USA er villig til at acceptere "bindende internationale forpligtelser" om at begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Men det er en betingelse, at der stilles krav til alle store økonomier - altså også Kina og Indien - hvis USA skal tilslutte sig en ny international aftale om at imødegå den globale opvarmning. Det sagde en Hvide Hus-embedsmand, Daniel Price, i går i Paris. Price er præsident George W. Bushs nærmeste medarbejder i spørgsmålet om international økonomi. Den nye officielle amerikanske holdning bliver måske præsenteret allerede i juli, tilføjede Price.
AFP