Den omsiggribende diskussion om Kronprinsens kandidatur til IOC hviler på en eklatant misforståelse. I debatten har det springende punkt været et sådant medlemskabs evt. politiske karakter. I realiteten er det imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt de kongelige optræder politisk, der her er relevant. Kongehusets medlemmer agerer og agiterer uafbrudt som politiske individer: Når de påtager sig rollen som protektorer for velgørende foreninger, når de promoverer den Københavnske modeuge eller assisterer private virksomheders markedsføring via af hofprædikaterne, er der selvfølgelig tale om en form for politisk manifestation - om end ikke partipolitisk.

Det er desuagtet som oftest fuldstændig uproblematisk for denne arkaiske institutions virke, idet hovedparten af befolkningen enten støtter op om de værdier, Kongehusets i kraft af denne praksis promoverer, eller betragter de spørgsmål, der kan opstå i kølvandet på disse handlinger, som ufarlige eller ubetydelige.

Det afgørende spørgsmål er således heller ikke, om Kongehusets medlemmer handler politisk, men der-imod om de politiske holdninger, de gennem deres handlinger og udtalelser tilkendegiver, er kontroversielle. Det betyder samtidig også, at det ikke på forhånd er fuldstændig muligt at afgøre, hvor grænsen går. På nuværende tidspunkt er det fuldstændigt meningsløst at diskutere, hvorvidt IOC bør anskues som værende en organisation, der indeholder en politisk dimension. IOC's historie, organisations virke og dens konkrete beslutninger er i sig selv sagen uvedkommende: Det eneste, der har betydning i denne kontekst, er befolkningens opfattelse af IOC og Kronprinsens evt. medlemskab af selv samme organisation. Hvis et stort flertal i befolkningen alene ser IOC som en ukontroversiel organisation, der promoverer en række idealer med bred appel, er kronprinsens indtrædelse i IOC problemfri. Men hvis store dele af befolkningen anser organisationen eller dens idealer som problematiske, krydser Kronprinsen den usynlige grænse, der indrammer den begrænsende handlefrihed, han som medlem af den royale familie har i vores konstitutionelle monarki.

Eksistensen af en omfattende samfundsdebat vedrørende Kronprinsen og IOC burde derfor i sig selv afgøre diskussionen. Debatten er et tydeligt vidnesbyrd om, at en væsentligt del af befolkningen betragter Kronprinsens ønske om at involvere sig i IOC som et betændt, politisk spørgsmål, og netop derfor bør Kronprinsen ikke fastholde sit kandidatur til IOC.

Christian Christiansen er cand. mag. i litteraturvidenskab