“Balancegangen mellem hårdhed og mildhed … Hvor trækker vi en streg i sandet?”
Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, funderer et øjeblik, inden hun svarer:
“Det er meget enkelt. Vi har to sæt opgaver: Vi skal forebygge, at folk begår forbrydelser. Det gør vi ved dialog, deltagelse i klubarbejde, hjælp med at skaffe folk i arbejde. Og så er der den anden del. Det er at stoppe forbrydelser, efterforske dem og retsforfølge gerningsmændene.”
- Hvis der er optræk til uro i byen, hvordan vægter I mellem den bløde og den hårde linje?
“Samtidig med at jeg sender folk i marken for at stoppe balladen, har jeg andre, der arbejder pædagogisk, en hel afdeling, 30 personer, der ikke skriver straffesager, men prøver at finde andre løsninger. Det er ikke bare knytnæven, jeg er chef for, men også de mere blide former.”
- Hvordan doserer du blandingsforholdet? 80-20?
“Hvis der er uro i gaden, er det ikke nok at sætte 20-30 betjente ind. Så skal der et par delinger til. Samtidig arbejder de 30, jeg nævnte, med det kriminalpræventive. Hvis de var i udstyr og med visir, kunne de ikke bagefter komme i dialog med dem, det drejer sig om.”
- De 30, der arbejder kriminalpræventivt - hvor stor en del af din samlede styrke er det?
“2.400 er vi ialt, med færdselspoliti og hundefolk. Men på hver station sidder der også én, der har kontakt til det kriminalpræventive arbejde. Og vi gør det sammen med kommunen.”
- Venstre-folketingsmedlem Søren Pind skriver, at I ‘hellere vil drikke te med brandstiftere og uromagere end sørge for ro og orden i gaderne’. Er det helt ved siden af?
“Det kan man roligt sige. Nogle mener, at vi er for hårde; andre, at vi er for bløde. Jeg synes, vi ligger dér, hvor vi skal. Den udmelding fra Pind var skudt helt ved siden af, det var den.”
- Hvordan formidler regeringen sine ønsker til jer om jeres indsats?
“Det foregår ved de flerårige aftaler, vi indgår med regeringen, hvor der sættes penge af til indsatsen på de forskellige områder, narkokriminalitet, kvindehandel o.s.v. De aftaler nedbryder vi i operative mål, f.eks. i min direktørkontrakt. Det er en del af min løn, at vi opnår de mål.”
- Er det ikke uheldigt, at I bruger så mange helt unge politielever til konfrontationerne, både på Nørrebro og Christiania. Netop på grund af deres uerfarenhed kan de og dem, de kontrollerer, komme til at skræmme hinanden?
“Det er ikke min erfaring, at det skræmmer hverken christianitterne eller de unge betjente. Men de er oppe imod nogle hårde kræfter - for nu at sige det pænt. Det er vigtigt, at vi bevarer fatningen. Og det mener jeg - stort set - også, vi gør.”
Hanne Bech Hansen forklarer nærmere:
“Vi må kigge på: Kommer der klagesager? Hvis nogen synes, vi opfører os forkert, må jeg opfordre til, at man klager, så vi kan få sagen undersøgt. I samarbejde med kommunen vil vi nu sørge for, at man kan få klagevejledning, f.eks. på Nørrebro.”
- På TV 2 har man kunnet se en tyrkisk journalist, der blev slået i brystet af en betjent, blot fordi han filmede politiet i arbejde?
“Statsadvokaten kan tage sager op af egen drift. Det ved jeg ikke, om hun gør. Ellers må man klage. I forbindelse med urolighederne for nylig hørte jeg om ‘en ældre herre’ på 54, som blev udsat for en hård medfart, og det var de unge meget fortørnede over. Jeg spurgte mine folk, og den forklaring, de kom med, svarede ikke til de andre, så jeg ringede til statsadvokaten. Hun har taget sagen op.”
- Er der ikke en risiko for, at en hel generation af unge i København kommer skævt ind på politiet?
“Vi vil gøre alt for, at det ikke sker. Jeg har hørt, at nogle er kede af, at vores nærpoliti ikke længere er så synligt. De siger: ‘Hvorfor spiller I aldrig fodbold med os mere?’ Eller: ‘I snakker om dialog, men I taler aldrig med os.’ Derfor har vi i ledelsen besluttet at nydefinere nærpolitiets opgaver. Vi skal spille fodbold med de unge igen. Og hvis der er behov for at rykke ud, må det være andre, der gør det.”
“Vi har også et lommepenge-projekt kørende. Vi har skaffet 130 unge mennesker arbejde efter skoletid.”
- Er det at skaffe unge i arbejde ikke en opgave for socialforvaltningen?
“De gør den også. Men politiet er gode døråbnere - både med og uden kendelse. Vi kender folk fra gaden, og hvis der er nogle, der har brug for hjælp, er det lettere, hvis det er os, der tager dem til cykelsmeden og spørger, om han kan give dem noget at lave, ‘fordi vi tror, han er en god dreng’.”
- Ville det være nemmere at bekæmpe kvindehandel, hvis det blev strafbart at gå til prostituerede; ‘den svenske model’?
“De har det ikke lettere med det i Sverige. De mangler dokumentation for, at det har hjulpet. Det har bare trukket prostitutionen indendørs og gjort det sværere at holde øje med den.”
- Der er nu offentliggjort et notat fra dig, hvor du for nogle år siden skrev, at hvis politiet forstærkede indsatsen mod hash på Christiania, ville det blot sprede salget over hele byen, og stærkere stoffer ville komme med i handelen. Alligevel blev indsatsen på Christiania forstærket?
“Ja, det var sådan, jeg så på det - dengang. Loven mod hashklubber kom til at virke bedre, end jeg forestillede mig. Men så længe, der er efterspørgsel, vil der være udbud. Jeg mener, vi har fået det dæmpet. Men også spredt i byen og dermed mere synligt og irriterende for borgerne rundt omkring.”
- Hvordan har det været at skulle gå ind som kvinde og præge en mandsdomineret verden på Politigården?
“Sikke noget at spørge om en fredag eftermiddag! At I ikke skammer jer! Jeg har aldrig lagt mærke til noget i mit arbejde, der havde med mit køn at gøre.”
- Mener du virkelig det?
“Ja. På æresord. Jeg kan ikke finde på noget at sige til spørgsmålet.”
- Jamen, som kvinde har du da lavet kulturen om på Politigården?
“Næeh, det synes jeg ikke. Chefpolitiinspektør Per Larsen og jeg har den samme tilgang. Så det er vi flere om … Hvis der er noget, der er lavet om.”
uda@informationl.