans bemærkninger var blevet misforstået.
“Ærkebiskoppen (…) undersøgte mulighederne for at foretage fornuftige tilpasninger inden for de allerede eksisterende ordninger for religionsfrihed,” stod der.
Dr. Williams havde “forsigtigt forsøgt at udforske afgrænsningerne for et enheds- og sekulært retssystem, set i lyset af et voksende pluralistisk samfund,” stod der, og man tilføjede:
“Bag dette finder man det grundlæggende princip, at kristne ikke kan hævde undtagelser fra et sekulært enhedssystem af religiøse grunde - f.eks. i situationer, hvor kristne læger ikke kan tvinges til at foretage aborter.”
I udtalelsen indrømmes det dog, at ærkebiskoppen havde “antydet sit samtykke”, da man foreholdt ham det i et radiointerview i torsdags, at anvendelse af sharia under visse omstændigheder syntes uundgåelig. Og videre:
“Han nævnte (blot) at visse bestemmelser inden for sharia allerede anerkendes i vores samfund og under vores lov.”
Memorandumet blev udsendt dagen efter vedholdende kritik af dr. Williams’ bemærkning, fremsat i en tale og i radiointerviewet. David Blunkett, tidligere indenrigsminister og manden bag flere forslag om at fremme muslimsk integration i England, afviste dem som “katastrofale for den sociale sammenhængskraft”.
Han tilføjede, at ærkebiskoppens ord var “meget farlige”, fordi han havde brugt ordet tilhørsforhold.
“Vi føler et tilhørsforhold til en fodboldklub, til et crickethold, til alle mulige ting, der ikke er centrale for vores statsborgerskab.”
Vi har ikke et tilhørsforhold, når det drejer sig om retslige spørgsmål. Og hvad angår lighed for loven, må vi stå fast, når det drejer sig om at sikre, at folk ikke oplever sig selv sat uden for af kulturelle eller trosmæssige grunde.”
Diana Nammi fra Iransk og Kurdisk Kvinderettighedsorganisation, der hjælper ofre for tvangsægteskaber og de, som er i fare for at blive ofre for æresdrab, siger, at intet forslag om supplerende shariadomstole vil blive budt velkommen af muslimske kvinder, og at hendes gruppe vil kæmpe for “én lov for alle” i England.
Shahid Malik, Labour-parlamentsmedlem for Dewsbury, et område med et stort antal muslimer, siger:
“Jeg har ikke oplevet noget krav om sharialovgivning her i landet. Hvis der er mennesker, som foretrækker dette, findes der masser af lande, de kunne flytte til.”
The Islamic Sharia Council hævder at have behandlet 7.000 sager ved dets domstol i Leyton i det østlige London. Omkring 95 procent af sagerne menes at dreje sig om skilsmisse eller finansielle uoverensstemmelser.
© The Independent & Information
Oversat af Ebbe Rossander