Den aftale om hjemsendelse af afviste asylansøgere, som de irakiske og svenske regeringer indgik i sidste uge, er uden praktisk betydning.
I forvejen fraråder FN nemlig at sende flygtninge tilbage til det sydlige og centrale Irak. Og nu vil regeringen i det nordlige Irak ikke anerkende aftalens centrale afsnit om, at flygtningene skal kunne sendes hjem med tvang.
“Vi vil under ingen omstændigheder modtage afviste asylansøgere, der ikke rejser frivilligt,” siger Khalid Salih, talsmand for regeringen i irakisk Kurdistan, til Information.
Khalid Salih er godt og grundigt træt af det store pres for at få det relativt velfungerende nordlige Irak til at modtage flere flygtninge.
“Man kan ikke dumpe resten af Iraks problemer til Kurdistan. Vi er allerede under stort pres, fordi vi har taget imod mange flygtninge fra det øvrige Irak,” siger han.
Ifølge Khalid Salih har regeringen i irakisk Kurdistan ikke været involveret i aftalen med de svenske myndigheder.
Han henviser også til, at regeringen i Bagdad slet ikke har juridisk bemyndigelse til at lave denne type aftaler.
“I den irakiske forfatning står der, at centralregeringen kan formulere en generel politik om immigration. Men selve implementeringen står de regionale myndigheder for,” siger han.
Det bekræftes af Irak-ekspert Søren Schmidt fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
“Det er stort set kun de overordnede beslutninger om forsvars-, penge- og udenrigspolitik, som centralregeringen har ansvar for. Alle andre områder er i princippet overladt til de regionale myndigheder,” siger Søren Schmidt.
Da den svensk-irakiske blev indgået, sagde flere danske politikere, at aftalen skulle have konsekvenser for de aktuelle forhandlinger mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om at forbedre vilkårene for de omkring 600 afviste irakiske asylansøgere. Og regeringen blev kritiseret for ikke at have opnået en lignende hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder.
Siden er forhandlingerne stort set gået i stå, og det møder kritik fra formanden for Radikale Venstres folketingsgruppe, Margrethe Vestager.
“Det er på høje tid at vise resultater. Indtil videre er ikke en eneste familie kommet ud af asylcentrene, selvom statsministeren lovede det før valget sidste år,” siger Margrethe Vestager.
Hun mener, at behovet for en aftale kun er blevet større i kølvandet på udmeldingerne fra Nordirak.
“Nu fanger bordet. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) sagde, at der med den svenske aftale ikke længere var grund til forbedringer for de afviste ansøgere i Danmark. Men nu viser det sig, at aftalen var én stor afledningsmanøvre,” siger hun.
Ny Alliances integrationsordfører, Jørgen Poulsen, beklager, at forhandlingerne går så trægt. Han mener dog, at de nye oplysninger ikke får afgørende betydning for Ny Alliances tilgang til forhandlingerne.
“Det har hele tiden været vores mål at forbedre vilkårene for asylansøgerne her i landet og give dem mulighed for selvforsørgelse,” siger Jørgen Poulsen.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, mener til gengæld, at udmeldingen fra regeringen i irakisk Kurdistan ikke kan bruges som argument for at forbedre vilkårene for asylansøgerne.
“Det er en intern uenighed i Irak, som ikke angår os. Jeg mener fortsat, at aftalen mellem de irakiske og svenske regeringer ikke kan undgå at have konsekvenser for de aktuelle forhandlinger,” siger Peter Skaarup.
Ifølge Birthe Rønn Hornbech fortsætter “vores bestræbelser på at få en aftale om hjemsendelse uanfægtet”.
Hun ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvordan det går med disse bestræbelser.
- Men anerkender du, at det under alle omstændigheder er nødvendigt også at få en aftale med irakisk Kurdistan og ikke kun med centralregeringen i Bagdad?
“Vi arbejder med begge spor. Jeg vil ikke begynde at blande mig i interne irakiske forhold, men vi respekterer selvfølgelig den irakiske forfatning, og vi har intet ønske om at genere de nordirakiske myndigheder,” siger Birthe Rønn Hornbech.
Integrationsministeren ønsker ikke at svare på kritikken om det langsomme tempo i forhandlingerne om at bedre vilkårene for de afviste asylansøgere.