Vi har i Danmark et system, der differentieret og effektivt deler hæder ud til stadig levende kunstnere, som har forgyldt det danske samfund igennem tiderne.
For kunstnere som iøvrigt har gjort kunst til en levevej, og som det er muligt at leve af, indskrænker den kontante bonus sig til at være en symbolsk hæder, som fortæller kunstneren, at indsatsen er noteret og påskønnet. For andre kunstnere, som ikke kan leve af kunsten, udstrækkes hæderen til også at være en beskeden økonomisk påskønnelse af indsatsen.
Det er et salomonisk og lidt nærigt system, der passer godt til vores jantelovssamfund.
At vi nu skal i gang med at overveje, om allerede uddelt hæder skal tages tilbage, er foragteligt og nedværdigende- også for de kunstnere, som allerede har modtaget hæderen. Men skal vi til at vurdere rimeligheden af tildelingen af livslange ydelser, kunne men med samme ret og argumentation se på de livslange ydelser, der f.eks gives til afgåede folketingsmedlemmer og ministre.
Jeg kender Rifbjerg - jeg læser ham sågar, med megen glæde og til stor berigelse - mens der er mange afgåede folketingsmedlemmer, der bogstavelig talt har siddet i folketinget i mange år, men som jeg aldrig har hørt om og som vel næppe har gjort andet end stemt, som de har fået besked på. Deres ydelse kan vel også bringes til diskussion. Eller hvad med ridderne? Der er givetvis mange riddere af dannebrog, som i et historisk lys ikke levede op til deres ridderkors, og som derfor retteligt burde have det inddraget.
Lad os i det hele taget lave samfundet om til et supermarked. Faste priser på alting. Noget for noget. Rigtige, entydige svar på alting. Statsautoriserede oversigter over, hvad der er god kunst. Lister over elitære skoler. Og en statsstyret forskning, der kan sørge for, at samfundet kun investerer i det øjeblikkeligt sikre og økonomisk lukrative.
Jeg vidste godt, at den siddende regering ikke bryder sig om kulturradikalisme, og at den har et stort berhov for at sige tak for sidst, men jeg havde egentlig en forventning om, at der i hvert fald i Venstre var så meget Grundt-vig efterladt, at vi blev forskånet for de tåbeligheder, vi p.t. skal være vidne til.
Der er mere debat om sagen i bogtillægget