I den nye energiaftale, som samtlige partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten står bag, er der ingen beregning på, hvor stor en reduktion af CO2-udslippet, Danmark får i fremtiden.

Det bliver mødt af kritik fra SF:

"Det er et stort problem, at der ikke er regnet på den samlede CO2-reduktion. Det har i det hele taget været meget vanskeligt overhovedet få tal undervejs i forhandlingerne," siger SF's klima- og energiordfører, Anne Grete Holmsgaard.

Ifølge energipolitisk medarbejder i Greenpeace, Terje Haaland, er der også mange grunde til at få regnet på CO2-reduktionen:

"Det er vigtigt, fordi vi har en stor diskussion om, hvor mange kreditter, man kan tillade sig at bruge både i og udenfor de CO2-kvotebelagte sektorer," siger Terje Haaland.

De radikales klima- og energiordfører, Johs. Poulsen, ser også gerne en beregning af CO2-reduktioinen - på lang sigt.

"Men det virkelige problem er jo, at regeringen ikke interesser sig for langsigtede og ambitiøse mål for noget som helst. Så et tal for CO2-reduktion er først interessant, når vi skal til at justere målsætningen i 2012 (hvor energiaftalen udløber, red.)," siger Johs. Poulsen, der også peger på, at CO2-beregninger kun giver mening, hvis de også inkluderer trafikområdet, som ikke er med i energiaftalen.

Løbende kontrol

For Socialdemokraternes energi- og klimaordfører Mette Gjerskov, er det til gengæld ikke afgørende at få regnet på CO2-udslippet.

"CO2-reduktionsmål bliver EU-forpligtelser under alle omstændigheder. Det gode ved aftalen er jo, at vi i forligskredsen skal mødes løbende, så vi kan kontrollere, at den bliver overholdt," siger Mette Gjerskov.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard kan ikke genkende det billede, som Anne Grete Holmsgaard tegner.

"Hvis partierne havde bedt om en CO2-beregning, havde de fået dem. Vi har givet svar på alt det, som de har bedt om. Det her er altså helt ukontroversielt," siger hun.

På linje med Mette Gjerskov peger Connie Hede-gaard også på, at beregninger om national CO2-reduktion ikke længere er særligt relevant.

"Vi har jo vidst, at Europa-Kommissionen ville komme med et bud på en CO2-byrdefordeling mellem landene i slutningen af januar, hvor Europa blev ét stort kvotemarked," siger Connie Hede-gaard.

Når det kommer til de ikke-kvotebelagte sektorer ,anerkender ministeren dog behovet for beregninger af CO2-reduktion. Det gælder ikke mindst for transportområdet.

"Men her får vi jo sidst på året en opfølgning på Infrastrukturkommissionens rapport (fra januar i år, red.) med bud på, hvordan vi sikrer fald i CO2-reduktion fra trafikken," siger hun.

Flere vindmøller

I den nye energiaftale er der også taget en række initiativer for at få flere vindmøller op på land - efter der stort set ingen møller er blevet sat op de senere år.

Her bliver regeringen forpligtet til at indgå bindende aftaler med kommunerne om opstilling af vindmøller.

Der er også afsat 10 mio. kroner til en garantifond, som skal give underskudsgarantier for strandede vindmølleprojekter. Så kommer der bedre afregningspriser og erstatning til naboer til nye vindmøller.

"Vi er godt tilfredse med denne del af aftalen og regner med, at det hurtigt vil føre til, at der bliver sat flere vindmøller op på land," siger Mette Gjerskov.

Anne Grete Holmsgaard er også positiv over for denne del af aftalen og lægger vægt på, at det nu bliver langt lettere at give lokalt medejerskab af vindmøllerne.

"Det er helt afgørende at få det folkelige medejerskab med. Du får en helt anden konstruktiv diskussion om, hvordan møllerne bliver placeret," siger Anne Grete Holmsgaard.