Amerikanerne bor i Prozac Nation og briterne i Unhappy Kingdom. Danskerne er også pænt med i forbruget af antidepressionsmidler. I 2003 gik en kvart million danskere på apoteket med en recept på et middel mod depression.
Derfor er det en ubehagelig nyhed for både medicinalfirmaer og patienter, at britiske forskere via en granskning af 47 videnskabelige undersøgelser nu kan dokumentere, at det bedst sælgende middel Prozac, der tages af 40 millioner mennesker verden over, ikke virker. Det gælder også en række andre lignende typer af den nye generation antidepressiver, også kaldet SSRI, som forskerne har undersøgt.
Den eneste undtagelse er meget syge patienter, der får det bedre af medicinen, viser studiet, som professor Irving Kirsch, Hull University, sammen med en række internationale forskere står bag.
Men selv i gruppen af meget depressive mennesker er virkningen ret begrænset. Ifølge de nye forskningsresultater, der er publiceret i tidsskriftet PLos Medicine, er placebo (snydepiller) næsten lige så effektfuld som den antidepressive medicin.
“Ifølge vores resultater er der meget lille grund til at udskrive antidepressiv medicin til andre end de meget deprimerede patienter,” siger Irving Kirsch til den britiske avis The Guardian.
Overlæge og direktør for Det Nordiske Cochranecenter, Peter Gøtzsche, mener, at den nye undersøgelse understøtter andre undersøgelser, der har vist, at effekten af antidepressiver er stærkt overdrevet.
“Når man tager alle data og ikke kun dem, industrien selv publicerer, viser det sig, at effekten overdrives med cirka en tredjedel,” siger han, og henviser til en anden undersøgelse, der blev offentliggjort for en måned siden af den amerikanske forsker Erick Turner, Oregon Health & Science University. Tuner og hans forskerteam gennemgik 74 kliniske undersøgelser af 12 forskellige typer antidepressiv medicin, der var blevet brugt på 12.564 patienter, og kom frem til, at langt fra alle resultater var blevet publiceret i de medicinske tidsskrifter.
Næsten alle studier med positive konklusioner blev publiceret, mens dem med negative resultater aldrig blev trykt.
“Det er blevet påvist, at antallet af udskrivninger af SSRI-præpararter er dobbelt så højt som antallet af deprimerede. De nye undersøgelser bekræfter det billede. Der er en meget stor gruppe, der svinger mellem brug og misbrug. Den nye undersøgelse viser, at i netop denne gruppe er placebo ligeså godt - altså at gruppen er meget påvirkelige for placebo. Det er utvivlsomt rigtigt, og det kan derfor virke som at skyde spurve med kanoner at give dem hjerneændrende kemiske stoffer, når mindre kan gøre det,” siger Peter la Cour, cand. psych. og post. doc. ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Medicinalfirmaerne reagerer på den nye undersøgelse med afvisning af kritikken. Mary Ann Rhyne, talskvinde for GlaxoSmithKlines, der producerer et af de undersøgte præparater, Seroxat, siger ifølge Reuters, at Kirschs undersøgelser kun tager højde for de data, som er fremlagt, før den amerikanske Food and Drug Administration gav sin tilladelse til markedsføring af produkterne.
“Forskerne ser bort fra den meget positive virkning, som disse behandlinger har haft på patienter og dermed også deres familier, som lever med depression. Forskerne er på kant med, hvad der er aktuel klinisk praksis,” siger Mary Ann Rhyne.
Det banebrydende ved Kirsch og hans kollegers undersøgelse er ifølge forskerne, at de har brugt den meget vidtgående amerikanske Freedom of Information Act til at få adgang til ikke offentliggjorte resultater af forsøg med fire SSRI-præpararter hos Food And Drug Administration.
“Problemet er, at det er vanskeligt eller måske umuligt at få adgang til upublicerede data hos Lægemiddelstyrelsen eller i det europæiske lægemiddelagentur, EMEA. Styrelsen har mulighed for at anlægge en vurdering, der sætter patienternes sikkerhed over firmaer, der påberåber sig kommercielle interesser. Men ifølge vore erfaringer vælger EMEA det sidste, og vi har derfor klaget til EU’s ombudsmand. USA har det mest åbne system med adgang til flere data end i resten af verden, det er for dårligt, at vi ikke åbner for adgangen,” siger Peter Gøtzsche, der også hæfter sig ved en lang række af påviste bivirkninger ved præparaterne, seksuelle forstyrrelser, afhængighed og også selvmordstanker.
“Det er en gåde, at så mange millioner tager de her midler, når man læser om mulige bivirkninger og så sammenholder dem med den ringe effekt, medicinen faktisk har,” siger Gøtzsche. Han peger desuden på, at de store medicinalfirmaer, der har tjent milliarder på medicinen, har markedsført præparaterne massivt til mildere former for depression, selv om de kun er undersøgt på patienter med meget svær depression. Denne markedsføring rettes især mod lægerne, der skal udskrive medicinen.
Men hvad med de millioner af mennesker, der har taget medicinen, og hvor både de selv og deres omgivelser oplever, at de får det bedre?
“SSRI bliver ikke kun brugt som medicin mod depression men som en regulering af en normaltilstand, hvor man har det skidt. Jeg mener ikke, det her er en medicinsk problematik. Det burde være en sundhedspolitisk dagsorden, om vi som samfund skal medicinere os ud af - jeg vil ikke kalde det livsstilsproblemer, men livsvanskeligheder. F.eks. kræver erhvervslivet idag af deres ansatte, at de skal være konstant i frontlinjen; være selvhævdende, og det kræver stor selvfølelse. Det er egenskaber som undersøgelser har vist, fremmes af SSRI-præparater. Folk ændrer simpelthen livsførelse af at tage disse designerdrugs,” siger Peter la Cour, der samtidig peger på, at man ved meget lidt om langtidsvirkningerne af det, han kalder et stort kemisk eksperiment.
Eller som la Cour også formulerer det: Når en ældre ensom dame skal vælge mellem at gå ned i bridgeklubben eller blive hjemme, fordi hun er for træt, ikke har lyst og tror, de andre vil se skævt til hende, så kan medicinen give hende et spark, så hun bliver mere udfarende og får mere selvfølelse. Men dybest set er det ikke en depression, den ældre kvinde lider af, men hun har en række livsvanskeligheder, der, hvis hun får støtte til at træffe et andet valg end at bruge medicin, også kan få hende ud af døren og hen og spille kort.
Også Peter Gøtzsche mener, at befolkningen må igennem “en afgiftning” og istedet tilbydes terapi.
“Behandling af mildere former for depression med medicin er næppe relevant. I hvert fald må man sige, at patienter meget ofte vil være bedre tjent ingen behandling at få, hvis man som patient og læge ser på de mulige bivirkninger. Ofte går en depression jo over af sig selv, det er derfor ikke nogen placeboeffekt, der er tale om. Dernæst koster det det danske sundhedssystem mange penge i tilskud, fordi medicinalfirmaerne får lov til at sælge medicinen mod andre ting end depression, almindelig generthed for eksempel. Det er en industri, der er ekstremt velhavende, og år efter år ligger højt på top 500 over Forbes oversigt ovre de virksomheder, der giver de bedste afkast,” siger han.
I Storbritannien, hvor 31 millioner mennesker ifølge the Guardian har fået udskrevet Prozac i 2006, har The National Institute for Health and Clinical Excellence allerede anbefalet, at patienterne skal rådgives, før der udskrives medicin. Professor Kirsch, der har deltaget i udarbejdelsen af de nye retningslinjer, siger nu, at der bør strammes endnu mere op udskrivelsen af SRRI.
I Danmark meddeler Lægemiddelstyrelsen, at man vil se nærmere på den nye britiske undersøgelse. Peter la Cour hæfter sig yderligere ved, at det satspuljeforlig, som regeringen netop har indgået med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, har afsat 20 millioner kroner om året fra 2009 til 2011 til at udvide ordningen med psykologbistand af voksne mellem 18 og 37 år med moderat depression.
“Det er et vigtigt signal om, at man ønsker at nedprioritere den kemiske løsning. Men der må sidde myndigheder over hele verden med meget røde ører over at have godkendt medicin uden grundlag - det viser undersøgelsen med stor tydelighed.” siger Peter la Cour.